Spring til indhold

Færinger-Frænder

Fra Wikisource, det frie bibliotek






Når lomviens unge vågner en dag
ved at havet har kaldt,
da puffer dens mor den fra reden
og følger dens vej, hvor den faldt.
Som et lyn går hun ned og griber
sit barn på vingernes sejl
- taber det, griber det, taber det -
fører det ømt mod det vældige spejl,
til det vugger på vandet.

Færingens vej er som fuglens
- en vårdag har vandene kaldt:
"Kom barn, vi vil vugge dig varsomt
- kom, flygt fra de øers basal:
Kom ned fra de luende fjelde
og op mod det lysende nord.
Vi griber dig, løfter dig, lover dig
færden med livet og døden om bord,
mens du vugger på vandet."

Kun Han, der ser slangerne parres,
og bjerggeden føde sit kid,
veed lomviens tilmålte dage
og færingens tilmålte tid.
Han udmåler jubel og klage
og afvejer gravfærd og dans, -
Hans vælde er stor som Hans vilje,
og intet er stort som Hans glans.

Vi kender jer, færinger, frænder -
- og kender den færøske nat;
vi ved, at I ikke for intet
en vædder i våbnet har sat.
Kun svæklingen klynker om armod
- den stærke har trods i sit bryst.
for ham er det frydefuld viden:
Gud skovlede mad om hans kyst.

Han ved, at der ligger en stomunge
gemt i hver krog af det land,
og en stump af en storm i hver færing -
en glød til en fræsende brand.
Hans trods gir ham trivsel i trængsel
og tro, når hans håb ebber ud;
men færingens vej er som fuglens,
og havet er færingens brud.

Det er mandsværk at hugge på havet,
og kvindens at følge hans færd,
- hans stundom at blive derude
og hendes at mindes hans værd.
Det er mandsværk at bøde med livet -
hun bøder iblandt med sit barn,
- således er boden og prisen,
når stormguden drager sit garn.

Dog - færingens vej er som fuglens -
ved vår kalder havet påny,
og drengene drager af huse mod havet
fra bø og fra by.
De ved vel, at livet er flygtigt
son Nolsøens tusinde slør;
men to vender sagtens tilbage,
om een blir derude og dør.

I nat er det høst, og det stormer -
jeg mindes den færøske nat,
hvor huldrerne buldrer på fjeldet,
og havene opkræver skat.
Da skælver de stolteste klipper,
og søerne pisker hvert skær.
Våger I' færinger, frænder -
i nat vil jeg våge med jer

Muligvis ophavsretsmæssigt beskyttet i U.S.A. Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er måske beskyttet af ophavsret i USA, da vi ikke har dokumentation for at det har været udgivet før 1. januar 1929.

Amerikansk ophavsret kan vare i op til 95 år fra udgivelsesdatoen. Indtil 28. februar 1989 krævede de amerikanske regler overholdelse af diverse formalia som at alle udgivelser af værket var forsynet med ophavsretsnotits, blev registreret i USA og/eller registreringen blev fornyet inden for en hvis tidsperiode, men selv om de regler ofte i praksis har betydet at beskyttelsen af danske værker gik tabt, kan den være gendannet med URAA-reglerne, hvis de stadig var beskyttet i oprindelseslandet på URAA-datoen (1. januar 1996 for Danmark). For yderligere oplysninger om amerikansk ophavsret, se Commons:Hirtle chart.

Hvis det er dig, der ejer ophavsretten til værket, og du ikke ønsker, det skal være tilgængeligt kan du kontakte WMFs "designated agent" med en forklaring af situationen. Du kan også anmode om sletning på Wikisource:Sletningsforslag.