Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 86
Andet Kapitel. Om Dannelsen af Landsthinget.
§ 86. Indledende Bemærkninger.
Medens samtlige vore Grundlove, afseet fra Forfl. 1855, der er bygget paa Etkammersystemet, have givet overensstemmende Regler om Folkethingets Sammensætning, er der stor Forskjel mellem dem med Hensyn til den Maade, hvorpaa de ved Sammensætningen af Landsthinget have søgt at sikkre dette Things mere konservative Karakter. Grundloven 1849 opstillede som en almindelig og ufravigelig Regel den Sætning, at Enhver, der havde Valgret til Folkethinget, ogsaa havde Valgret til Landsthinget, s. Grl. § 39, og samtlige Landsthingsvalg udgik derhos fra disse Vælgere, idet Grundloven ikke kjendte Kongevalg og ei heller nogen Adskillelse mellem forskjellige Klasser af Vælgere til Landsthinget. Medens Grundloven saaledes opgav den Garanti for Landsthingets mere konservative Præg, som ellers pleier at søges i en Indskrænkning af Valgretten, søgte den at opnaae det tilsigtede Øiemed ved at anordne en særegen maade, idet Valgene skulde foretages i større Valgkredse og middelbart gjennem Valgmænd, s. Grl. §§ 39, 41, ved at foreskrive særegne Valgbarhedsbetingelser, navnlig en høiere Alder og en vis Indtægt eller Skatteydelse, s. Grl. §§ 40, 41, og ved at fastsætte en længere Funktionstid for Thingets Medlemmer, s. Grl. § 43[1]). Forfl. 1855, der vel ikke umiddelbart vedkommer det foreliggende Spørgsmaal, da den, som nys berørt, indførte Etkammersystemet, men som dog har en vis Interesse for Spørgsmaalet dels paa Grund af dens historiske Betydning, dels fordi Bestræbelserne for at sikkre det konservative Element her fremtraadte med en særegen Styrke, gik en ganske modsat Vei. Medens den ikke gjorde nogen særegen Indskrænkning i Valgbarheden, s. Forfl. § 29, søgte den derimod Garantien for Rigsraadets konservative Karakter i Anordningen af et betydeligt Antal Kongevalg, s. Forfl. §§ 24-26, og i Fastsættelsen af en temmelig betydelig Census for Valgret til de umiddelbare Valg, der udgjorde Halvdelen af Folkevalgene s. Forfl. §§ 24, 28, 29, medens den anden Halvdel valgtes af Specielrepræsentationernes Medlemmer og saaledes fik sit Præg fra dissem s, Forfl. §§ 24, 27. Endelig fik Repræsentationen en eiendommelig Karakter derved, at Valgloven 2. Oct. 1855 §§ 18, 22, 25, 31 indførte den saakaldte Forholdstalsvalgmaade og gjennem denne sikkrede Minoriteterne en betydelig Indflydelse. Grl. 1863, der atter optog Tokammersystemet, skjøndt med en eiendommelig Modifikation, s. Grl. § 56, fulgte med Hensyn til Landsthingets Sammensætning i det Væsentlige de samme Principer som Forfl. 1855 med Hensyn til Rigsraadets Sammensætning, dog med den Afvigelse, at de middelbare Valg bortfaldt. Med Hensyn til Valgbarheden gjaldt ingen særegen Indskrænkning, idet Enhver, der var valgbar til Folkethinget, ogsaa var valgbar til Landsthinget, s. Grl. § 23. Derimod var Valgretten til Landsthinget betinget af en temmelig høi Census, s. Grl. § 22, og et betydeligt Antal Valg foretoget af Kongen, s. Grl. §§ 20, 26, hvorhos endelig Valglov 4. Dec. 1863 § 17 opretholdt de i Valglov 2. Oct. 1855 givne Regler om Anvendlesen af Forholdstalsvalgsmaaden.
Den nugjældende Grundlov, hvis Bestemmelser om Landsthingets Sammensætning bleve tilveiebragte efter en heftig Kamp mellem dde modstaaende Partier og som et Kompromis mellem de af disse repræsenterede Anskuelser, maatte som Følge heraf vælge en Middelvei. De Midler, hvorved Grl 1849 havde søgt at sikkre Landsthingets konservative Karakter, havde efterhaanden viist sig ganske uskikkede til at opnaae det tilsigtede Øiemed. Valgbargedsbetingelserne bevirkee en væsentlig Indskrænkning i Antallet af de Kandidater, om hvilke der kunde være Spørgsmaal, meden de ikke indeholdt nogen Garanti for konservative Anskuelser, og de middelbare Valg havde paa den ene Side den Virkning at sløve Vælgernes Interesse for Valgene, medens de paa den anden Side ingenlunde gave noget Værn mod de Partiagitationer, som man veed dem havde villet forebygge. Endelig bevirkede den Omstændighed, at der i de enkelte Kredse valgtes et større Antal Landsthingsmænd ved sædvanlig Stemmeflerhed, at Valgenes Udfald og dermed Thingets Karakter i langt høiere Grad end Folkethingsvalgene blev afhængig af rene Tilfældigheder. Den i Grl. 1849 § 44 anviste Udvei at overdrage Landsthingsvalgene til de større kommunale Raad, kunde ei heller benyttes, da der ikke endnu var tilveiebragt en ny Kommunallov. Regeringen havde derfor i sit Udkast til den gjennemsete Grundlov væsentlig lagt Bestemmelserne i Grl. 1863 til Grund for Udkastets Regler om Landsthingets Sammensætning, men dette mødte stærk Modstand, idet man frygtede for herved at skabe en altfor skarp og principiel Modsætning mellem de to Thing. Man enedes derfor efter flere frugtesløse Forsøg om at skabe et ganske nyt System, idet man paa den ene Side har opretholdt den i Grl. 1849 udtalte Grundsætning, at Enhver, der har Valgret til Flkethinget, ogsaa har Valgret til Landsthinget, for saa vidt Ingen, der er Folkethingsvælger, er udelukket fra Ret til at deltage i Landsthingsvalgene, paa den anden Side i det konservative Elements Interesse har indrømmet Kongen Ret til at udnævne et vist Antal Medlemmer, har tillagt de høist beskattede Vælgere og derigjennem indirekte navnlig de større Grundeiere en særegen, fortrinlig Valgret, har indrømmet Kjøbstæderne en meget større Indflydelse, end der var tillagt dem ved Grl. 1849, og endelig har foreskrevet Anvendelsen af Forholdstalsvalgmaaden. Der er herved fremkommet et meget indviklet System med en Blanding af Folke- og Kongevalg, af almindelig Valgret og Censusvalg, af umiddelbare og middelbare Valg og af Landvalg og Kjøbstadvalg.
- ↑ En Forandring i Bestemmelserne om Landsthingets Sammensætning blev i Øvrigt lettet ved Grl. § 44, der foreskrev, at Landsthingsvalgene, naar en ny Kommunallov var givet, ved Lov kunde gaae over til de større kommunale (Amts- eller Provinds) Raad.