Digte 1860/Bønnerne
Bønnerne.
Det var saa stille paa Havet,
Søen var blank som et Spejl —
der laae vel hundrede Skibe
derude med slappe Sejl.
Der laae vel hundrede Snekker,
som agted sig hver sin Vej,
de ventede alle paa Medbør,
men Vinden rørte sig ej.
Og Bønner stege mod Himlen
paa Engelsk, Dansk og Latin.
De hundrede Skippere bade
om Vind; men Enhver om sin.
De bad om en strygende Kuling,
ret af den lystige Slags,
og knurrede saa paa Vorherre,
der ikke bønhørte dem strax.
De Daarer! Havde han hørt dem,
saa vilde i samme Stund
de hundrede Vinde nedhvirvlet
dem alle til Havsens Bund.