Den danske Rigsdag/1/26

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 102-103

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

A. B. J. Clausager.

Gaardejer i Sedding pr. Skjern. Født den 9. Januar 1845.


Ringkjøbing Amts 5te Valgkreds er bleven en Slags Domæne for Slægten Clausager. Først repræsenterede Faderen i mange Aar Kredsen, saa gik den i Arv til en ældre Søn og fra denne igjen til en yngre.

Da Grundloven var vedtaget, valgtes i December 1849 Gaardmand J. A. Clausager af Sedding (Faderen) og han holdt Kredsen ved Valget 1852, men faldt Aaret efter for Amtsforvalter Krarup, som dog kun havde 6 Stemmers Overvægt. Paa Grund af Formfejl blev Valget kasseret, og ved næste Omgang sejrede atter Clausager med stor Overvægt. Saa trak han sig tilbage et Par Aar, i hvilke Gaardmand Chr. Christensen, Sønderby, repræsenterede Kredsen, men i 1858 mødte han atter frem.

Fra 1861 forlod han for bestandig Valgkredsen, der gik over til Gaardmand J. J. Christensen af Heeager, som holdt den fra 1861 til 1866, da han faldt for A. J. Clausager (den ældre Broder), og denne stod som en Mur i Kredsen, indtil han gik over i Landsthinget, hvor han endnu sidder. Han efterfulgtes af Broderen, den nuværende Folkethingsmand.

Denne har kun siddet et Aars Tid paa Thinge og har i ingen Henseende havt Lejlighed til at gjøre sig gjældende. Han er en net ung Bonde med en beskeden og fordringsløs Optræden, og han skildres som en ret vel begavet Mand med en ualmindelig brav Tænkemaade. Han er, som hele Slægten, venstresindet og staar i de Moderates Lejr, men der vil gaa længere Tid, inden han vil tilføre sit Parti saamegen Nytte, som f. Eks. hans Broder, Landsthingsmanden, har gjort, men denne er vist ogsaa den bedst begavede af Slægten og i det Hele en ualmindelig sympatetisk Bondeskikkelse.

Den nuværende Folkethingsmand er ung af Alder og ung i Tjenesten; han kan lære Noget, og med den vestjydske Sejghed, der sikkert udmærker ham saa vel som den øvrige Slægt, vil han lære noget. Han er af de Bønder, der kunne blive nyttige Rigsdagsmænd, naar de ledes i god Retning og frigjøres for alt Partivrøvl. En god sund Forstand, en ærlig Vilje og en honnet Karakter maa være nok til at gjøre Fædrelandet Nytte som Rigsdagsmand, og disse Betingelser har den unge Clausager.

Om han vil Udbytte dem, er et Spørgsmaal; men det staar jo til at haabe og ønskeligt vilde det være, om den sympatetiske Bonde maatte sikre sig en smuk og agtet Stilling paa Thinge.