Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 163
§ 163. D. Om Borgernes Ret til positivt at indvirke paa de offentlige Forhold.
I saa Henseende mærkes:
1. Valgret og Valgbarhed til Rigsdagen, s. Grl. §§ 30, 31, 35, 38. Disse Rettigheder tilkomme vel ikke enhver Statsborger, men kun den, der har Indfødsret, men paa den anden Side er Statsborgerret i Almindelighed tillige nødvendig, s. dog Grl. § 31. Herom er handlet ovenfor §§ 77—81 og §§ 87—92.
2. Valgret og Valgbarhed til de kommunale Repræsentationer. Grl. § 91, s. Grl. 1849 § 96, bestemmer, at Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov. Grundloven har altsaa ikke selv truffet nogen Ordning af Kommunernes Forhold, men henvist denne til Lovgivningsmagten. Imidlertid har den foreskrevet to hinanden begrændsende Grundsætninger, der skulle følges ved den bebudede Ordning. Paa den ene Side anerkjender den nemlig Kommunernes Selvstændighed paa deres eget Omraade, idet de kommunale Anliggender skulle bestyres af Kommunerne selv uden positiv Indgriben fra Statens Side, paa den anden Side skal Staten dels for sin egen Skyld, dels for at værne om Kommunens virkelige Interesser og navnlig beskytte Minoriteten føre et Tilsyn med Bestyrelsen. Overensstemmende med dette Princip er Kjøbenhavns Kommunalforfatning bleven omordnet ved Lov 4. Marts 1857 og Landkommunernes Forfatning ved Lov 6. Juli 1867. Derimod er en saadan Ordning endnu ikke tilveiebragt for Kjøbstædernes Vedkommende, s. som enkelte i denne Retning gaaende Love Lov om Borger- og Almueskolevæsenet 8. Marts 1856, Lov om Kjøbstædernes kommunale Beskatning 11. Febr. 1863, jfr. Lov om Forandring i Adn. 24. Okt. 1837, 23. Jan. 1862.
Om Kommunalbestyrelsernes Sammensætning indeholder Grl. § 91 ingen ligefrem Forskrift, men det stemmer saavel med dens Princip, som med de i Øvrigt i Grundloven udtalte Grundsætninger, navnlig om Valgene til Rigsdagen, at Bestyrelsen sammensættes efter Regler, der afgive Garanti for, at den bliver et sandt Udtryk for Kommunalbefolkningens Villie. Dog kunne Reglerne om Rigsdagsvalgene ikke uden Videre overføres paa Kommunalvalgene paa Grund af den forskjellige Beskaffenhed af de i begge Tilfælde i Betragtning kommende Interesser, og det kan i saa Henseende bemærkes, at Valgret til Kommunalrepræsentationerne altid er betinget af en vis Skatteydelse, s. Lov. 31. Marts 1860 § 3, 23. Dec. 1865 § 1, 6. Juli 1867 §§ 3, 35. En frisindet Ordning af Kommunalbestyrelsernes Sammensætning har fundet Sted for Kjøbenhavn ved Lov 4. Marts 1857, 23. Dec. 1865, for Kjøbstæderne ved Lov 31. Marts 1860, jfr. Lov 23. Jan. 1862 og for Landet ved Lov 6. Juli 1867. For Færøerne mærkes Lov 15. Apr. 1854, for Vestindien Koloniallov 27. Nov. 1863. I Øvrigt maa med Hensyn til Kommunernes Retsforhold henvises til Statsforvaltningsretten.
3. Petitionsretten eller Retten til at ingive Andragender og Besværinger til Kongen, Repræsentationen eller Øvrigheden. Denne Ret er ikke udtrykkelig hjemlet ved Grundloven, men forudsat som selvfølgelig, s. Grl. §§ 63, 64, Fdn. 15. Dec. 1820, Lov 2. Febr. 1866, Straffelov §§ 226, 227. De Indskrænkninger i Petitionsretten, navnlig med Hensyn til dens Udøvelse af Flere i Forening, som undertiden forekomme i andre Forfatninger, s. Fdn. 15. Febr. 1854 § 8, 11. Juni 1864 § 7, finde ikke Sted hos os, s. Grl. § 87.