Spring til indhold

Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 130

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kiøbenhavn

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1 188-190

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 130. Om Afdelinger og Udvalg.

Folkethingets Medlemmer fordeles, naar Thinget sammentræder efter nye Valg, ved Lodtrækning i 4, saa vidt muligt, lige store Afdelinger, der have det Hverv at fore- tage den første, almindelige Prøvelse af Valgbrevene, hvorhos de af hver enkelt Afdeling udvalgte Ordførere i Forbindelse med 3 i Salen valgte Medlemmer danne et Udvalg for Prøvelsen af Valgbreve, som først senere komme tilstede, og for Undersøgelsen af Valg, hvis Anerkjendelse Thinget har udsat, s. Folkethingets Forretningsorden §§ 1, 4. Den i den ældre Forretningsorden indeholdte Bestemmelse, at Afdelingerne skulde forhandle de af Thinget til dem henviste Sager i deres Almindelighed, hvilken Bestemmelse i Øvrigt ikke havde faaet nogen praktisk Anvendelse, er ikke gjentaget i den nugældende Forretningsorden. Ei heller have Afdelingerne længere at vælge Medlemmer til Udvalg. Ved en Fornyelse af Landsthinget foretages ligeledes Valgbrevenes Prøvelse i to Afdelinger, saaledes at den ene bestaaer af Repræsentanterne for de Kredse, der have lige Nunmmere, den anden af Medlemmerne for dem, der have ulige Nummere, s. Landsthingstidende: ordentlig Samling 1866—67 Sp. 13.

Ethvert af Thingene kan nedsætte saavel vedvarende Udvalg, til hvilke Sager af et vist Slags blive at henvise, som Udvalg for enkelte Sager, til hvilke dog ogsaa senere nye Sager kunne henvises, naar deres Gjenstand staaer i Sammenhæng eller er beslægtet med den tidligere Sag. Paa ethvert Trin af en Sags Behandling kan et Udvalg nedsættes, eller Sagen henvises til Prøvelse af et allerede nedsat Udvalg, s. Forretningsorden for Folkethinget § 8, for Landsthinget § 7. Thinget bestemmer Antallet af Udvalgets Medlemmer, hvilket i Landsthinget altid skal være ulige, s. Landsthingets Forretningsorden § 8, hvilken Regel ogsaa i Praxis er fulgt i Folkethinget. Valget skeer i Almindelighed efter Flertalsvalgmaaden med absolut Stemmeflerhed; dog er i Landsthinget 1/3 af Stemmerne tilstrækkelig, 8. For- retningsorden for Folkethinget § 38, for Landsthinget § 36. Naar imidlertid et vist større Antal Medlemmer forinden Valget skriftlig forlanger det, foretages Valget efter Reglerne for Forholdstalsvalgmaaden, s. Forretningsorden for Folkethinget § 38, for Landsthinget § 37. At konstituere hele Thinget som Udvalg synes ikke vel foreneligt med Begrebet om et Udvalg, og det herved tilsigtede Formaal opnaaes i det Væsentlige lige saa godt ved et hemmeligt Møde af Thinget[1]). Imidlertid er denne Fremgangsmaade flere Gange benyttet i Folkethinget[2]), hvorimod den i Landsthinget er anseet for utilstedelig,[3] jfr. ogsaa den ovennævnte Forskrift i Landsthingets Forretningsorden § 8, smh. med Grl. § 34.

Valgbar til Udvalg er i Almindelighed ethvert Medlem af Thinget; dog synes det uforeneligt med Formandens Stilling at være Udvalgsmedlem, s. Fdn. 15. Mai 1834 § 74. Ministre kunne naturligvis kun vælges, naar de ere Medlemmer af Thinget, men selv under denne Forudsætning giør deres eiendommelige Stilling som Kronens Repræsentanter det meget uhensigtsmæssigt at vælge dem til Udvalgsmedlemmer. Imidlertid kan et saadant Valg neppe ligefrem antages for ugyldigt, s. Landsthingets Forretningsorden § 36, hvor det, efterat det er bestemt, at enhver Stemmeseddel, der indeholder et uvedkommende Navn, er ugyldig, udtrykkelig tilføies, at Navnet paa en Minister, der er Medlem af Thinget, ikke ansees som uvedkommende.

Om et Udvalg skal nedsættes eller ikke, beroer ganske paa Thingets Bestemmelse, s. dog Folkethingets Forretningsorden § 4, jfr. tidligere Fdn. 15. Mai 1834 § 72. Om de Grunde, der kunne bevirke Nedsættelsen af et Udvalg, s. Landsthingstidende: extraordinair Session 1855. Sp. 199. Nødvendig er dets Nedsættelse kun i det i Grl. § 53 omhandlede Tilfælde, hvor det ene Thing kan fordre, at det andet udnævner Medlemmer til at sammentræde med det første Things Delegerede i et Fællesudvalg; fremkommer derimod ingen saadan Fordring, bliver der ikke Spørgsmaal om Nedsættelsen af et Fællesudvalg. Som den anførte Bestemmelse viser, kan der ogsaa nedsættes Fællesudvalg af Medlemmer fra begge Thing, om hvilke der vil blive handlet nedenfor.

Udvalget vælger en Formand og en Ordfører[4]). Det afgiver en Betænkning, der trykkes og omdeles mindst 3 Dage, før den foretages i Thinget, s. Forretningsorden for Folkethinget § 9, for Landsthinget § 9.

  1. Der er dog den Forskjel, at det hemmelige Møde ledes af den sædvanlige Formand, medens Udvalget vælger en egen Formand.
  2. Dette skete saaledes ved Grundlovsindskrænkningens første Behandling i Rigsdagens 5. Session og ved Loven om Tillægsbevilling i Anledning af Krigsrustningerne i Rigsdagens 6. Session.
  3. Rettebladet: "Rigsdagens Landsthing anseer det ikke heller for utilstedeligt, at hele Thinget constituerer sig som Udvalg, see et Exampel herpaa i Rigsdagstid. f. 1867—68, Forhandle. paa Landsth. Sp. 652."
  4. I Folkethinget vælges tillige en Sekretair.