Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 1

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 1-3

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 1. Forvaltningsrettens Begreb og Kilder.

Statsretten, der kan betegnes som Læren om Statsmagtens Organisation og Forhold til de den underordnede Individer, pleier at inddeles i Forfatningsret og Forvaltningsret. Forfatningsretten har den Opgave at fremstille Statens Forfatning. Herved kan man nu vel forstaae og har ogsaa undertiden forstaaet de i en eller flere Forfatningslove indeholdte Regler, men i den angivne Forbindelse er det vist nok korrektere at opfatte Ordet Forfatning som betegnendede faste blivende Grundregler for Statsmagtens Ordning og dens Forhold til Individerne. Forfatningsretten kommer her efter til at omhandle Organisationen af den høieste Statsmagt og dennes Forhold til de den underordnede menneskelige Individer, til de religiøse Samfund og til de kommunale Samfund. Dog kan der efter Omstændighederne være Anledning til at fremstille de to sidstnævnte Materier paa andre Steder i Systemet i Forbindelse med de nærbeslægtede Materier om Kirkesamfundets og Kommunens indre Organisation og Forhold til Medlemmerne, hvilke Gjenstande utvivlsomt ligge uden for Statsforfatningsretten. Det kunde i Øvrigt synes, at Forfatningsretten ikke burde indskrænkes til Læren om den høieste Statsmagts Ordning, men burde fremstille hele Statsmagtens Organisation; den angivne Begrændsning hjemles imidlertid vistnok derved, at de øvrige Organers Ordning væsentlig bestemmes af Hensynet til de paagjældende Forvaltningsgrenes Tarv, ligesom den paa Grund heraf mangler den Fasthed, som Begrebet Forfatning synes at fordre.

Forvaltningsrettens Opgave er navnlig at fremstille Statens Virksomhed for de forskjellige Statsformaal; den fremstiller saaledes Staten i sin Virken, medens Forfatningsretten fremstiller den i sin Hvilen; den fremstiller navnlig Funktionerne, medens Forfatningsretten fremstiller Organerne, hvorved dog maa erindres det ovenfor Bemærkede om, at en stor Del af Organisationen af særegne Grunde rigtigst fremstilles i Forvaltningsretten. Forvaltningsretten kommer her efter til at omhandle dels Læren om de underordnede Organer, gjennem hvilke den høieste Statsmagt virker, dels Reglerne for Statens Virksomhed for de forskjellige Statsformaal. Da imidlertid den lovgivende Magt, der i Særdeleshed kan betegnes som den høieste Statsmagt, forsaavidt den nemlig gjennem en Forfatnings forandring kan beherske hele Statsordningen, i sin Helhed maa omhandles i Forfatningsretten, og den dømmende Magt, hvis Stilling i Hovedtrækkene berøres i Forfatningsretten, med Hensyn til den nærmere Ordning maa omhandles i Processen og med Hensyn til de materielle Regler for dens Virksomhed i Privat- og Kriminalretten og det hele øvrige Retssystem, bliver Forvaltningsrettens Opgave mere begrændset, og den kan derfor ogsaa defineres som Læren om den udøvende Magts Ordning og dennes Virksomhed for de forskjellige Statsformaal og i Overensstemmelse hermed benævnes som administrativ Ret. Imidlertid maa det erindres, at Grundtrækkene for den udøvende Magts Ordning maae fremstilles i Forfatningsretten. Forvaltningsretten kommer herefter til at omhandle:

1. Den administrative Organisation. Herunder pleier man tillige at fremstille Kommunalorganisationen. Korrektest vilde det nu vistnok være at omhandle denne, der ingenlunde kan betragtes som et blot Led i Statsstyrelsen, s. Grl. 1849 § 96 (Grl. 1866 § 91) i en egen Disciplin; men da Kommunalforvaltningen staaer i nær Forbindelse med Statsforvaltningen og navnlig har gjort det efter den hidtil bestaaende Ordning, skulle vi ikke afvige fra den sædvanlige Fremstillingsmaade.

2. De materielle Regler for Administrationens Virksomhed for de forskjellige Statsformaal.

3. Endelig er der Anledning til at omhandle den udøvende Magts Kompetence og navnlig dennes Begrændsning lige overfor de andre Statsmagter, forsaavidt dette ikke skeer paa andre Steder i Systemet.

Om Forvaltningsrettens Kilder er der ikke Meget at bemærke. Grundlove og Forfatnings love spille naturligvis her en langt mindre betydelig Rolle end i Forfatningsretten; derimod blive kongelige Anordninger, Instruxer og Cirkulairer fra de øverste Regerings autoriteter samt administrativ Praxis af væsentlig Betydning.