Digte 1860/Kjærlighedsminderne

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Th. Gandrup Kjøbenhavn


E Bøgh Digte 1860.djvu E Bøgh Digte 1860.djvu/7 113-115

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Kjærlighedsminderne.

(Tildeels efter Castelli.)




Jeg har her i Pulten et hemmeligt Lukke,
der gjemmer saamangen en kostelig Skat!
Det gjemmer et Minde fra hver af de smukke
elskværdige Piger, som har mig forladt —
Det er et Slags Skatkammer, som De maaskee
kan have besønderlig godt af at see.

Det Skrivetøj der har min lille Veninde
Augusta mig stjænket til Julepræsent.
Det staaer mig saa tydeligt endnu i Minde:
jeg brugte det første og eneste Gang
just selvsamme Nytaar — da Svaret jeg skrev
paa lille Augustas Opsigelsesbrev.

Her har jeg en Lok til Erindring om Line
Jeg klipped den selv af det mørkbrune Haar,
imedens hun skjændte med truende Mine —
Ak, hvorfor hun skjændte, først nu jeg forstaaer;

thi dersom hver Elsker en lignende tog
de mørkbrune Lokker ej længe forslog.

Den Ring her om Laura mig sørgeligt minder —
Et Evighedsbilled! — Betragt det engang:
en Slange, som rundt i en Cirkel sig vinder —
O Evighed, Du var kun tre Uger lang!
Men nu kan jeg godt Symboliken forstaae —
Hun vidste bestandigt at snoe sig, den Smaa!

Det Tørklæde med de broderede Ender
den skjønne Lisette en Aften mig gav.
Jeg fik det i Spøg, men med Suk jeg bekjender:
for Alvor jeg engang fik Nytte deraf —
Jeg tørred saamænd mine Øjne derpaa,
dengang, jeg i Lieutenantens Favn hende faa!

See her et Portrait af den yndige Jette
See blot hvilke Øjne — see blot hvilken Mund!
Det skjænkede hun mig den smukke Brunette,
kort efter Forlovelsens salige Stund.
Det ligner grandgiveligt — Tvivl om De vil!
Grossereren har Originalen dertil.

Her har jeg fra Hanna en Pakke af Breve;
den brænder endnu i min Haand, som en Glød;
her sværger hun højt: Kun for mig vil hun leve,
kun mig vil hun elske i Liv og i Død.
De selvsamme Løfter i dette jeg saa —
kun saa jeg en anden Adresse derpaa! —


Og her er en Haandfuld af lignende Sager
fra Stine og Mine og Trine og Fleer.
Jeg kunde maaskee have Aarsag til Klager;
dog klager jeg aldrig! Ak nej, som De seer,
endnu jeg bestandig er Pigernes Ven;
Men det tager Tid, før jeg troer dem igjen.