Mit rette Selv

by Hans Vilhelm Kaalund

	Mit rette Selv.
	O, saae du over Havets Rum,
	Naar Boblen og det lette Skum
	Sig tumle kaad derover,
	Mens nede, grændseløs og stor,
5	En længsthensjunken Verden boer
	Dybt i de kolde Vover.
	Saa er mit Væsen underfuldt;
	Det ruger paa en Gaade skjult,
	Som intet Ord kan blotte;
10	Hen over Fladen Skyen gaaer;
	Men nede Tryllelande staaer
	Med gyldne Drømmeslotte.
	Det er ei mig, der vandrer om
	Saa kold og sløv og hverdagstom,
15	Det er min usle Maske;
	Mig er den Sjæl, som seer deraf,
	Som higer op mod Lysets Hav,
	Ligt Luen fra sin Aske.