Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 85

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 37-40

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1947. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1923.

Tredie Underafsnit. Om Fremgangsmaaden ved Valgene.

§ 85.

1. Valgene til Folkethinget foretages i offentlige Valgmøder, der berammes paa den i Valglovens § 90 fastsatte Maade og bekjendtgjøres i Overensstemmelse med de nærmere Regler i Valglovens § 34, s. Valglovens § 33, Juridisk Ugeskrift 1855. 562. Navnlig ere ikke blot Vælgerne, men ogsaa Andre berettigede til at overvære Valget, s. Valglovens § 33. Om Valgstedet s. Skr. 13. Sept. 1849, Cirk. 17. Jan. 1853, Skr. 20. Juli, 15. Nov. 1855.

2. Ingen kan ved Valg til Folkethinget komme i Betragtning, naar han ikke selv har stillet sig, s. Grl. § 32, Valglovens § 29. Ingen maa melde sig til samtidigt Valg i mere end en Kreds; handler Nogen herimod, bliver Valget, hvis det falder paa ham, ugyldigt, s. Valglovens § 32. For at udelukke aldeles ukvalificerede Personer er det derhos foreskrevet, at Kandidaten skal anbefales af i det Mindste en Vælger som Stiller. Intet Medlem af Valgbestyrelsen kan være Stiller, s. Valglovens § 29, s. tidligere Valglov 1849 §§ 30, 34, smh. med Valglov 7. Juli 1848 § 11 c og § 13, samt Skr. 22. Oct. 1851. Saavel Kandidaten som Stilleren skulle forud være skriftlig anmedlte for Valgbestyrelsen, og de maae derhos i Mangel af lovligt Forfald personlig fremstille sig paa Valgdagen, s. Valglovens § 31. Kandidaten er ikke forpligtet til at godtgjøre sin Valgbarhed for Valgbestyrelsen, og denne kan ikke undslaae sig for at stille ham til Valg, selv om der ved Valghandlingen maatte fremkomme Beviser mod hans Valgbarhed, s. Valglovens § 31, jfr. Grl. § 54.

3. Valgforhandlingerne aabnes af den af Valgbestyrelsen udnævnte Formand, som fremstiller Valgkandidaterne og deres Stillere for Forsamlingen. Saavel Stillerne, som Valgkandidaterne, skulle have Adgang til at udtale sig for Forsamlingen og til at besvare de Spørgsmaal, som forelægges dem, hvorimod de ikke ere forpligtede dertil. Saadanne Spørgsmaal kunne fremsættes ikke blot af Vælgerne, men af enhver Tilstedeværende. Intet af Valgbestyrelsens Medlemmer maa udtale sig for eller imod en Kandidats Valg, s. Valglovens § 35.

4. Efterat Forhandlingerne ere sluttede af Formanden, s. Valglovens § 35, sætter denne Valgkandidaterne under Afstemning, hvilken Afstemning, den saakaldte Kaaring, skeer ved Haandsoprækning, s. Valglovens § 36. Denne Kaaring er navnlig foreskrevet for at undgaae den med Navneafstemning forbundne Vidtløftighed, men den har dog ogsaa sin eiendommelige Betydning, idet Folkestemmen her udtaler sig paa en fyldigere og høitideligere Maade end ved den mere formelle, navnlige Afstemning. Den er derfor et væsentligt Moment i Valghandlingen og bør paa ingen Maade undlades. Retten til at deltage i Kaaringen er kun tillagt de tilstedeværende Vælgere, s. Valglovens § 36, jfr. Valglov 7. Juli 1848 § 11 c, dog med Undtagelse af Valgbestyrelsens Medlemmer, s. Valglovens § 36; men ligesom det faktisk ikke kan forhindres, at ogsaa Andre deltage i Kaaringen, saaledes er det helelr ikke uden Betydning, at Folkemassen i det Hele faaer Leilighed til at yttre sin Mening, hvilket ikke vil faae nogen afgjørende Indflydelse paa Valgets Realitet, da navnlig Afstemning naturligvis vil blive begjæret i ethvert Tilfælde, hvor der er nogensomhelst Anledning til Tvivl. Umiddelbart efter Kaaringen bør Valgbestyrelsen afgive sit Skjøn om, hvilken Kandidat der har erholdt flere Stemmer end nogen Anden, og i Henhold hertil kundgjøre for Forsamlingen, at den Paagjældende er kaaret til Valgkredsens Rigsdagsmand, s. Valglovens § 36. Det er ved en Folkethingsbeslutning, som er bekjendtgjort ved Skr. 25. Oct. 1851, udtalt, at Valgbestyrelsen er ubetinget forpligtet til at afgive sit Skjøn om, hvilen Kandidat der har erholdt flest Stemmer, skjøndt det kan være ikke alene subjektivt, men endogsaa objektivt umuligt med Sikkerhed at afgjøre dette Punkt; Faren for et urigtigt Skjøn faaer imidlertid ingen Betydning, da der i tvivlsomme Tilfælde altid vil blive fordret navnlig Afstemning.

5. Kaaringens Virkning ophæves, naar navnlig Afstemning inden Udløbet af et Kvarter begjæres af en Kandidat, som ikke har opnaaet Valg, eller i hans Fraværelse af en af hans Stillere. Hvor ikkun en Kandidat har stillet sig, og denne har opnaaet Valg ved Kaaring, kunne 50 Vælgere begjære nanvlig Afstemning, s. Valglovens § 38; men udenfor dette Tilfælde tilkommer der ikke Vælgerne nogen Ret til at begjære Navneafstemning, da Valgloven har anseet den Kandidaten og hans Stiller indrømmede Ret til at fremsætte en saadan Begjæring for tilstrækkelig betryggende, s. derimod Valglov 7. Juli 1848 § 12. Den navnlige Afstemning finder kun Sted mellem den kaarede Kandidat og den eller de Modkandidater, som udtrykkelig fordre det, s. Valglovens § 39. Den foretages mundtlig og personlig af Vælgerne til de forskjellige Valglister, som Formanden fordeler mellem Valgbestyrelsens Medlemmer, saaledes at det paagjældende Medlem af Valgbestyrelsen tilfører den Kandidats Navn, paa hvilken Vælgeren har stemt, ved Siden af dennes eget Navn paa Valglisten, medens den ved den paagjældende Valgliste tilforordnede Vælger paa en særskilt Stemmeliste optegner Vælgerens Navn ved Siden af den Kandidats Navn, som han har givet sin Stemme, s. Valglovens §§ 9, 40, 41. Naar uagtet den af Formanden fremsatte Opfordring Ingen mere melder sig for at deltage i Valget, tilføre Valgbestyrelsens Medlemmer og disses Medhjælpere deres egne Stemmer og underskrive Valglisten og Stemmelisten, s. Valglovens § 42. Valgbestyrelsen sammenlægger derefter Stemmetallet, hvis Resultat tilfører Valgbogen og kundgjøres for Forsamlingen, s. Valglovens § 43.

6. Saavel ved Kaaringen, som ved den navnlige Afstemning, gjør simpel eller relativ Stemmelighed Udslaget mellem de flere Kandidater, som have stillet sig, s. Valglovens §§ 36, 44. Have Flere ved den navnlige Afstemning lige mange Stemmer,afgjøres Valget ved Lodtrækning, s. Valglovens § 44. Har i en Valgkreds kun en Kandidat stillet sig, bør han for at ansees som valgt, have mere end Halvdelen af de Stemmende for sig, s. Valglovens §§ 37, 39. Har han ikke enten ved Kaaringen eller ved den navnlige Afstemning erholdt et saadant Stemmeantal, berammes et nyt Møde til ottende Dagen derefter. Har der da ikke fremstillet sig nogen anden Kandidat, betragtes den Første som kaaret uden ny Afstemning, s. Valglovens § 37.

7. Nogle Afvigelser fra den sædvanlige Fremgangsmaade finde Sted i Holbæk Amts 4de Valgkreds, s. Valglovens § 45, og paa Færøerne, s. Valglovens § 46, Lov 29. Dec. 1850 § 20 ff.