Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 84
§ 84. Om Valglisterne.
For at der ikke idelig skal opstaae Tvivl om, hvem Valgretten tilkommer, paa en Tid, da disse Tvivl ikke paa fyldestgjørende Maade kunne løses, føres der ved offentlig Foranstaltning Valglister eller Fortegnelser over samtlige valgberettigede Borgere. Disse Lister foranstaltes optagne af vedkommende Kommunalbestyrelsen udvalgt Komite, s. Valglovens § 19; med Hensyn til Færøerne s. Valglovens § 46 og Lov 29. Dec 1850 § 8 ff. Medens efter Valglov 7. Juli 1848 § 9 de Valgberettigede, som agtede at benytte deres Valgret, selv maatte melde sig og forlange sig optagne paa Valglisterne, hvilken Regel ogsaa blev gjort gjældende med Hensyn til Rigsraadsvalgene ved Valglov 2. Oct. 1855 § 9, har den nugjældende Valglov, ligesom dens Kilde, Valglov 1849, ikke optaget denne Bestemmelse, der let kan lede til en betydelig og ubillig Indskrænkning i Valgrettens Udøvelse, men paalagt Kommunalbestyrelserne ex officio at sørge for Optagelsen, s. Valglovens § 8 ff.
Valglisterne skulle efter Bostavfølgen indeholde Vælgernes fulde Navn, Alder, Livstilling og Bopæl, s. Valglovens § 9. Paa en særskilt Tillægsliste opføres de Mænd, der vel endnu ikke have opfyldt de med Hensyn til Alder og Bopæl foreskrevne Betingelser, men som kunne ventes at ville opfylde dem i Løbet af det Aar, for hvilket Valglisterne skulle gjælde, med udtrykkelig Angivelse af den Dag i Aaret, da de enten fylde det 30te Aar eller ville have havt fast Bopæl i et Aar i Valgkredsen, s. Valglovens § 10. Dog ere de paa denne Liste opførte Mænd kun stemmeberettigede, dersom de inden Valgdagen have opfyldt Betingelserne med Hensyn til Alder eller Bopæl, s. Valglovens § 21. Denne Forskrift, der uden Tvivl maa forstaaes saaledes, at det paagjældende Tidsrum maa være udløbet senest Dagen før Valgdagen, s. Valglovens § 63 in fine »efter denne Dag«, er i Øvrigt neppe stemmende med Grundlovens § 30, ifølge hvilken det maa være nok, at Vedkommende paa selve Valgdagen fylder sit 30te Aar eller har havt fast Bopæl i Valgkredsen i et Aar, og de praktiske Vanskeligheder, som have motiveret den trufne Bestemmelse, ere neppe af afgjørende Betydning, s. Rigsdagstidende 1848-49. 3416-19, 3612, 3614-15 og Scheel: Privatrettens almindelige Del II. S. 89-90, 91.
Valglisterne skulle aarlig fornyes og berigtiges i de sidste 14 Dage af Februar, s. Valglovens §§ 10, 11, og derefter i de første 8 Dage af Marts fremlægges til almindeligt Eftersyn paa den i Valglovens § 12 nærmere bestemte Maade. Med Hensyn til Færøerne s. Valglovens § 46 og Lov 29. Dec. 1850 §§ 11, 12. De vedkommende Kommunalbestyrelser have under Ansvar efter Valglovens § 92 af egen drift betimelig at sørge for det Fornødne i saa Henseende, s. Valglovens § 18, jfr. Cirk. 29. Jan. 1850, Lov 10. Dec. 1852 § 4. Inden tre Dage fra Udløbet af den Tid, hvori Valglisterne fremligge, skal Enhver, som troer uden Føie at være udeladt af samme, eller som formener at en Uberettiget derpaa er optaget, skriftlig fremsætte sin Begjæring om Optagelse eller sin Påstand om en Andens Udslettelse, ledsaget af en kort Angivelse af de Grund, hvorpaa Paastanden er bygget, s. Valglovens § 13. Anker over uberettigede Personers Optagelse paa Valglisterne kunne altsaa fremsættes af Enhver, hvorimod Anker over en Persons Udelukkelse kun kunne fremsættes af den Udelukkede selv. De fremsatte Indsigelser paakjendes i et offentligt Møde af Kommunalbestyrelsen, i Kjøbenhavn af den særegne Komite for Valglisterne, s. §§ 14, 19. Disse Autoriteter kunne i dette Øiemed afhøre de af Parterne fremstillede Vidner og prøve de af dem fremlagte Dokumenter, og de afgjøre derefter Sagen ved en Kjendelse, som tilføres Forhandlingsprotokollen, hvorefter Valglisterne underskrives af Kommunalbestyrelsens Formand, s. Valglovens §§ 14, 19. Gaar Kjendelsen ud paa, at den Paagjældende skal optages eller forblive paa Listerne, er den endelig og kan ikke omstødes hverken ved Paaaklage til Øvrigheden eller ved at bringe Sagen for Domstolene. Saafremt Kjendelsen derimod gaaer ud paa at negte den Paagjældende Valgret, kan han fordre Sagen afgjort ved Lov og Dom efter Formerne for Gjæsteretsbehandling, s. Valglovens § 20. Sagen rettes mod Kommunalbestyrelsen, for hvilken det Offentlige beskikker en Sagfører, og begge Parter ere i første Instants fritagne for at erlægge Retsgebyrer og for Brugen af stemplet Papir, s. Valglovens § 20. Som Udtrykket »i første Instants« viser, kan Dommen appelleres, hvilket kan skee, ikke blot fra Vælgerens, men ogsaa fra Kommunalbestyrelsens Side, og de almindelige Regler om Gjæsteretssagers Appel komme i saa Fald til Anvendelse, s. Juridisk Ugeskrift 1852. 859. De i Valglovens § 20 hjemlede Begunstigelser kunne ikke uden Videre komme Parterne tilgode under Appellen, men kun, naar der meddeles dem en Bevilling til fri Proces. Appellen har ikke suspensiv Virkning, idet Vælgeren skal optages paa Valglisten, naar han foreviser en Udskrift af den Dom, hvorved kan erklæres for valgberettiget, s. Valglovens § 20, jfr. § 14.
Da det tidligere jevnlig fandt Sted, at de Medlemmer af Valgbestyrelsen, der skulde medbringe Valglisterne for de Kommuner, hvor Valgstedet ikke var beliggende, udebleve eller forsømte at medtage Valglisterne, hvorved Vælgerne forhindredes fra at afgive deres Stemmer, er det ved Valglovens §§ 15-18 og 25-26, jfr. Lov 10. Dec. 1852, bestemt, at en bekræftet Afskridt af enhver berigtiget Valglister for en Kommune, hvor Valgstedet ikke er beliggende, af Kommunalbestyrelsens Formand ufortøvet skal indsendes til Formanden for Valgstedets Kommunalbestyrelse, og at det paaligger Amtmanden at sørge for, at denne Forskrift efterkommes. Savnes da ved Valget nogen original Valgliste, skal den tilstedeværende, bekræftede Afskrift benyttes, men det Valgbestyrelsesmedlem, der skulde have medbragt Valglisten, er lige fuldt ansvarlig for Forsømmelse af denne Pligt.
Valglisterne gjælde fra 1. April til 31. Marts i det paafølgende Aar, s. Valglovens § 21 og med Hensyn til Færøerne Lov 29. Dec. 1850 § 16, og efter dem foretages alle i Aarets Løb forefaldende Valg til Folkethinget. Dersom der i Aarets Løb gjentagne Gange foretages Valg, og Valglisterne en Gang ere benyttede ved navnlig Afstemning, skal en af Kommunalbestyrelsen bekræftet Afskrift af Listerne være rede til Benyttelse ved den nye Valghandling, s. Valglovens § 21.
Da Grl. § 30 paa den ene Side opstiller visse Betingelser, uden hvilke Ingen kan have Valgret, og paa den anden Side bestemmer, at den, der opfylder disse Betingelser, har Valgret, kunde det synes, at der ved Afgjørelsen af det Spørgsmaal, om en Person kan udøve Valgret, bestandig kun kunde tages Hensyn til Forholdene paa den Tid, Valgret foregaaer, s. Grl. § 30d. De praktiske Vanskeligheder, som foraarsages derved, at Valglisterne nødvendigvis maa affattes nogen Tid før Valgret, afhjælpes for en stor Del derved, at de Personer, som forventes i Aarets Løb at ville opfylde Betingelserne med Hensyn til Alder og Bopæl, optages paa en særskilt Tillægsliste, hvorved de berettiges til at udøve deres Valgret, saafremt de inden Valgdagen have opfyldt de foreskrevne Betingelser, s. Valglovens §§ 10, 21. Ligesom imidlertid denne Liste kun har Hensyn til Alders- og Bopælsbetingelsen og ikke til andre Forhold, som ere vanskeligere at kontrollere, saasom Indfødsret, Fattigunderstøttelse, Forbrydelser osv. saaledes ville slige Forhold ogsaa let blive oversete ved Affattelsen af den egentlige Valgliste, hvorhos der naturligvis ogsaa kan have indsneget sig Urigtigheder med Hensyn til de førstnævnte Betingelser. Der opstaaer derfor det Spørgsmaal, om man, naar Listerne oplyses at afvige fra de virkelige, paa Valgtiden bestaaende Forhold, skal tage Hensyn til disse eller ubetinget følge Listerne og altsaa paa den ene Side udelukke den, der ikke findes paa Listen, selv om det godtgjøres, at han er valgberettiget, paa den anden Side medtage den, der er optaget paa Listen, selv om han har mistet sin Valgret, saasom paa Grund af Fallit, Domfældelse for Forbrydelser osv. I Forbindelse hermed kan der fremdeles og navnlig for det Tilfælde, at Listerne antages for ubetinget bindende, spørges, om en Berigtigelse af Listerne ikke kan finde Sted efter Udløbet af den for Indsigelsernes Fremsættelse foreskrevne Frist.
Det synes nu at have Hjemmel i de ovenanførte Forskrifter i Grundloven, der ikke kunne tilsidesættes ved Valgloven, at man tager Hensyn til de virkelige Forhold, hvor disse oplyses at afvige fra Listerne. Ikke blot synes det, hvor der er Spørgsmaal om Forandringer i Valgretten, der ere foregaaede eller komme til Vedkommendes Kundskab efter Valglisternes Berigtigelse, uretfærdigt og ubilligt, at disse, som ikke tidligere have kunnet gjøres gjældende, lades ude af Betragtningen; men selv hvor der er Tale om Forhold, som allerede paa hin Tid vare tilstede, kan det fremhæves, at Valgretten ikke er tilstaaet for vælgernes private Tilfredsstilledes Skyld, men i Statens Interesse, see med Hensyn til Landsthingsvalgene Valgslovens §§ 64 og 75, hvorefter Undladelse af at deltage i Valget endog medfører Straf, og at ligeledes de foreskrevne Udelukkelsesgrunde ere fastsatte i det Offentliges Interesse. Navnlig synes det at være i høi Grad unaturligt og stødende, at et Valgs Skjæbne skal kunne afgjøres ved en Stemmeafgivning af Personer, som Grundloven udtrykkelig har negtet Valgret. Det er ikke tilstrækkeligt herimod at henvise til, at det paagjældende Thing ifølge Grl. § 54 afgjør Gyldigheden af sine Medlemmers Valg og saaledes vil kunne kassere et Valg, hvor Majoritet er tilveiebragt ved Hjælp af Personer, der, skjøndt de vare opførte paa Valglisterne, manglede Valgret; thi Thingets Afgjørelse er naturligvis bunden ved Grundlovens og Valglovens Forskrifter, og antages det først, at Valglisterne ere endelig afgjørende, maa det paa dem støttede Resultat ogsaa respekteres af Thinget. Det kan ikke indrømmes, at Listerne vilde tabe deres Betydning, naar der ikke tallagdes dem ubetinget afgjørende Vægt, thi det vilde naturligvis kun være fuldt Bevis, der kunde komme i Betragtning mod Listernes Udvisende, og at deres Betydning svækkes noget, kan formentlig ikke komme i Betragtning mod Grundlovens Bud, saa meget mindre, som Grundloven aldeles ikke omtaler Affattelsen af Valglister. I alt Fald synes det ikke at være forbundet med nogen Betænkelighed, at indrømme en Rettelse af Listerne efter Udløbet af den ved Valgloven foreskrevne Frist, navnlig hvor der er Tale om Forandringer i Valgretten, der ere indtraadte efter Listernes Berigtigelse.
Den nævnte Antagelse kan imidlertid ikke billiges. Det er for det Første klart, at den ikke har nogen Hjemmel i Valgloven. I dennes § 14 foreskrives det først, at efter Listernes endelige Berigtigelse kan der i Aarets Løb ikke foretages nogen Forandring i samme uden i Henhold til Dom[1]), i hvilket Tilfælde den Paagjældende skal optages paa Valglisten, saasnart han foreviser en Udskrift af Dommen, s. Valglovens § 20. Ligeledes kan det bemærkes, at der vel kan tages Hensyn til de i Aarets Løb indtrædende Forandringer i Valgretten, forsaavidt angaaer Alders- og Bopælsbetingelsen, men at dette kun kan skee paa den Maade, at Vedkommende opføres paa en egen Tillægsliste, s. Valglovens §§ 10, 21. Fremdeles bestemmer Valglovens § 21, jfr. §§ 56, 57 og 63, at Valgene skulle foretages efter Listerne, fra hvilken Regel der kun gjøres den nysnævnte Undtagelse med Hensyn til de paa Tillægslisten opførte Mænd. Endvidere synes Bestemmelserne i Valglovens §§ 12-14, jfr. § 19, om Valglisternes Fremlæggelse til offentligt Eftersyn og om den bestemte Frist, inden hvilken Indsigelser mod samme skulle fremsættes, ikke fornuftigvis at kunne have anden Betydning, end at der efter Udløbet af denne Frist ikke kan fremsættes Indsigelser mod samme, selv paa Grund af senere opstaaede Forhold, hvilket ogsaa stemmer med de privatretlige Regler om Præklusion. Ligesom det efter det Anførte har positiv Hjemmel i Valglovens § 14, at en Berigtigelse af Valglisterne ikke kan finde Sted efter Udløbet af den for Indsigelsers Fremsættelse fastsatte Frist, selv om der er Tale om senere indtraadte Forandringer i Valgretten, saaledes maa det vistnok ogsaa efter de anførte Bestemmelser i Valgloven ansees for afgjort, at der ikke kan være Tale om paa Valgdagen at tage Hensyn til fremkommende Beviser for eller imod en Persons Valgret, som stride mod Valglisternes Udvisende. Ikke blot savnes her den fornødne Tid og den Garanti, som ligger i den ved Valglovens §§ 12-14 forskrevne Former, men Valgloven har derhos ikke tillagt Valgbestyrelserne, men kun Kommunalbestyrelserne Myndighed til at afgjøre de i saa Henseende opstaaende Spørgsmaal, s. Valglovens § 31.
Skjøndt nu disse paa Valgloven støttede Betragtninger ikke ere ubetinget Afgjørende ligeoverfor Grundloven, der, som berørt, ikke omtaler Valglister, have de dog saa megen Vægt, at det paa dem støttede Resultat ikke bør tilsidesættes, naar det ikke er absolut uforeneligt med Grundlovens Bud, og dette kan ikke antages. Det kan i denne Henseende erindres, at Grl. § 32 fastsætter, at Valgmaaden med en vis nærmere betegnet Begrændsning skal bestemmes ved Valgloven, og hertil høre ogsaa Bestemmelser om Affattelse af Valglister og disses Betydning. Det maa derhos betragtes som afgjort, at Grundloven har forudsat, at Valglister skulde affattes, s. Valglov 7. Juli 1848 § 9, 16. Juni 1849 § 8 ff., og den maa da ogsaa anerkjende de deraf flydende Konsekventser. Det nævnte Resultat bestyrkes derhos ved Koloniallov 27. Nov. 1863 § 18, der som Betingelse for Valgret udtrykkelig fordrer, at Vedkommende er opført paa Listen over de Valgberettigede. Betydningen af dette Argument kan paa Grund af den eiendommelige Maade, hvorpaa Grl. 1866 slutter sig til Grl. 1849, ikke svækkes derved, at denne Tilføjelse ikke er optaget i den nugjældende Grundlov. Det kan derfor ikke ansees for uforeneligt med Grundlovens Bud, at den, hvem den har tillagt Valgret, paa Grund af egen Forsømmelse eller tilfældige Omstændigheder for en enkelt Gang udelukkes fra dens Udøvelse, og ligeledes maa det antages, at den, der er opført paa Valglisterne, gyldig maa kunne udøve Valgret, selv om han ikke fyldestgjør de i Grl. § 30 opstillede Betingelser. Forsaavidt det særlig synes stødende, at et Valgs Skjæbne skal kunne afgjøres ved en Stemmegivning af Personer, hvem Grundloven har negtet Valgret, kan det hertil bemærkes, dels at de i denne Henseende opstaaede Spørgsmaal kunne være af meget tvivlsom Natur, dels at Grundlovens Bestemmelser om Beetingelserne for Valgret dog ikke kunne antages for mere bindende, forsaavidt de udelukke en Person fra Valgret, end forsaavidt de tilægge ham samme, ligesom det endelig kan erindres, at Valgets Udfald, hvor de modstaaende Anskuelser staae hinanden saa nær i Styrke, altid mere eller mindre vil beroe paa Tilfældigheder. Den her forsvarede Anskuelse følges ogsaa af Rigsdagens Afdelinger ved Prøvelse af Valgbrevenes Gyldighed.
- ↑ Det fortjener at bemærkes, at denne Forskrift ikke fandtes i Valgloven 1849.