Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 6
§ 6. Provindsialstændernes Organisation.
1. Der dannedes ikke en Stænderforsamling for hele Riget, men to sideordnede Stænderforsamlinger, den ene for Øststifterne tilligemed Island og Færøerne, den anden for Nørrejylland, s. And. 28. Mai 1831 § 1, Fdn. 15. Mai 1834 § 1. Som ovenfor bemærket, ophørte dog Islands Repræsentation i Øststifternes Stænderforsamling ved Fdn. 8. Marts 1843.
2. Begge disse Forsamlinger dannedes for den aldeles overveiende Dels Vedkommende, ved Folkevalg, og Kongevalg fandt kun Sted i meget begrændset Omfang, s. Adn. 1831 §§ 2, 3, Fdn. 1834 § 1.
3. Valgret og Valgbarhed forudsatte ikke blot visse almindelige personlige Betingelser s. Fdn. 1834 §§ 3, 4, Adn. 1831 § 2, men var derhos betinget af Grundbesiddelse i vedkommende Stænderdistrikt, dog saaledes, at ikke blot Besiddelse med fuldkommen eller ufuldkommen Eiendomsret, men ogsaa Lens- og Stamhusbesiddelse samt Livsfæste var tilstrækkelig, s. Adn. 1831 § 2, Fdn. 1834 § 1. En Undtagelse fandt kun Sted med Hensyn til de kongevalgte Deputerede for Geistligheden og Universitet, s. Adn. 1831 § 3, Fdn. 1834 § 1. Grundeiendommen maatte derhos have en vis Størrelse eller Værdi, og i Almindelighed udkrævedes der i denne Henseende Mere til Valgbarhed end til Valgret s. Fdn. 1834 §§ 2, 13 ff. Derimod lagdes der ikke særlig Vægt paa den Paagjældendes Formuestilstand; thi det kom ikke i Betragtning, om Eiendommen muligvis var behæftet udover sin Værdi, eller om i alt Fald Besidderens personlige Gjæld oversteg samme, jfr. ogsaa Bestemmelsen i Fdn. 1834 § 2 om flere Medeieres Ret til at overdrage Valgretten til en enkelt Interessent.
4. Valgene skete umiddelbart og gjennem Valgklasser. For Østifterne var der 4 Valgklasser, nemlig Kjøbenhavn, Kjøbstæderne, de komplette Sædegaardsbesiddere og de mindre Landeiendomsbesiddere, for Jylland kun de tre sidstnævnte. Disse Valgklasser vare med Undtagelse af Kjøbenhavn atter inddelte i Distrikter, af hvilke ethvert valgte en eller flere Deputerede, s. Fdn. 1834 §§ 1, 13-16 samt Bilag A. og B. Tilligemed de Deputerede valgtes et lige stort Antal Suppleanter s. Fdn. 1834 § 5. Valgene gjaldt for 6 Aar, s. Fdn. 1834 § 7.
5. Enhver af Forsamlingerne skulde ordentligvis indkaldes til Møde hvert andet Aar, Østifternes Forsamling i Roskilde, Jyllands i Viborg, s. Adn. 1831 § 7, Fdn. 1834 § 50. Forsamlingen afgjorde selv Gyldigheden af de stedfundne Valg og valgte selv sin Præsident og Vicepræsident; s. Fdn. 1834 § 56 ff. Derimod vedtog den ikke selv sin Forretningsorden, men denne var fastsat ved Fdn. 15. Mai 1834.
6. Forhandlingerne mellem Stænderne og Regeringen førtes ikke gjennem Medlemmerne af Regeringen, men gjennem en af Kongen udnævnt Kommissarius s. Fdn. 1834 §§ 51—53.
7. Stændernes Forhandling vare ikke offentlige, men det Væsentligste af dem bragtes til offentlig Kundskab ved en officiel Stændertidende, s. Fdn. 1834 § 87, Pl. 13. Oct. 1841, Cirk. 26. Sept. 1835. Dog holdtes Forsamlingerne i 1848 offentlig.
Det fremgaaer af det Ovenanførte, at Provindsialstænderne til Trods for deres Navn ikke kunde betragtes som en egentlig Stænderinstitution. Dels var det ikke de middelalderlige Stænder, men de forskjellige Klasser af Grundbesiddere, der vare repræsenterede i Stænderforsamlingen, dels fremtraadte der ikke i denne nogen Adskillelse mellem de forskjellige Klasser af Medlemmer, og navnlig foregik Afstemningen ikke efter Kurier, men viritim, og endelig havde de Deputerede kun at rette sig efter deres samvittighedsfulde Overbevisning om, hvad der kunde fremme det almindelige Vel, og kunde ikke bindes ved nogen Instrux fra Vælgerne, s. Fdn. 15. Mai 1834 § 68, jfr. derimod med Hensyn til de ældre Rigsdage Larsens samlede Skrifter, I. 1. 375. Derimod maatte Provindsialstænderne nærmest betragtes som en Folkerepræsentation gjennem Klassevalg, skjøndt den Omstændighed, at Valgretten kun var tillagt Grundbesidderne, gjorde Folkets Repræsentation mindre fuldstændig.