Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 83
§ 83. Om Valgbestyrelserne.
For hver Valgkreds dannes en Valgbestyrelse, bestaaende af Udsendinge fra de til Valgkredsen hørende Kommuner, s. Valglovens § 23. Valgbestyrelsens Medlemmer vælges af Kommunalbestyrelserne og blandt disses egne Medlemmer, s. Valglovens § 23; dog er en særegen Regel foreskrevet med Hensyn til Sammensætningen af de kjøbenhavnske Valgbestyrelser, s. Valglovens § 27. forberedelserne til Valget m. M. besørget udenfor Kjøbenhavn, (med Hensyn til Kjøbenhavn s. Valglovens § 27, jfr. § 19) af de for den Kommune, hvori Valghandlingen foregaaer, valgte Medlemmer af Valgbestyrelsen, s. Valglovens § 24. Hver Valgbestyrelse vælger en Formand, som forestaaer og leder Forretningerne, og hvis Stemme i Tilfælde af Stemmelighed gjør Udslaget med Hensyn til de Beslutninger, Valgbestyrelsen har at tage, s. Valglovens §§ 24, 27, 28, 35, 36, 40, 42. Valgbestyrelsen fører en Valgbog, hvori det væsentlige Indhold af Valgforhandlingerne optegnes, og som underskrives af Valgbestyrelsen, s. Valglovens § 28, jfr. § 43. Om den særegne Ordning af Forholdet paa Færøerne henvises til Valglovens § 46 og Lov 29. Dec. 1850 §§ 8, 18, 22-27; med Hensyn til Holbæk Amts 4de Valgkreds s. Valglovens § 45.