Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 171

by Carl Georg Holck

§ 171. Fortsættelse. Om Ophævelsen af de til Adel, Titel og Rang knyttede Forrettigheder.

Efterat nogle af de til den simple eller høiere Adel knyttede Forrettigheder vare blevne suspenderede eller ophævede ved provisorisk Fdn. 17. Mai 1848, prov. Fdn. 27. Mai 1848 og Værnepligtslov 12. Febr. 1849, bestemte Grl. 1849 § 97, jfr. §§ 75, 98, at enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet, hvilken Regel er gjentaget ved Grl. 1866 § 92. Da de omtalte Forrettigheder allerede vare bortfaldne ved Grl. 1849 § 97, synes Reglens Gjentagelse i den nugældende Grundlov alene at kunne have den Betydning, at nye Forrettigheder ikke ad den sædvanlige Lovgivningsvei kunne knyttes til Adel, Titel og Rang. Med Hensyn til Forstaaelsen af den anførte Grundlovsparagraph mærkes Følgende:

Grundloven har ikke hævet Adel, Titel eller Rang, men kun de i Lovgivningen hertil knyttede Forrettigheder. Som Følge deraf kan den til Adel og navnlig til den høiere Adel knyttede Rang ikke antages for bortfalden, s. Priv. 24. Juni 1661 § 7, Priv. 25. Mai 1671 for Grever § 26, for Friherrer 23, Fdn. 14. Okt. 1746, Bkg. 12. Aug. 1808. Ei heller er Kongens Ret til at ophøie Nogen i Adelstenden eller dele Titel eller Rang bortfalden^[1]), s. Patent 15. Jan. 1856, Resol. 13. Juni 1860, i Reskriptsamlingen som Anm. til Skr. 23. Mai 1860. Det er fremdeles kun de til Adel, Titel og Rang knyttede Forrettigheder, der ere bortfaldne, hvorimod de særegne Byrder, som ere knyttede hertil, navnlig Rangskatten, ikke ere hævede, s. Cirk. 4. Juni 1850. Endvidere har Grundloven kun hævet de i Lovgivningen hjemlede Forrettigheder. Under Udtrykket »Lovgivningen« maa nu vel indbefattes ikke blot de sædvanlige Love, men ogsaa de ovenfor anførte Standsprivilegier, der ganske maa betragtes som Love. Derimod har Grundloven ikke hævet de Forrettigheder med Hensyn til Adgangen til adelige Stifter og Jomfruklostre og visse andre Stiftelser, som ved de paagiældende Fundatser ere tillagte Adelige og lige med Adel Privilegerede, s. Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2653, 2659, s. Kskr. 14. Jan. 1809, Resol. 22. Mai 1824, Fundats 23. Apr. 18345 18, 14. Mai 1838 § 9, Regi. 15. Okt. 1851 § 1, md., og Besiddelsen af Adel, Titel eller Rang har saaledes endnu en ikke uvigtig, praktisk Betydning. Det er endelig kan de til Adel, Titel og Rang knyttede Forrettigheder, der ere hævede ved Grundloven. Forsaavidt altsaa en vis Forret, skjøndt den tilkommer en Adelig, ikke er tillagt ham som saadan, men hviler paa en særlig, privatretlig Adkomst, maa den fremdeles blive bestaaende, s. med Hensyn til Forstrandsretten Cirk. 5. Febr. 1850, Jur. Ugeskr. 1852. 363, Schlegels Høiesteretsdomme I 610. Paa den anden Side har Grundloven hævet enhver Forret, der maatte siges ved Lovgivningen at være knyttet til Adel, Titel og Bang, hvad enten den hørte til de rent personlige, som vare betingede af privilegeret Stand alene, s. om Fritagelse for Lysning, Skr. 13. Dec. 1849, 26. Jan. 1850, eller til de blandede, hvilke tillige forudsatte andre Betingelser, idet ogsaa de sidste som betingede af Adel, Titel eller Bang maatte betegnes som knyttede til disse Kvalifikationer, s. Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2633 ff., 3228 ff. Dette er ogsaa anerkjendt i Praxis, s. med Hensyn til Kaldsretten Skr. 19. Jan. 1850, jfr. Lov 8. Marts 1856 § 9, Jur. Ugeskr. 1852. 245, 1855. 621, med Hensyn til Forstrandsretten de ovenanførte Data, med Hensyn til Lensbesiddernes Amtmandsmyndighed Cirk. 5. Juli 1849, med Hensyn til Grevernes Ret til Dannefæ Skr. 8. Okt. 1853, med Hensyn til Birkeretten Lov 28. Apr. 1850 § 1, Bkg. 21. Nov. 1850, Lov 16. Marts 1851. Hvad den sidste angaaer, er det dog kun Forslagsretten, der fuldstændig er ophørt ved Grundloven, hvorimod de private Birket vedblive at vedligeholdes som særskilte Jurisdiktioner indtil de i dem beskikkede Embedsmænds Afgang, hvorefter det tages under Overveielse, om de for Fremtiden skulle vedligeholdes som kongelige Birket eller forenes med de tilgrændsende Retskredse, s. de ovenanførte Bestemmelser og Lov om Retsbetjentes Lønning 19. Febr. 1861 § 8 og den vedføiede Tavle A. Indtil det ovennævnte Tidspunkt maa derfor ogsaa de af Birkeretten flydende Forpligtelser for Birkepatronen vedblive, s. Skr. 23. Okt. 1851, Jur. Ugeskr. 1852. 828. Ligeledes maa ikke blot Sigt- og Sagefaldsretten, men ogsaa den med samme forbundne Hals- og Haandsret være bortfalden ved Grundloven, skiøndt den sidste i Tidens Løb mere havde antaget Karakteren af en Byrde. Retten til at oprette Stamhuse var allerede hævet ved provis. Fdn. 17.Mai 1848, der er stadfæstet ved Grl. 1849 § 98, jfr. Grl 1866 § 93.

Lensbesiddernes Myndighed som Overdommere i Politisager og deres Skiftejurisdiktion som Amtmænd, af hvilke den første foreløbig var hævet ved provis. Fdn. 27. Mai 1848, vilde i og for sig være bortfaldet ved Grl. 1849 § 97, hvis ikke samme Grl. § 75 havde forbeholdt Ophævelsen af den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed ad den sædvanlige Lovgivningsvei, s. Lov 28. Apr. 1850, 14. Juni 1850.

Adskillige i Forbindelse med Adel, Titel eller Rang staaende Rettigheder, med Hensyn til hvilke man dels ansaae det for tvivlsomt, om de vare bortfaldne ved Grl. 1849 § 97, dels ikke i Praxis havde været Opmærksom paa, at de vare bortfaldne, ere senere hævede ved forskjellige Love, s. om Grevernes Frihedshartkorn, Lov om Hartkornsudjevningen 20. Juni 1850 § 8^[2]), om Jagtret paa Fællig, Lov 20. Juni 1850 § 13, 25. Marts 1851 §§ 2, 3, om Appel fra Lensbirkerne Lov 14. Juni 1850 § 8 og om Lensbesiddernes Sæde i Amtsraadet Lov 10. Marts 1852. I Forbindelse hermed kan mærkes, at forskjellige mindre vigtige Bestemmelser, hvorved der var tillagt Rangforskjellen en vis Indflydelse, ere hævede ad administrativ Vei, s. Resol. 18. Jan. 1850, s. D. T. 1850. 73, Resol. 19. Febr. s. A., Skr. 13. Apr. s. A.

Af de i Lovgivningen til Adel knyttede Forrettigheder er der dog en, som ikke er bortfaldet ved Grundloven, nemlig den ovenfor omtalte Majoratsret med Hensyn til Lenene. At denne Ret vedbliver at være bestaaende, følger deraf, at den er en nødvendig Følge af Lenets eiendommelige Karakter, og at Lenene ikke ere ophævede ved Grundloven, men tvertimod opretholdte ved Grl. 1849 § 98.

Det kan endelig erindres, at adskillig offentlige Stiftelser ifølge særlig Bevilling eller fra gammel Tid have udøvet flere eller færre af Adelens blandede Rettigheder paa deres Godser, s. Fdn. 3. Juni 1809 § 2, smh. med Fdn. 11. Aug. 1815, Fundats. 7. Mai 1788 Kap. 7 § 7, 28. Jan. 1827 §§ 4, 5, 14. Mai 1838 §§ 1, 24—26. Forsaavidt disse Rettigheder tilkom Stiftelsen i dens Egenskab af adelig Stiftelse, maae de antages at være bortfaldne ved Grl. 1849 § 97, der ophæver enhver i Lovgivningen til Adel knyttet Forret, og som ikke kan indskrænkes til privilegerede, physiske Per- soner, s. Jur. Ugeskr. 1851. 730, smh. med Høierteretsdom i J ur. Ugeskr. 1854 Følgeblad 4 S. 31.

At den særegne priviligerede Retsstilling, som Medlemmerne af Kongehuset indtoge, ikke er forandret ved Grl. 1849 § 97, behøver neppe at bemærkes, s. Grundlovens Epilog, og ovenfor §§ 73, 74.

Virkningen af, at de til Adel, Titel og Rang knyttede Forrettigheder ere afskaffede, kan i de forskjellige Tilfælde stille sig forskjellig. Naar Rettigheden var af den Art, som ellers udøves af Staten, saasom Kaldsret, Birkeret, Forstrandsret, Amtmandsmyndighed, bliver den nu altid at udøve af Staten ogsaa i de Tilfælde, hvor den forhen tilkom Adelen. Indeholdt Retten en Undtagelse fra et almindeligt Lovgivningsforbud, synes de Adelige nu at falde ind under den almindelige forbydende Regel, saasom med Hensyn til de forskjellige Luxusanordninger, jfr. ogsaa. Priv. for Grever § 27. Var endelig Retten blot betaget andre Statsborgere, fordi den skulde være forbeholdt Adelen, synes den nu at maatte tilkomme Enhver, saasom Retten til at føre adeligt Skjold og Hjelm, s. 1. 2. 11. Paa hvilken Maade Forholdet i det enkelte Tilfælde skal betragtes, kan jevnlig være tvivlsomt, s. saaledes Priv. for Grever § 28; for Friherrer § 25, men Spørgsmaalet har ikke synderlig praktisk Interesse.

1. Et ved Grundlovens Revision stillet Forslag om at ophæve denne Ret blev forkastet, s. Rigsraadstidende 2. overordentlige Samling 1864—65. Forhandlinger paa Landsthinget Sp. 927, jfr. 390 mfl.
2. Da denne Ret uden Tvivl maatte betragtes som bortfalden ved Grl. § 97, blev der ikke tllstaaet noget Vederlag for dens Ophævelse, saaledes som med Hensyn til det øvrige privilegerede Hartkorn, s. Lov 1850 §§ 3, 4.