Den danske Rigsdag/1/45

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 170-171

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Hviid.

Skolelærer i Odder. Født den 14. Januar 1843.


Ribe Amts anden Valgkreds har en ret interessant Valghistorie. Til den grundlovgivende Rigsdag kæmpede 4 Kandidater om Pladsen, nemlig Gaardmændene H. C. Nielsen og Nis Hansen Christensen, Provst J. B. Daugaard og Herredsfoged C. M. Krone. Hovedkampen stod mellem Provsten og Gaardmand Nielsen; den sidste sejrede med 187 St. mod 156, medens Herredsfogden fik 12 og den anden Gaardmand kun 10 St. Ved Valget den 4de Decbr. 1849 stod Dr. phil. C. M. Poulsen ene paa Valgtribunen og kaaredes. Det samme Var Tilfældet ved det følgende Valg, men derpaa trak Poulsen sig tilbage og overlod Kredsen til Professor Fr. Schiern, der med stor Stemmeflerhed slog Sognefoged J. Pedersen af Aarre. Professoren maatte imidlertid ved et Omvalg samme Aar bukke under for Pastor J. S. Schade, der dog kort efter udtraadte og gav Plads for Hother Hage, som valgtes uden Modkandidat og holdt sig ved 3 følgende Valg. Saa valgtes nuværende General Ankjær, der ved Valget til Rigsraadets Folkething faldt for Kammerraad, Proprietær Jespersen, og denne valgtes da ogsaa til Rigsdagens Folketing og bevarede Pladsen indtil det andet Valg i 1866, da han faldt for nuværende Overpræsident Rosenørn. Denne afløstes af den brave og skikkelige Skolelærer Fjord, der dog kun med stor Møje holdt Kredsen ligeoverfor Angreb af Konsul Borck paa Fanø, nuværende Folketingsmand Højmark, en Hr. Schmidt og en Hr. Nielsen, men først den 25de April 1876 bukkede han under for en aldeles ubekjendt Mand, Hr. Hviid, der pludselig dumpede ned i Kredsen og slog Fjord fuldstændig. Ved sidste Valg hævdede Hviid sin Stilling uden stort Besvær.

Hvem var denne Hviid? Ja, man vidste egenlig ikke Andet om ham, end at han var Lærer i Odder og havde rumlet en Del med i de lokale politiske Stridigheder, den Egn har havt saamange af. Man har senere af Polemikker i Lokalpressen faaet en Følelse af, at Hr. Hviid just ikke nyder kvalificeret Agtelse i den Egn, hvori hans Virksomhed falder, og man kan egentlig ikke sige, at han med synderlig Glans har trukket sig ud af Kampen. I Odderkredsen — Dr. Winthers Domæne — havde han næppe Udsigt til nogensinde at blive valgt, men i den fjærne Hjertingkreds kunde det gaa. Her kom han, saa og sejrede.

Paa Rigsdagen spiller Hr. Hviid kun en underordnet Rolle, og han har mere end nogen Anden svajet som et Siv imellem Partierne. Han var naturligvis først Medlem af det forenede Venstre, saa sluttede han sig til den moderate Gruppe, blev derpaa „Udtraadt” og er nu Bergs Mand, saalænge det varer. Han tager sjælden Del i Forhandlingerne, dog kan Spørgsmaal af lokal Interesse for hans Valgkreds og Fiskeri- og Søfartssager lokke ham frem, og han taler da altid flydende, ganske godt og forstandig.

Den almindelige Dom over ham i politiske Kredse gaaer ud paa, at han er en velbegavet, men ikke synderlig elskværdig Mand. Han skal kun omgaas faa af Rigsdagsmændene og pleje Venskab med endnu færre. Hans Væsen skal være afsluttet og noget frastødende, og hans iøvrig nette Ydre gjør heller ikke noget videre tiltalende Indtryk. Han er endnu en ung Mand, og hvis han med tilstrækkelig Flid benytter sine Evner, kan han blive en brugbar Rigsdagsmand.