Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 33

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn

I

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/1 124

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Anden Afdeling. Om Kongens retlige Forhold.


§ 33.

Ifølge Grl. § 1 er Regeringsformen i Danmark monarkisk, idet Riget styres af en Konge, der med de i Grundloven fastsatte Indskrænkninger har den høieste Myndighed over alle Rigets Anliggender, s. Grl. § 11. Den er imidlertid kun indskrænket monarkisk, s. Grl. §§ 1, 11; Grundloven har nemlig ikke koncentreret den fulde Statsmagt hos Kongen, men denne maa dele sin Myndighed med andre Autoriteter, idet kun den udøvende Magt tilkommer ham alene, medens den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening, og den dømmende Magt hos Domstolene, s. Grl. § 2, og han er derhos ved enhver Regeringshandling bunden til ansvarlige Ministres Medvirkning, s. Grl. §§ 11—14. jfr. Grl. 1849 §§ 1, 2, 18—20, Forfl. 1855 §§ 1, 9, 21, jfr. §§ 10—12, Grl. 1863 §§ 1, 9, 18, jfr. §§ 10 og 11, see ogsaa det ganske modsatte Princip i Fdn. 26. Juli 1854 §§ 4, 7 ff. Endelig udtaler Grl. § 1, at Kongemagten er arvelig. De nævnte, almindelige Grundsætninger finde deres Udvikling og nærmere Bestemmelse i Grundlovens følgende Forskrifter.