Spring til indhold

Digte 1860/Fætter-Jeremiade

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Th. Gandrup Kjøbenhavn


E Bøgh Digte 1860.djvu E Bøgh Digte 1860.djvu/7 139-140

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Fætter-Jeremiade.




Ak, ingen Mennesker — nej ingen Dyr —
Paa vor velsignede Klode
Træller som jeg ulyksalige Fyr:
Jeg er aldeles marode!
Skjøndt jeg først gaaer i mit nittende Aar,
Livet mig plager og trætter;
Thi fra min Fødsel var Skjæbnen mig haard:
Jeg kom til Verden — som Fætter,

Jeg har Cousiner — en græselig Flok! —
Ingen kan have en større.
To eller tre var mig mere en nok —
Og jeg har henimod fyrre!
Fire Louiser, fem Liser og tre
Juller og Janer og Jetter
Raabe, saasnart jeg blot lader mig see:
„Fætter!“ og „Fætter!“ og „Fætter!“

Der skal jeg hjælpe og der give Raad,
Der skrive op og beregne,
Der holde Silke og der kjøbe Traad,
Der er et Mønster at tegne,

Der skal jeg hente — jeg veed ikke hvem —
Der skal jeg synge Duetter,
Der laane Bøger og der følge hjem;
Thi, overalt er jeg Fætter!

Nu skal jeg fare Alverden omkring —
Først skal jeg ud paa Glaciet —
Derpaa til Mitchel og derpaa til Bing,
Derpaa til Kalkbrænderiet;
Saa til Fru Jensen paa Amagerbro,
Saa til Nyhavn og — Potz Wetter! —
Jeg skal til Jernbanen før Klokken to!
Ak, jeg elendige Fætter!

Mig har de Ret til at sende afsted,
Naar og hvorhen det forlanges;
Mig stakkels Skrog coquettere de med,
Hvergang en Anden skal fanges! —
Trøster i Nød og Reserve paa Bal,
Postbud for ømme Billeder! — …
Jeg gaaer i Hundene, dersom jeg skal
Endnu et Aar være Fætter.