Digte 1860/I Gallop
I Gallop.
Kom Du herhen
til mig, min Ven!
Her kan vi observere
det hele Bal;
i Krogen skal
ej Sværmen os genere.
Her kan vi sidde luunt og godt
og skumle over Stort og Smaat,
nu spiller just Orchestret op:
I Gallop! I Gallop! I Gallop!
Langs Væggen her
i Række seer
man Byens fagre Piger.
Ej sandt? —— Her var
en smuk Bazar,
ifald man nu var Frier.
See Skuldre, Arme — Herregud,
hvor net det Alt er stillet ud! —
Og rivende det gaaer. Hop, Hop!
I Gallop! I Gallop! I Gallop!
See nu kun til
et lystigt Spil!
See, hvor der concurreres!
Blondinen hist
det gjælder vist —
Ja, hun skal engageres.
Hun halter lidt; men Bagatel!
Med tyve Tusind gaaer det vel. —
Der seer Du, hvor det gaaer: Hop, hop!
I Gallop! I Gallop! I Gallop!
Den Cavalleer,
som hist Du seer —
Han med de mørke Miner —
paa dette Bal
kun dandse skal
med Tanter og Cousiner,
Ak, ingen Rigsdag kan befrie
ham for det fæle Hoveri.
Han maa, han skal deran — Hop, hop!
I Gallop! I Gallop! I Gallop!
Der svinge To
omkring — Jo, jo!
Det er en Mand i Staten,
heel alvorsfuld
og godt ved Huld —
fem Alen i Qvadraten.
Og Damen der — Nej Hilledød!
hvor varm og rød og snørt og sød!
Plads, Plads! for Himlens Skyld! Hop, hop!
I Gallop! I Gallop! I Gallop!
Hor, siig mig nu,
begriber Du,
hvorfor de Godtfolk slide
og slæbe saa,
og svede saa —
og det ved Midnatstide? —
„Min Bedste, bryd Dig ej om Sligt!
Du er jo gift, og Du har Gigt —
Lad dem kan dandse. Hop, hop, hop!
I Gallop! I Gallop! I Gallop!