Digte 1860/Ved Bægeret

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Th. Gandrup Kjøbenhavn


E Bøgh Digte 1860.djvu E Bøgh Digte 1860.djvu/7 158-159

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Ved Bægeret.




Af Svig og Vold belejret
det gamle Danmark stod,
men herligt har det sejret
ved sine Sønners Mod.
Ja højt skal Sangen runge:
Det lever, det bestaaer,
det er endnu det unge
trods tusind svundne Aar.

Og ingen Plet fordunkler
Det gamle Helteskjold,
saa blankt endnu det funkler,
som i den svundne Old.
End blev man ingen Rænker
i Danmarks Hjerter vaer
og aldrig Baand og Lænker
de danske Løver bar.

Lad Ørnene sig svinge
med Harm i Syd og Øst!
Da skal ej Landet tvinge,
ej døve Havets Røst,

de skal ej Vinger brede
ud over Belt og Sund,
de skal ej bygge Rede
i Danmarks Bøgelund!

Nej, ingen Magt skal røve
den frie grønne Vang,
og intet Skraal skal døve
den gamle Kæmpesang,
saalænge Solens Lue
bestraaler Hav og Jord,
og fast paa Himlens Bue
vor Stjerne staaer i Nord!