Digte 1860/Feldtjægeren

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Th. Gandrup Kjøbenhavn


E Bøgh Digte 1860.djvu E Bøgh Digte 1860.djvu/7 166

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1952. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1928.

Feldtjægeren.




Jeg saa ham om Morgenen ude i Skoven
saa Ung og saa smuk og saa glad og forvoven.
Der sang han omkap med de Fugle paa Kviste
saa lystig en Vise — Ak, det var den sidste!

Jeg saa ham om Middagen nede ved Dammen;
der gik vi i Krattet og talede sammen.
Han bad om et Kys, og han hvisked med Liste:
„Det kunde jo hænde, at det blev det sidste!“

Jeg saa ham paa Marken om Aftenen siden;
der laa han i Græsset saa bleg efter Striden,
Snart saa jeg de tindrende Øjne at briste,
dog hilste han mig med et Smil — med det sidste.

Og siden i Nætterne mørke og lange
jeg saa ham idrømme vel tusinde Gange.
Først der har jeg sagt ham, hvad aldrig han vidste:
at han var den Første, og bliver den Sidste.