Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 102

by Carl Georg Holck

§ 102. Om Rigsdagsmandens Legitimation og Prøvelsen af Valgets Gyldighed

Enhver, som vælges til Rigsdagsmand, erholder til sin legitimation af Valgbestyrelsen et Valgbrev, som udfærdiges efter en af vedkommende Minister foreskreven Form og undertegnes af Valgbestyrelsen, s. Valglovens § 91.

Hos de kongevalgte Landsthingsmedlemmer træder det Reskript, hvorved de udnævnes, i Stedet for Valgbrev. Den valgte Rigsdagsmand kan hverken ved Valgbrevet eller paa anden Maade bindes ved nogen Forskrift af Vælgerne, men er kun bunden ved sin Overbevisning, s. Grl. § 56.

Forinden den Valgte kan tiltræde sin Funktion som Rigsdagsmand, maa Gyldigheden af hans Valg være anerkjendt. Ethvert af Thingene afgjør ifølge Grl. § 54 selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg, hvilken Myndighed navnlig ogsaa tilkommer Landsthinget med Hensyn til de kongevalgte Medlemmer.

Da Gyldigheden af Medlemmernes Valg er en Betingelse for Thingenes Funktion, er Valgbrevenes Prøvelse disses første Forretning, naar de træde sammen efter en fuldstændig eller partiel Fornyelse. Ved en fuldstændig Fornyelse af et Thing forberedes Afgiørelsen ved en Prøvelse i Afdelinger, i Folkethinget 4, i Landsthinget 2; ved en partiel Fornyelse prøves Valgbrevene foreløbig ved særegne Udvalg, der ligeledes undersøge saadanne Valg, hvis Anerkjendelse paa Grund af opstaaede Tvivl er udsat, s. Folkethingets Forretningsorden §§ 1, 4. De kongevalgte Medlemmers Valg prøves foreløbig af de ældre, kongevalgte Medlemmer, s. Landsthingstidende: ordentlig Samling 1866–67. 13. Den endelige Afgjørelse tilkommer imidlertid i ethvert Fald vedkommende Thing. Det synes i og for sig modsigende, at Valgbrevenes Gyldighed afgøres af Medlemmer, om hvilke det ikke er konstateret, at de selv ere gyldig valgte, men ligesom den praktiske Nødvendighed kræver en saadan Afgjørelsesmaade, saaledes taler ogsaa en overveiende Formodning for, at Flertallet af Medlemmerne ere gyldig valgte.

Den Afgiørelse af Valgenes Gyldighed, som efter Grl. § 54 tilkommer det paagjældende Thing^[1]), skeer naturligvis ikke efter et vilkaarligt Skjøn, men er bunden ved visse Regler. Imidlertid ligger det i Forholdets Natur, at der i saa Henseende ikke kan opstilles aldeles faste Normer, men at Afgørelsen ikke sjelden vil afhænge af et umiddelbart Skjøn. Som veiledende Sætninger kunne følgende mærkes:

Ved Bedømmelsen af Valgbrevene tages der vel et væsentligt Hensyn til, om der er indkommet Protest mod Valgets Gyldighed eller ikke, samt om denne Protest hidrører fra en beseiret Kandidat eller fra Vælgerne, men ligesom Thinget er berettiget og forpligtet til at prøve Gyldigheden af samtlige nye Medlemmers Valg, s. Grl. § 54, saaledes kan et Valg ogsaa meget vel erklæres for ugyldigt, uagtet ingen Protest er indkommen, naar det oplyses, at der er saadanne Mangler ved Valget, der efter almindelige Regler maae bevirke dets Ugyldighed.

Et Valg kan erklæres ugyldigt, ikke blot paa Grund af Mangler, der vedkomme den Valgtes Person og hans eget Forhold med Hensyn til Valget, s. Valglovens & 32, men ogsaa paa Grund af Valgbestyrelsens urigtige Fremgangsmaade eller andre Forhold, der kunne have havt Indnydelse paa Valgets Paalidelighed, selv om dette maatte være den Valgte personlig ganske utilregneligt, s. Valglovens § 76. Imidlertid har et Valg dog ikke erklæres ugyldigt paa Grund af enhver Tilsidesættelse af den lovbestemte Fremgangsmaade, men der bør tages billigt Hensyn til Beskaffenheden af den indløbne Formfeil og navnlig til, om den er en saadan, der kan antages at gjøre Valget upaalideligt i Realiteten. Ligesom det overhovedet ikke er nogen almindelig Regel, at enhver Tilsidesættelse af de i Lovgivningen foreskrevne Former medfører den paagiældende Retshandels Ugyldighed, saaledes vilde en saadan Antagelse med Hensyn til Rigsdagsvalg være overordentlig mislig, idet den vilde foranledige en Mængde Omvalg, der foraarsage Bekostninger for det Offentlige og Tidsspilde for Vælgerne og som derhos svække Interessen for Valgene. Det synes ogsaa forudsat i Valglovens § 76, at kun væsentligere Mangler ville bevirke Valgets Ugyldighed. Man maa derfor tage Hensyn, dels til den begaaede Feils Grovhed, dels til, om den kan antages at have gjort Valgets Udfald upaalideligt. Naar saaledes Bekjendtgiørelsen om Valget er skeet efter den lovbefalede Tid, maa hele Valget være ugyldigt, s. Rigsdagstidende 10. Session: Forhandlinger paa Folketbinget Sp. 3981 , Anhang B Sp. 286-87. Naar ved navnlig Afstemning kun den i Valglovens § 41 omhandlede Stemmeliste, men ikke selve Valglisten er ført, maae alle ved denne Liste afgivne Stemmer lades ude af Betragtning, uden Hensyn til, om denne Omstændighed kan antages i Realiteten at have havt Indflydelse paa Protokollationens Nøiagtighed, s. Folkethingstidende 10. Session Sp. 1078, Anhang B 1–6., Folkethingstidende 11. Session 4488, Anbang B 627–32. Forsaavidt Personer, der ikke vare opførte paa Valglisten, have stemt, maae deres Stemmer lades ude af Betragtning, selv om det maatte oplyses, at de Paagjældende virkelig vare valgberettigede, hvorimod Stemmer, som ere afgivne af Personer, der vare opførte paa Listerne, ikke kunne forkastes, fordi det viser sig, at de Paagjældende muglede Betingelserne for Valgret, s. ovenfor § 84, jfr. § 94 og Rigsdagstidende 13. Session, Anhang B Sp. 5. At valgberettigede Personer ikke maatte være Opførte pas Valglisterne og saaledes udelukkes fra at udøve deres Valgret, kan ikke komme i Betragtning, hvorimod der maa tages Hensyn til, om Personer, der vare opførte paa Valglisterne, ere blevne afviste, i alt Fald, hvor dette maa tilskrives en Feil af Valgbestyrelsen, s. Folkethingstidende 10. Session Sp. 40—83. At Afslutning af Afstemningen ved nogle Lister er skeet tidligere end ved andre, maa vistnok ligeledes kunne svække Valgets Gyldighed, s. Valglovens § 42, s. ogsaa Folkethingstidende 10. Session Sp. 1078, Anhang B 4—6. Ved Kaaring synes den Omstændighed, at ingen Kontraprøve er foretagen, hvor kun en Kandidat har stillet sig, at maatte gjøre Valget ugyldigt, s. Valglovens § 37, jfr. § 39, s. dog Folkethingstidende 13. Session Sp. 10—21; derimod ville Mangler ved Valglisterne ikke komme i Betragtning, hvor Kandidaten vælges ved Kaaring.

Hvad Bestikkelse angaaer, s. Straffelovens §§ 113 og 114, maa det antages, at en saadan ubetinget gjør Valget ugyldigt, naar den er udgaaet fra den valgte Kandidat selv, eller dog er foretagen med hans Billigelse. Er den udgaaet fra Andre, uden at den Valgte har nogen Del deri, maa i ethvert Fald de paa denne Maade vundne Stemmer tilsidesættes, men i Øvrigt vil denne Omstændighed ikke i og for sig være tilstrækkelig til at bevirke Valgets Ugyldighed, s. Rigsdagstidende 13. Session, Anhang B Sp. 3. Herfor taler Analogien fra Privatretten, hvorefter en fra Trediemand udgaaet Svig, ved hvilken en Betshandel er kommen i Stand, ikke er tilstrækkelig til at svække Retshandelens Gyldighed, naar Parterne ikke have nogen Del deri. Derhos vilde en mod- sat Antagelse gjøre det muligt at forhindre en Kandidats Valg ved at bestikke Vælgere til at stemme paa ham og bagefter Oplyse det Skete. Bestikkelse kan i Øvrigt kun siges at foreligge, naar der ydes eller loves Vælgerne Vederlag for at stemme paa en bestemt Kandidat , hvorimod det neppe kan henføres hertil at betale Vælgerne for at møde, i alt Fald ikke, naar Betalingen nærmest kun fremtræder som Vederlag for havte Udgifter eller lidt Næringstab, s. ogsaa Straffelovens §§ 113 og 114, hvor Strafbarheden er betinget af, at Vedkommende kjøber eller sælger sin Stemme. Dog er det naturligvis ikke nødvendigt, at Overenskomsten om at stemme paa en besæmt Kandidat udtrykkelig udtales, naar den med tilstrækkelig Sikkerhed fremgaaer af de foreliggende Omstændigheder.

Om det end findes, at et Valg uagtet en eller anden Tilsidesættelse af de befalede Regler kan opretholdes, kan det dog lige fuldt besluttes, at Vedkommende, der maatte være skyldige i den begaaede Lovovertrædelse, skulle drages til Ansvar efter Valglovens § 92.

1. Som Maierialier til Afgiørelsen tjene dels selve Valgbrevene, dels de Udskrifter af Valgbøgerne, som Ministeren ved Rigsdagens Sammentræden skal forelægge henholdsvis Folkethinget og Landsthinget, tillige med de Oplysninger, han har fundet Anledning til at erhverve, s. Valglovens §§ 28, 87.