Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 167

by Carl Georg Holck

§ 167. Fortsættelse. Om Foreningsfriheden.

Ifølge Grl. §§ 87, jfr. Grl. 1849 § 92, Koloniallov 27. Nov. 1863 § 79, have Borgerne Ret til uden foregaaende Tilladelse til at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbig forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse^[1]). Efter de anførte Bestemmelser have Borgerne altsaa Ret til at at indgaae Foreninger i ethvert Øiemed, som ikke forbydes ved Lovene^[2]). Af hvilken Beskaffenhed Øiemedet iøvrigt er, maavære ligegyldigt, og navnlig ere Borgerne ogsaa berettigede til at indgaae Foreninger i politiske Øiemed, med Hensyn til hvilke Reglen i Grl. § 87 endog fortrinsvis har Betydning. Om Foreningens Øiemed kan betragtes som skadeligt eller farligt, kommer ikke i Betragtning, naar det ikke strider mod Lovene. Som ulovligt maa Øiemedet betragtes, ikke blot, naar det strider mod de Love, som ere givne i den offentlige Sikkerheds eller Ordens Interesse, men ogsaa, naar det strider mod andre Borgeres lovhjemlede Rettigheder, s. f. Ex. Næringslov 29. Dec. 1857 § 4. Med Hensyn til religieuse Foreninger er en videregaaende Frihed tilstaaet ved Grl. § 76, idet Borgernes Frihed til at forene sig i Samfund af den i Paragraphen angivne Beskaffenhed ikke kan indskrænkes ved sædvanlig Lov.

Ifølge Grl. § 87 kan ingen Forening ophæves ved en Regeringsforanstaltning, s. derimod tidligere Kskr. 4. Nov. 1844. Ordentligvis vil en Forening blive at ophæve ved Dom; men den kan dog ogsaa ophæves ved en sædvanlig eller foreløbig Lov, hvad enten Forbudet i dette Tilfælde rettes særlig mod den enkelte Forening eller mod alle Foreninger af en vis Art. I dette Tilfælde vil Foreningen naturligvis kunne forbydes, selv om dens Øiemed ikke strider mod den tidligere Lovgivning, thi Øiemedet bliver ulovligt ved den nye Lovs Udstedelse. Naar derimod Grundloven bemyndiger Regeringen til foreløbig at forbyde en Forening, maa et saadant Forbud forudsætte, at Foreningen strider mod de giældende Love, da der i modsat Fald ikke kan erholdes Dom over Foreningen til dens Ophævelse. At Øvrigheden uafhængig af, om et saadant foreløbigt Forbud mod Foreningen besluttes, eller ikke, kan lade Deltagerne i den formentlig ulovlige Forening tiltale til Straf, forsaavidt en saadan formenes at være forskyldt ved deres Deltagelse i Foreningen, og at ligeledes den Private, der antager sin Ret for krænket ved Foreningens Virksomhed, kan paatale denne Retskrænkelse, behøver ikke nærmere at paavises.

1. For Krigsmagten komme disse Bestemmelser dog kun til Anvendelse med de lndskrænkninger, der følge af de militaire Loves Forskrifter, s. Grl. § 94.
2. De tidligere Forbud mod Foreninger af en vis Beskaffenhed ere derfor ikke bortfaldne ved Grundloven, men maae vedblive at bestaae, indtil de hæves ad den sædvanlige Lovgivningsvei, s. f. Ex. Fdn. 23. Dec. 1681 §§ 12, 21. Marts 1800 § 2 og § 11 Nr. 9—11, smh. med Næringslov 29. Dec. 1857 §§ 25, 67, 87, Pl. 23. Okt. 1835, smh. med Lov om Forandringer i Paslovgivningen 12. Febr. 1862 § 5.