Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 31
§ 31. Om Forfatningsrettens Litteratur.
Den danske Forfatningsrets Litteratur er kun sparsom. Over den nugjældende Forfatningsret efter Grl. 28. Juli 1866 haves endnu intet videnskabeligt Værk, og ligeledes savnes en fuldstændig Fremstilling af den forinden denne Grundlov gjældende Forfatningsret med dens Adskillelse mellem de for hele Monarkiet fælles og de for de enkelte Landsdele særlige Anliggender. Derimod haves en systematisk Fremstilling af den efter Grl. 5. Juni 1849 gjældende Forfatningsret i J. E. Larsens Forelæsninger over den danske Statsret 1849—52 i hans samlede Skrifter 1. Afdeling 3. Bind, hvilken Fremstilling paa Grund af det nære Slægtskab mellem Grl. 1849 og den nugjældende Grundlov 1866 endnu paa mange Punkter er brugbar.
Af ældre Skrifter kunne nævnes Larsens Forelæsninger over den danske Statsret 1845—46 i hans samlede Skrifter 1. Afdeling 2. Bind; Schlegel: Danmarks Statsret 1. Del Kjøbenhavn 1827, s. Recensionen over samme i Maanedsskrift for Litteratur 1. og 2. Bind; Benzon-Buchwald: Kongeriget Danmarks Statsret 1. Del. Kjøbenhavn 1846. Men disse Værker kunne paa Grund af den gjennemgribende Forandring, som Forfatningsforholdene ere undergaaede ved Grl. 5. Juni 1849 og de nyere Forfatningslove, ikke afgive nogen synderlig Veiledning ved en Fremstilling af den nugjældende Forfatningsret. Hovedkilden til den danske Statsforfatningsrets videnskabelige Fremstilling maa søges i selve Lovene, hvorhos vigtige Bidrag kunne hentes fra de trykte Beretninger om de lovgivende Forsamlingers Virksomhed.