Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 27

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn

I

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/1 99-101

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 27. Fortsættelse. Om Grundlovens Forandring.

Af nugjældende Grundlove haves kun en, nemlig Grl. 28. Juli 1866, der i § 95 giver Regler om den Maade, hvorpaa Forandringer i eller Tillæg til samme skulle tilveiebringes. Grundloven har altsaa paa den ene Side ikke, som Kongeloven 14. Nov. 1665, udelukket Foretagelsen af Grundlovsforandringer, men har dog paa den anden Side betinget disses Gjennemførelse af Iagttagelsen af særegne Former, der sikkre mod letsindige Forandringer af det Bestaaende. Hovedgarantierne i saa Henseende har Grundloven søgt i:

1. En gjentagen Prøvelse. Sagen skal nemlig behandles paa to efter hinanden følgende Rigsdage, og da der ikke i Grl. § 95 er foreskrevet nogen Afvigelse fra Tokammersystemet, hver Gang i begge Thing.

2. En Appel til Vælgerne. Da Grl. § 95 foreskriver en Opløsning af Rigsdagen og Foretagelsen af nye Valg til begge Thing, inden Grundlovsforandringen endelig kan gjennemføres, er der herved givet Vælgerne Indflydelse paa Afgjørelsen af det Spørgsmaal, om Forandringen skal gjennemføres eller ikke, idet de sættes i Stand til at vælge Kandidaterne med særligt Hensyn til den foreslaaede Forandring. Herved forebygges Muligheden af, at en Forfatningsforandring skulde kunne gjennemføres af Regeringen ved Hjælp af en Folkerepræsentation, som ikke længere udtrykker Folkets Anskuelser, og man opnaaer en Garanti for, at Forfatningsforandringen ikke blot, som andre Lovgivningsforandringer, billiges af Folkets Repræsentation, men tillige af Folket selv.

3. Af de nysnævnte Forskrifter følger det endelig, at Grundlovsforandringens Gjennemførelse vil medtage længere Tid end Tilveiebringelsen af en almindelig Lov, og det i saa Henseende fornødne Tidsrum er langt nok til at sikkre mod Iværksættelsen af Forfatningsforandringer i et bevæget Øieblik, uden dog utilbørlig længe at udskyde Forandringer, som almindelig erkjendes for gavnlige.

Derimod har Grl. § 95 ikke anseet det for nødvendigt at fordre en kvalificeret Stemmeflerhed som Betingelse for Grundlovsforandringens Gjennemførelse, s. derimod Grl. 1849 § 4, Forfl. 1855 § 57, jfr. ogsaa Grl. 1863 § 65. Den i Grl. § 95 foreskrevne Fremgangsmaade afgiver tilstrækkelig Sikkerhed for, at den foreslaaede Forandring billiges af Flerheden af Folket, og man har da ikke villet, at et forholdsvis ringe Mindretal i et af Thingene skulde kunne hindre dens Gjennemførelse. Fremdeles har Grundloven ikke gjort nogen Indskrænkning med Hensyn til Forandringens Realitet og navnlig ikke fordret, at den skal stemme med Grundlovens Aand og Grundsætninger, s. derimod den norske Grundlov 17. Mai og 4. Nov. 1814 § 112. Endelig har Grl. § 95, medens den har optaget de væsentlige Momenter af den i Grl. 1849 § 100 foreskrevne Fremgangsmaade, udeladt endel af de her fastsatte Former, som uden i nogen væsentlig Grad at forøge Sikkerheden for Grundlovsforandringens omhyggelige og modne Overveielse bidroge til at besvære og forsinke dens Gjennemførelse.

Efter disse indledende Bemærkninger skulle vi først undersøge, paa hvilke Lovforandringer den i Grl. § 95 foreskrevne Fremgangsmaade er anvendelig, for derefter nærmere at belyse selve denne Fremgangsmaade.