Spring til indhold

Freja

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag København


Luftslotte.djvu Luftslotte.djvu/4 30-31

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

FREJA

Freja, Freja, lad mig gå, lad mig gå!“

„Ødur, du lyksalige, du, der vandt den rigeste Skat af alle — du vil gå — —“

„Ja, Freja, lad mig gå, lad mig gå!“

„Ødur, hver As bliver hos sin Viv, hver Mannheims Søn hos sin Kvinde, men du — du forlader mig.“

„Freja, let, let kan de blive hos deres Kvinder!“

„Ødur — du krænker mig hårdt!“

„Freja, du fatter mig ikke — — jeg fyldes med Nid imod dem.“

„Ødur, du rige — Nid? — imod dem?

„Ja, Freja — ti deres Hjærter søger.“

„Hvad søger de, Ødur?“

„Freja, de søger — de søger det, de aldrig finder, Kærligheds vældende Kilde — de fanger ikkun de stænkende Dråber.“

„Jamen Ødur, du som fandt Kilden selv — du, som ejer mig, ejer Kærligheden selv — —“

„Ja jeg, Freja, jeg omkommer, omkommer i dine Arme; som Kilden kvæler den bundne, kvæler dine Kys min Mund — giv mig fri, giv mig Luft — Freja, giv mig Himmeldybets Tomhed og Fred — giv mig Ensomhed og Længsel — Freja, giv mig fri!“

„Ødur, Ødur, skal da jeg, ene jeg savne den, som jeg elsker?“

„O Freja, høje Freja, var du ellers Kærligheden selv?“

❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧❧