Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 132

by Carl Georg Holck

§ 132. Om Behandlingen af Lovforslag.

1. Lovforslag kunne fremkomme fra Regeringen, s. Grl. § 23, fra det andet Thing, s. Grl. §§ 44, 53, eller fra selve Thingets Medlemmer, s. Grl. § 44; ogsaa Forslag fra de sidste skulle være affattede i Lovsform, s. Forretningsorden for Folkethinget § 10, for Landsthinget § 11. Private Lovforslag vare tidligere, for at forebygge, at Initiativet skulde misbruges til at fremsætte ganske umodne Forslag, undergivne en særegen Censur, idet det beroede paa Thingets Bestemmelse, om og hvorledes Forslaget skulde fremmes; men disse Indskrænkninger ere senere bortfaldne, og alle Lovforslag behandles nu paa samme Maade, uden Hensyn til fra hvem de fremkomme, idet de blive at fremlægge i et Møde og derefter trykkes og omdeles, hvilket skal finde Sted i det Mindste to Dage^[1]) forinden de foretages til første Behandling, s. Forretningsorden for Folkethinget § 10, for Landsthinget § 12.

2. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det tre Gange har været behandlet af Thinget, s. Grl. § 52. Derimod er der Intet til Hinder for, at et Lovforslag, selv om det er fremkommet fra Regeringen eller det andet Thing, kan forkastes allerede ved første eller anden Behandling.

Ved den første Behandling forhandles Forslaget i sin Almindelighed og med Hensyn til sine ledende Grundsætninger, og Thinget bestemmer derefter, om Forslaget skal komme til anden Behandling, s. Forretningsorden for Folkethinget § 11, for Landsthinget § 13. I Folkethinget maa under første Behandling med visse Undtagelser Ingen tale mere end to Gange uden Thingets Samtykke, s. Folkethingets Forretningsorden § 11, hvorimod denne Indskrænkning ikke gjælder for Landsthinget.

Ved anden Behandling, der ikke maa finde Sted før 3 Dage efter den første Behandlings Slutning, forhandles Lovforslagets enkelte Paragrapher med de dertil stillede Ændringsforslag i saadanne Afsnit, som Formanden finder passende, s. Forretningsorden for Folkethinget § 12, for Landsthinget § 14.

Ændringsforslag kunne ved denne Behandling stilles ikke blot af Ministrene eller det muligvis nedsatte Udvalg eller sammes enkelte Medlemmer, men ethvert Medlem af Thinget er berettiget til at stille Ændringsforslag, s. Forretningsorden for Folketbinget § 12, for Landsthinget § 14. Ligeledes kan ethvert Medlem stille Underændringsforslag eller Forslag til Forandringer i Ændringsforslag samt Forslag om Deling af Afstemningen over en Lovparagraph eller et Ændringsforslag eller om Forening af to særskilte Ændringsforslag under en Afstemning. Dog maae herved Forretningsordenernes Forskrifter om Forslagenes betimelige Indlevering nøie iagttages, s. Forretningsorden for Folkethinget § 22, for Landsthinget § 10. De stillede Ændringsforslag knnne tages tilbage, men kunne da ogsaa umiddelbart optages af en Anden, s. Forretningsorden for Folkethinget § 24, for Landsthinget § 10. Umiddelbart efter Forhandlingen af hvert Afsnit skrides til Afstemning over de stillede Ændringsforslag og over de Paragrapher, hvortil Ændringsforslag ere stillede, eller hvorom Afstemning udtrykkelig er fordret, eller af Formanden ansees for hensigtsmæssig. Alle øvrige Paragrapher ansees for vedtagne uden Afstemning. Til Slutning afgøres det ved Afstemning, om Forslaget i den saaledes fremkomne Form skal komme til tredie Behandling, s. Forretningsorden for Folkethinget § 12, for Landsthinget § 14.

Ved tredie Behandling, der ikke maa finde Sted før 3 Dage efter den anden Behandlings Sletning, forelægges Lovforslaget i den Form, hvori det er vedtaget ved anden Behandling, s. derimod Forfl. 1855 § 45. Hensigten med den tredie Behandling er navnlig at rette indløbne Mangler, forbedre Redaktionen og give Leilighed til atter at faae prøvet saadanne Spørgsmaal, der ved anden Behandling ere afgjorte med en tvivlsom Majoritet. Retten til at stille Ændringsforslag, s. den afvigende Regel i Forfl. 1855 § 45, er derfor her indskrænket til Udvalget, vedkommende Minister og et vist større Antal Medlemmer^[2]). De stillede Ændringsforslag, de Paragrapher , hvortil de ere stillede, og Lovforslaget som Helhed forhandles under Et eller i Afsnit efter Formandens Bestemmelse, og Ændringsforslagene bringes under Afstemning. Efterat derpaa en af Sekretairerne under Formandens Ledelse har affattet Lovforslaget i Henhold til samtlige foregaaende Afstemninger, oplæses det, forsaavidt Formanden finder det fornødent, og sættes endelig til Afstemning i dets Helhed, s. Forretningsorden for Folkethinget § 13, for Landsthinget § 15^[3]).

3. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, af Thingets Formand at tilstille Formanden for det andet Thing med Anmodning om at forelægge det for samme, s. Grl. § 53, Forretningsorden for Folkethinget § 14, for Landsthinget § 16. Ønsker man her Lovforslagets oprindelige Form estimeret, kan dette kun skee gjennem Ændringsforslag. Af den anførte Bestemmelse i Grl. § 53 er det en Følge, at et Lovforslag ikke, selv under paatrængende Omstændigheder, kan forelægges samtidig i begge Thing^[4]).

Lovforslaget bliver i det andet Thing at behandle ganske efter samme Regler, som i det første, s. Folkethingets Forretningsorden § 16. Foretages der Forandringer isamme, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing, s. Grl. § 53. Naar et Thing modtager et tidligere i samme vedtaget, men nu i det andet Thing forandret Lovforslag tilbage, indhentes først en Erklæring fra Udvalget, hvis et saadant har været nedsat, og derefter foretages Forslaget i den Form, det har faaet i det andet Thing, til Forhandling paa den for Lovforslags tredie Behandling foreskrevne Maade, dog saaledes, at ethvert Medlem har Ret til at stille Ændringsforslag, s. Forretningsorden for Folkethinget § 15, for Landsthinget § 17. Samme Fremgangsmaade iagttages, naar et Thing anden Gang erholder et fra det andet Thing samme tilsendt Lovforslag tilbage, s. Forretningsorden for Folkethinget § 17, for Landsthinget § 21.

4. Naar der ved de foretagne Behandlinger ikke er opnaaet Enighed mellem Thingene om et Lovforslag, tages det i hvert Thing under Overveielse, om Thinget vil forlange, at hvert Thing i Henhold til Grl. § 53 udnævner et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et fælles Udvalg for at afgive Betænkning over Uoverensstemmelserne. Belutter Thinget dette, vedtages det tillige, af hvor mange Medlemmer Udvalget formentlig bør bestaae, hvilket meddeles det andet Thing. Naar begge Thing ere blevne enige om Medlemmernes Antal, udnævner ethvert Thing disse Medlemmer for sit Vedkommende efter de for Udvalg i Almindelighed gjældende Regler, s. Forretningsorden for Folkethinget §§ 17, 18, for Landsthinget § 22.

Fællesudvalget afgiver Betænkning over Uoverensstemmelserne og gjør Indstilling til Thingene, hvorpaa der i hvert Thing for sig forhandles om Betænkningen og afstemmes over Udvalgets Indstillinger samt over Lovforslaget i den Form, det derved har erholdt, s. Grl. § 53, Forretningsorden for Folkethinget § 19, for Landsthinget § 23. Det er omtvistet, om Fællesudvalget i sin Indstilling er bundet til de Punkter, hvori der findes Uoverensstemmelser mellem Thingenes Beslutninger, eller om det kan gjøre en Indstilling, der ogsaa berører Punkter, hvorom Thingene ere enige, s. Rigsdagstidende: ordentlig Samling 1866—67 Anbang B Sp. 147—48.

5. I ethvert Tilfælde, hvor der enten ved de sædvanlige Behandlinger eller senere ved fortsatte Behandlinger er opnaaet en overensstemmende Beslutning af begge Thing om et Lovforslags Vedtagelse, bliver denne som en Rigsdagsbelutning af Formanden i det Thing, som sidst har behandlet Sagen, at tilstille Statsraadet^[5]) for at forelægges Kongen til Stadfæstelse, s. Grl. § 24, Forretningsorden for Folkethinget §§ 15, 16, 17, 19, for Landsthinget §§ 17, 19, 21, 23. Saafremt der derimod ikke opnaaes den fornødne Enighed mellem Thingene om Lovens Indhold, bortfalder Forslaget indtil Videre. Da den i Grl. 1849 § 56 givne Regel, at et Lovforslag, der blev forkastet af et af Thingene, ikke oftere kunde foretages af samme Thing i samme Samling, og følgelig heller ikke med Nytte foretages af det andet Thing, ikke er optaget i den nugjældende Grundlov, er der i Øvrigt ingen retlig Hindring for, at det forkastede Lovforslag atter kan fremsættes i samme Rigsdagssamling, men det maa da behandles ganske paa samme Maade, som et nyt Forslag.

6. I Folkethingets Forretningsorden § 20 bestemmes det, at Lovforslag, der indeholde Forandring i eller Tillæg til Grundloven, i deres Titel skulle være betegnede som Grundlovsforslag; ere de ikke betegnede saaledes, afvises de af Formanden. Ændringsforslag, der indeholde Forandring i eller Tillæg til Grundloven, kunne kun stilles til Grundlovsforslag; stilles de til andre Forslag, afvises de af Formanden. Disse med Sagens Natur stemmende Regler maae ogsaa anvendes i Landsthinget, skjøndt Intet herom bestemmes i dettes Forretningsorden.

1. Naar Folkethingets Forretningsorden ved Fastsættelsen af Tidsfrister stedse taler om Dage, medens Landsthingets Forretningsorden nævner et vist Antal Gange 24 Timer, maa disse Udtryk ansees for identiske, idet Praxis i Stedet for 24 Timer kun fordrer Forløbet fra en Dag til den følgende, s. Rigsdagstldende: ordentlig Samling 1866—67 Anhang B Sp. 146.
2. Efter Landsthingets Forretningsorden § 15 gjælder den samme Regel for Underændringsforslag, hvorimod disse i Folkethinget kun behøve en Forslagsstilier, s. Folkethingets Forretningsorden § 22.
3. For Landsthinget: Vedkommende er Fremgangsmeaden dog lidt afvigende herfra.
4. Derimod kan denne Fremgangsmaade vel iagttages med Hensyn til andre Sager.
5. I Landsthingets Forretningsorden bestemmes det, at Lovforslaget bliver at tilstille Konseilspræsidenten, s. Bkg. 27. Marts 1865 Nr. 9.