Spring til indhold

Paa Gilleleies Strand

Fra Wikisource, det frie bibliotek






Paa Gilleleies Strand.

 
Paa Havets Bred
Jeg sidder ene,
Med Øiet kjed
Af Verdens Scene.
 
5 Det gjør saa godt,
At skue Noget,
Det vilde Graat
Paa alt det Broged'.
 
Ved Skræntens Fod
10 Nordhavet ruller;
Den stemmer mod
Sin Kæmpeskulder.
 
To Egetræer,
Forknyt' for Blæsten,
15 Lidt Græs jeg seer;
Alt dødt forresten.
 
Dog hist en And
Paa Bølgen vugger,
Hvor Solens Brand
20 I Vesten dukker.
 
Du vilde Fugl,
Laan mig din Vinge!
Fra Jordens Muld
Jeg gad mig svinge!
 
25 Derud! Derud!
Langt i det Fjerne!
Til Storm og Slud
Fik kjølt min Hjerne. —
 
Sin Jettekrop
30 En Sky nu løfter,
Mod Himlen op,
Fra Kullens Kløfter.
 
Den ligner Thor;
Høit Hamren gløder;
35 Havormen snoer
Sig ved hans Fødder.
 
Paa denne Steen
Sad' Tre vi sammen;
Nu staaer her Een
40 I Aftenflammen.
 
Med Sympathi
Steg' vore Tanker;
Nu Hver sin Sti
I Verden vanker.
 
45 Saa blegner Alt
I Livets Ramme;
Som Sagn, fortalt
Af snaksom Amme.
 
Seer Bølgen Du:
50 Et Spil for Vinde? —
Hvo kan den nu
I Dybet finde?
 
Født, synke træt
Blandt trende Fjæle!
55 Lidt Aandedræt! —
Det er det Hele!
 
I tusind Aar
Blev Drøv det tygget:
Naar ender, naar:
60     Spectakelstykket?


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.