Digte 1860/Præludium
Præludium
Kom, her
Enhver
som Skjæmtesang vil høre;
Frygt cj
at jeg
skal fylde Eders Øre
med Triller og med høje Spring —
Jeg synger Smaating blot;
de store musikalske Ting,
de gaae saa sjeldent godt.
Yndige Damer! Gjør mig kun den Ære
at tage Plads — Det kan De gjøre trygt!
At jeg ej synger smukt, det kan vel være,
men jeg skal ikke synge noget Stygt!
Kom hid,
og sid
Hr. Pastor ved min Side!
Ej skal
Moral
og Tro det Mindste lide.
Jeg skal ej dadle noget Godt,
ej plette noget Reent.
Mit Skjæmt er aldrig bitter Spot —
det er ej ilde meent!
Om Kamp
og Damp,
om Bomber og Granater,
om Flag
og Slag
og tappre Landsoldater,
om Sejrens Fryd og Ærens Dag
jeg tier stille; thi
engang var Det en Modesag —
men nu er det forbi!
Psalmer og fromme aandelige Sange
klinge jo smukt — især til Orgelspil ——
Gjerne jeg synger dem, men jeg er bange
at ej min Stemme passer ret dertil.
Nei hør
saa før
paa nogle simple Viser,
lidt Fjas
og Spads,
maaskee et Par Betiser.
En halv Snees Sange gaaer Vel an? —
Jeg synger altsaa ni;
thi — tag tiltakke om De kan! —
den første er forbi.