Digte 1860/Sang i Kirken
Sang i Kirken.
ved en blind Invalids Bryllup.
Vær hilset her i Kirkens Hal I Tvende
paa Kjærlighedens store Højtidsdag.
Vær hilset her, hvor Striden tager Ende,
hvor Fredens Psalme ender Krigens Brag!
Vær hilset her, hvor Brudekrandsen lønner
den Kjærlighed, der frem til Maalet stred!
Vær hilset her, hvor alle Kampens Sønner
skal sinde Jordens Hvile, Himlens Fred!
Da, unge Brudgom! sidst Du Dagen skued,
var det en Højtid for det vilde Mod.
Den Sol, som over Slagets Rædsler lued,
forsvandt for Dig — den slukkedes i Blod,
og for Dit Øje skjulte Nattens Vinge,
den grønne Jord og Himlens klare Blaae,
Du Solens Lys i Offer maatte bringe
det Land, hvor første Gang Du Lyset saa.
I Dag en anden Højtid er oprunden,
en Fredens Fest i Kirkens milde Ly.
Det vorder atter Lys — af Midnatsstunden
Guds Kjærlighed nu skaber Morgengry.
Den Brud, Du her skal af hans Haand modtage,
et Lys Dig vorde i Dit stille Hjem,
Din lange Nat hun skjænke skjønne Dage,
til Solen hisset atter bryder frem!