Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 170

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 364-368

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Tredie Afsnit. Om Udjevningen af Standsforskjellen mellem Statsborgerne.

§ 170.

Den Adskillelse af Folket i fire Stænder, Adel, Geistlighed, Borgerstand og Bondestand, som ogsaa i Danmark fandt Sted i Middelalderen, havde allerede før Grl. 1849 tabt den største Del af sin Betydning. Geistligheden, hvis overveiende Indflydelse allerede var bleven brudt ved Reformationens Indførelse i 1536, udgjorde og udgjør ikke nogen særegen Stand, men kun en i forskjellige Retninger eiendommelig stillet Klasse af Embedsmænd. Kjøbstæderne danne vel i Almindelighed selvstændige, fra det tilgrændsende Land adskilte Distrikter med egen Retspleie og Administration samt egen Kommunalforfatning, men i Øvrigt var Forskjellen mellem deres og Landets retlige Stilling allerede paa Grundlovens Tid kun ringe og er, forsaavidt den ikke kan ansees for grundet i Forholdenes naturlige Beskaffenhed, i det Væsentlige hævet ved den senere Lovgivning, s. foreløbig Lov 15. Sept. 1850, Lov 7. Febr. 1851, Næringslov 29. Dec. 1857. Bondestandens Stilling var vel ved Regeringsforandringen i 1660 og endnu i lang Tid efter i høi Grad trykket; men efterat Vornedskabet var blevet afskaffet ved Fdn. 21. Febr. 1702 og Stavnsbaandet ved Fdn. 20. Juni 1788, blev der ved en Række af hensigtsmæssige Landboreformer, s. nærmere Landboretten, paa en virksom Maade sørget for Bondestandens Frihed og Velstand, ligesom der ogsaa gjennem Skolelovgivningen virkedes for dens Oplysning. Bondestandens Stilling blev herved i høi Grad forbedret og den var med Hensyn til borgerlige og offentlige Rettigheder i det Væsentlige stillet lige med de øvrige Stænder. I en Henseende var imidlertid Bondestandens Retsstilling væsentlig ugunstigere end de øvrige Stænders, idet nemlig Værnepligten og navnlig Tjenesten ved Hæren var lagt som en særegen personlig Forpligtelse paa Bondestanden, medens de øvrige Stænder vare fritagne for samme, s. Fdn. 20. Juni 1788 § 14, 8. Mai 1829 Præm. Denne Ulighed blev imidlertid ophævet ved Lov 12. Febr. 1849 og Grl. 1849 § 95, jfr. Grl. 1866 § 90.

Hvad endelig Adelen angaaer, maatte det, efterat dennes overveiende politiske Indflydelse var bleven tilintetgjort ved Regeringsforandringen i 1660, være en vigtig Opgave for den nye Regering at udjevne den betydelige Ulighed, som fandt Sted mellem Adelens og de øvrige Stænders Retsstilling. Dette skete dels ved aldeles at ophæve adskillige hidtilværende adelige Rettigheder, dels ved at erklære andre for almindelige borgerlige Rettigheder, dels endelig ved at give en Mængde uadelige Statsborgere Adgang til som lige med Adelen Privilegerede at deltage i Nydelsen af de Rettigheder, der endnu forbeholdtes Adelen, s. Privilegier 24. Juni 1661 for den adelige, geistlige og borgerlige Stand, jfr. Priv. for kongelige Betjente 23. Nov. 1661, 11. Febr. 1679 samt Rosenvinges Retshistorie §§ 68, 74. Af væsentlig Betydning blev det navnlig, at det tillodes Alle at kjøbe og besidde frit eller adeligt Jordegods, s. Priv. for Kjøbenhavn 24. Juni 1661 § 4, Fdn. 28. Jan. 1682 § 1, D. L. 5. 3. 19, hvilket havde til Følge, at Adelen efterhaanden for en stor Del mistede den væsentlige Støtte for sin Magt og Indflydelse, som ligger i en betydelig og uafhængig Grundbesiddelse. Vel søgte Kongen ved Priv. 25. Mai 1671 af nogle tidligere, adelige Familier samt af rige, borgerlige Familier at danne en ny, paa en betydelig Grundbesiddelse funderet, høiere Adel, jfr. ogsaa Bestemmelsen i 5. 2. 65 om Tilladelse til at oprette Stamhuse, hvilken i Øvrigt ikke udelukkende tilkom Adelen; men ligesom disse Foranstaltninger for en stor Del bidroge til at nedtrykke den ældre danske Adel, saaledes var Adelens Indflydelse som Stand eller politisk Korporation definitivt tabt. Den havde navnlig ikke nogen udelukkende Adgang til visse Embedsposter, og den blev ei heller som saadan kaldet til Repræsentation i Provindsialstænderne.

Imidlertid havde Adelen endnu adskillige, ikke uvæsentlige Forrettigheder fremfor de øvrige Stænder, i hvilken Henseende man kunde skjelne mellem den simple Adel paa den ene Side, s. 1. 2. 11, 3. 2, Resol. 29. Nov. 1815, samt de lige med Adelen Privilegerede, nemlig alle Rangspersoner og de ægte Børn af Embedsmænd i de tre første Klasser af Rangen, s. Priv. 11. Febr. 1679 § 1, Fdn. 14. Okt. 1746, Bkg. 12. Aug. 1808, og den høiere Adel eller Grever og Friherrer paa den anden Side, s. Priv. 25. Mai 1671. Med Hensyn til begge Klasser kunde man skjelne mellem de rent personlige Forrettigheder og de blandede Rettigheder, hvilke sidste foruden privilegeret Stand tillige forudsatte Besiddelsen af en fast Eiendom af en vis Beskaffenhed.

Den simple Adel og de lige med denne Privilegerede havde en Mængde personlige Rettigheder, af hvilke nogle vare af ringe Betydning, saasom Retten til at holde Jaord og Fritagelsen for Lysning fra Prædikestolen, s. 3. 16. 10, 11, Fdn. 6. Febr. 1694, 4. Jan. 1799, 30. April 1824 § 2, Retten til at give Morgengave, s. 5. 4. 2, 5. 2. 25, 26, Fdn. 21. Mai 1845 § 16, forskjellige Privilegier med Hensyn til Luxus, s. Fdn. 7. Nov. 1682, 13. Marts 1683, andre vare vel mere vigtige, men ikke udelukkende forbeholdte Adelen, saasom Fritagelse for Værnepligt, s. Fdn. 20. Juni 1788 § 30, 8. Jan. 1802 § 3 a, 8. Mai 1829 §§ 13, 14, Fritagelse for borgerlige Ombud, s. 3. 4. 11, jfr. Regl. 25. Nov. 1825 § 1, Kskr. 29. Mai 1832, medens atter andre vel vare vigtige og derhos eiendommelige for Adelen, men tillige af den Beskaffenhed, at deres Udøvelse forudsatte et for den Privilegerede mere eller mindre ulykkeligt Tilfælde, saasom Retten til at have Høiesteret til Værnething i Livs- og Æressager, s. 1. 2. 11, Priv. 24. Juni 1661 § 13, Ret til i Sager af anden Beskaffenhed at fritages for Varetægtsfængsel mod at stille Kaution, s. Priv. 1661 § 14, forskjellige Begunstigelser med Hensyn til Exekutionen af Domme i civile Sager og Bødesager, s. 1. 24. 36, 42, Fdn. 6. Dec. 1743 § 11, 21. Jan. 1778, 25. Jan. 1805 § 20, osv.

Fremdeles havde de nævnte Personer adskillige blandede Rettigheder, navnlig Hals- og Haandsret med den dertil knyttede Sigts- og Sagefaldsret, s. 5. 3. 20, jfr. 3. 1. 2, 3. 2.1, 6. 6. 3, 4, Fdn. 15. Dec. 1826, Birkeret, s. 5. 3. 20, 3. 2. 1, Fdn. 5. Mai 1696, 3. Juni 1809, Kaldsret, s. 5. 3. 20, 3. 2. 1, Reskr. 1. Juli 1690, Fdn. 8. Nov. 1726, 3. Juni 1809, Adn. 29. Juli 1814 § 50, Forstrandsret, s. Priv. 24. Juni 1661 § 18, 4. 4. 2, 4, Fdn. 28. Dec. 1836 §§ 4, 29, 30, 11. Aug. 1815, og Ret til at oprette Sædegaarden til Stamhus, s. 5. 2. 65.

Af disse blandede Rettigheder forudsatte de to førstnævnte, at den Privilegerede besad en komplet Sædegaard, hvorimod Retten efter 5. 2. 65 ikke nødvendig forudsatte, at Sædegaarden var komplet, og Kaldsretten var end ikke betinget af Besiddelsen af en Sædegaard, s. Fdn. 8. Nov. 1726, hvilket uden Tvivl heller ikke var nødvendigt til Forstrandsretten. I Øvrigt havde disse Rettigheder ved den senere Lovgivning tabt en stor Del af deres Betydning, idet Sigt- og Sagefaldsretten paa Grund af Formuestraffenes Indskrænkning var bleven af ringe Værdi, Hals- og Haandsretten endog mere havde antaget Karakteren af en Byrde, s. Pl. 15. Dec. 1826, og den med Kalds- og Birkeretten forbundne Udnævnævnelsesret for Præsters og Birkebetjentes Vedkommende var bleven indskrænket til en Forslagsret, hvorhos den fremtidige Erhvervelse af disse Rettigheder var bleven standset, s. Fdn. 3. Juni 1809, hvilket Sidste ogsaa gjaldt om Forstranderetten, s. Fdn. 11.Aug. 1815.

Grever og Friherrer havde foruden samtlige de den simple Adel tillagte personlige Forrettigheder adskillige eiendommelige personlige Forrettigheder, af hvilke den vigtigste var den, at de i alle Sager havde Høiesteret til Værnething, s. 1. 2. 12, jfr. Kskr. 8. Juni 1843. Fremdeles havde de, naar de i Øvrigt opfyldte Betingelserne for samme, alle den simple Adels blandede Rettigheder, tildels endog i noget større Omfang, s. Priv. 25. Mai 1671 for Grever § 5, for Friherrer § 4, D. L. 1. 6. 11, Fdn. 10. April 1750, Resol. 3. Sept. 1823. Endelig havde de, naar de vare i Besiddelse af et Len, forskjellige til dette knyttede saakaldte reelle Rettigheder. Blandt disse kunde navnlig mærkes Majoratsretten eller Retten til, at Lenet med Alt, hvad der henhørte til samme, udelt tilfaldt den, der efter den for Lenet bestemte Arvefølge var den nærmeste Lensberettigede, s. Priv. 1671 for Grever § 1, for Friherrer § 1, Amtmandsmyndigheden, Priv. 1671 for Grever § 16, for Friherrer § 14, samt den dertil knyttede Myndighed til at paadømme Politisager i anden Instants, s. Fdn. 25. Marts 1791 §§ 30, 31, Pl. 27. Dec. 1809, Retten til Skattefrihed for et vist Kvantum Bøndergods, s. Priv. 1671 for Grever § 9, for Friherrer § 8, Jagtret paa Fællig, s. Priv. 1671 for Grever § 12, for Friherrer § 11, Fdn. 20. Mai 1840 §§ 6, 18, og Ret til Sæde i Amtsraadet, s. Adn. 13. Aug. 1841 § 24.