Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet

by Ludvig Feilberg

Om

Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.

Bidrag til en aandelig Sundhedslære

af

Ludvig Feilberg.

Kjøbenhavn.

Gyldendalske Boghandels Forlag.

Trykt hos J. H. Schultz.

1896.

Indhold.

---

		Side
Fortale		VII—IX.
1ste Kapitel. Om Ligeløb		1.
	Forklaring af Ordet. Eksempler	1.
	(1) Refleksbevægelser, (2) Galopaden, (3) Samtale paa en Skovtur, (4) Tænke paa ingenting, (5) Manden ved Kupévinduet, (6) Stærkere Former af Ligeløb	3.
	Fremdragelse af Fænomenets Hovedegenskaber	4.
1)	Aabenhed	4.
2)	Udførsel af levende Kraft	4.
	(7) Ved Refieksbevægelser, (8) Ved Arbejde	5.
3)	Maskinmæssighed, Ubevidsthed	5.
	(9) Ved Refleksbevægelser, (10) En Gymnastiker, der springer over en Hest	6.
	(11) Slagtummel, (12) Drengen i Træet, (13) Uventet Fare	7.
	(14) Styrtebad, (15) Hvile, (16) Musikens Indflydelse	8.
	(17) Kærlighed, (18) Religion, (19) Naturen	9.
	En egen Slags Selvdannelse ved Ligeløb (Naturselvet)	11.
4)	Mulighedsværdi	13.
	Hvor den levende Kraft gaar hen ved Udførselen	13.
	Subjektiv Udførsel (til Organisation og Magasinering)	14.
	Paapegelsen af objektiv Udførsel ved Hjernevirksomhed	15.
	Første Bevis støttet paa, at Udførsel er mulig uden Spænding (fri Udstrømning)	15.
	Om Maaden hvorpaa den levende Kraft kommer ud af Organismen	18.
	Formodning om, at fri Udstrømning finder Sted hvert Øjeblik	19.
	(20) Eksaminanden uden for Auditoriet	19.
	Andet Bevis støttet paa, at man kan have Fang i Intet (Intetfang)	21.
	Eksempler paa Intetfang	22.
	(21) Snevejr, (22) Den lille Klokke, (23) Vinteren er Intetfangets Tid	24.

	(24) En Dag i Oktober, (25) Vintermorgener, (26) Morgeniagttagelser, (27) Dansemelodi efter et Bal	26.
	Intetfangets Objekt maa være et os omgivende fint Medium	29.
	(28) Biæschin Engen, Frue Taarn	29.
	Matematisk Bevis for objektiv Udførsel ved Intetfang	31.
	Betydningen af objektiv Udførsel ved Hjernevirksomhed	33.
	Ejendommelige Konsekventser	34.
2det Kapitel. Om Tilbagevending (Kredsning)		38.
	Modsætning til Ligeløb.
	(29) En Mand ved en Plantage	38.
	Besindelse, Fatning. Tilbagevending til Sagen ved Genbrug af vedkommende Baner	39.
	Forstærket Virkning og kontinuert Virkning	39.
	(30) En Knap paa Gulvet	40.
	At se een og to Gange (ufuldstændig og fuldstændig Opfattelse)	40.
	(31) Talen med en 15aarig Fyr	40.
	Hvad man skal opfatte klart, skal man tilbage til i en gentagen Betragtning	41.
	(32) Dampfærgen, (33) Indtogsfest, (34) Fremmede Ansigter	41.
	Altfor fuldstændig Opfattelse. "Gjort" Virksomhed	42.
	(35) Udsigten til Kalø	42.
	Tilbagevending ved Refleksion	42.
	(36) Ophør ved Adspredelse, (37) Latter og Graad	43.
	Tilbagevending ved legemlig Virksomhed	43.
	(38) Gymnastikeren i Eks. 10, (39) Om Søvn	44.
	Fremdragelse af Fænomenets Hovedegenskaber	44.
1)	Lukkethed	44.
	(40) Lukkethed ved Hvile	45.
	Den meste Tid tilbringes i Lukkethed	45.
	(41) Thorvaldsen	46.
	Uden Lukkethed kan der ikke bringes Virkning ud af den levende Kraft	46.
	(42) Letsindige Naturer	46.
2)	En Række Fænomener, der gruppere sig omkring Begrebet Personlighed	46.
	Bevidsthed	46.
	(43) Ubevidsthed hos Plantagevandreren	46.
	Handledygtighed	47.
	(44) Gymnastikeren i Eks. 10, (45) Børn og Stemningsmennesker ikke skikkede til Handling	47.
	Uafhængighed af Omgivelserne	47.

	(46) Besøg af Provsten, (47) Den daglige Spejden efter Indtryk.	48.
	(48) Stemningsmennesker tabe let Modet, (49) Bonden fra Vrads. Det daglige Tomløb	49.
	Reguleringsevne (Svinghjul)	49.
	(50) Arbejde, hvori der er Fart	49.
	Regeringen	49.
	Stædighed belyst ved Snurretoppen	50.
	Selvstændighed	51.
	(51) Kong Olaf	51.
3)	Hæmningsvirksomheden og dens Forklaring ved permeable Baner	51.
	(52) Bornerthed, (53) Ungdommen ikke falden i Bane, (54) Kraft og Larm	53.
	Hæmningsvirksomhedens Betydning	53.
3die Kapitel. Blandede Eksempler		55.
	Ønskeligheden af Selvvirksomhed	56.
	(55) Et Nummer af "Illustreret Tidende"	57.
	(56) Besøg paa Maleriudstillingen	58.
	(57) I Næstved	60.
	(58) Søborghus Kro	62.
	(59) Virkningen af Ord	65.
	(60) Det nye	67.
	(61) "Ly" ved Arbejde	68.
	(62) Lukkethed ved Henvendelse overhovedet (Morgenstemning)	70.
	(63) Det daglige Samfundsliv i Modsætning til Naturlivet	71.
	(64) Historien	73.
	(65) Mere sammensatte Eksempler (Sandhed, Alvor, Selvstændighed)	74.
	(66) Blandede Følelser overfor Begrebet Personlighed	80.
	(67) Overdrivelse ved stærke Virkninger	83.
	(68) Livet med sig selv	85.
	(69) En Jernbanehistorie	86.

---

Forord.

---

Nærværende lille Arbejde har en Forhistorie, der maa fortælles, hvis Læseren skal kunne forstaa adskillige Besynderligheder ved det.

Det abnorme Forhold — som ethvert om Undervisning handlende Skrift i vore Dage burde begynde og ende med at fremdrage — at Ungdommen endnu i vor »oplyste« Tid sendes ud i Livet uden andet Indblik i Kunsten at leve end det, at der, trods alt hvad der læres og studeres, endnu ikke engang af Navn haves nogen praktisk Videnskab, der kan fortjene Navn af Levelære, har givet Anledning til Fremkomsten af en egen aandelig Hjemmeindustri paa dette for alle saa nærliggende og dyre Omraade. Dette er i og for sig fortræffeligt; men slig privat Virksomhed har den Mangel, at dens Resultater saa let blive hængende i de specielle Forhold, der frembragte dem, ikke blive i tilstrækkelig Grad abstra­herede. Vil man ikke ende i Særbevægelse, gælder det om at komme bort fra det specielle, at faa uddraget det almindelige af sine Erfaringer, det vil med andre Ord sige at faa videnskabeligt fat paa Sagen.

Som ungt Menneske var det derfor min Yndlingstanke: Om det dog ikke skulde kunne være muligt at skrive en Levelære ud fra et praktisk videnskabeligt Synspunkt. Om den var aldrig saa lille og fattig. Det kunde dog være en Begyndelse, der maaske kunde føre til, at andre gjorde Arbejdet bedre. Det lod sig imidlertid ikke gøre. Arbejdet var for omfattende til at være Fritidsarbejde. Det krævede som første Betingelse, at man udelukkende ofrede sig derfor, drev det som et regelmæssigt Livsstudium, og det vare mine Forhold ikke til. Det maatte lægges hen; men mange Aar efter er det faldet mig ind, at det jo allerede var en Begyndelse, hvis man blot kunde naa til at vække lidt Interesse for den Slags Syssel overhovedet, og her har Læseren da Anledningen til nærværende lille Afhandling. Den ses i den korrekteste Belysning, naar den opfattes som et Indbydelsesskrift til Studiet af ovennævnte, formentlig manglende Videnskab, et Prøveskrift, hvori der gennem Brudstykker hentede hist og her fra i de forskellige Afsnit søges bibragt unge Mennesker en Forestilling om, hvad der kunde være at tage fat paa i denne Levelære, og hvorledes Sagen kunde gribes an. Det er Meningen allerførst at fremdrage et Par Kapitler af den almindelige sjælelige Bevægelseslære, som selvfølgelig maa danne det første Grundlag for enhver Levelære. Senere vilde jeg, om Tid og Lejlighed maatte blive dertil, især gerne fremsætte nogle Kapitler af, hvad man kunde kalde Værdsætningslæren (eller Værdilæren), det er Læren om, hvorledes de forskellige sjælelige Livsfænomener alt efter deres naturhistoriske Rækkefølge og Udvikling af hinanden med Naturnødvendighed maa værdsættes forskelligt, maa tillægges forskellig Modenhed — ganske den samme Værdsætning, vi se foregaa i Zoologien og Geologien. Naar der paa denne Maade er kommen til at foreligge en Værdimaalestok for de sjælelige Frembringelser, vokset frem af sig selv paa empirisk Grundlag, vil det være mindre nødvendigt ogsaa at fremføre Prøvestykker af den mere specielle Levelære (Økonomilæren). Det kan Læseren godt selv arbejde med, eller det kan ligge hen, indtil Videnskaben med sine rige Midler engang bestemmer sig til at tage disse Spørgsmaal op.

Maaske vil Læseren sige, at det er for lidt at komme frem med for Offentligheden. Ja, maaske; men han bør tage Vanskeligheden ved sligt Arbejde i Betragtning, huske, at det ligger helt uden for, hvad der har Anerkendelse og Borgerret. Det er ingen Sag at arbejde, naar man har Støtte til alle Sider. Vil En studere Myggemaver, har han hele Universitetet i Ryggen, og kan han sætte en Rekord ved at løbe fra Marathon til Athen, kan han gøre Regning paa hele Samfundet; men vil han udfinde, hvorledes man bedst skal leve, finde Raad og Regler for den aandelige Velfærd, saa maa han hjælpe sig selv; ja, hvad der er det allerværste, Samfundet er slet ikke indrettet paa at levne ham Tid dertil. Den Slags Beskæftigelse kan hverken finde Plads under Videnskab eller Kunst, Bedrift eller Sport eller noget af det, der optager eller interesserer vor Tidsalder. Man har den slet ikke paa Programmet. — Det fattige Liv! — Og samtidig er Opgaven saa omfattende, at den nødvendig kræver Hjælp. En enkelt Mand kan ikke gaa ene imod den og besørge den behandlet i sine Fritimer. Den er saa omfattende, at man kunde beskæftige et helt Laboratorium dermed og sikkert engang vil blive nødt til at gøre det (jfr. Pastor Malling Hansens Maalinger, der aldrig bleve fuldførte af Mangel paa Arbejdskraft, og nu ligge unyttet hen). Nej, saa længe de aandelige Forhold ere saaledes, er det eneste, der kan gøres, at slaa ind paa Sparebøssesystemet, at enhver Mand, der har Interesse for Sagen, giver sit lille Bidrag, indtil Sagen er saa vidt fremme, at Samfundet mødes til at skænke den Opmærksomhed. Under saadanne Omstændigheder mener jeg, man er berettiget til at komme med den mindste Smaaskilling.

Her er nu en Enøre fra mig. Det skulde gøre mig ondt, om Metallet deri ikke var rent. Maatte den kunne bidrage saa meget, at der hist og her blev arbejdet lidt mere paa dette Omraade, hist og her kunde vækkes blot en lille Smule Ansvarsfølelse for den Uvidenhed, man i vore aandelig tunge Tider mener at have Raad til at lade herske paa dette vigtige Punkt, saa har den trods sin Lidenhed fortjent at komme med i Bøssen.

Frederiksberg i Maj 1896.

---