Prokuratorens Raad

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Aug. Bang og Lehmann & Stage Kjøbenhavn


Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/7 27-29

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Danske Folkeæventyr illustration p027.png

Prokuratorens Raad.

Med Tegning af Erik Henningsen.

Der var en Gang en Mand, som solgte sin Ko. Han solgte den til sex Slagtere, den ene efter den anden, og han fik ti Daler paa Haanden hver Gang, han solgte Koen. Da nu Tiden kom, at Koen skulde afhentes, saa betænkte Manden sig ikke længe, men den første, der kom, ham lod han trække af med Koen. Da saa de andre kom, og der ingen Ko var til dem, saa blev de vrede og stævnede ham for Retten.

Manden gik hver Dag og grundede paa, hvordan han skulde kunne klare de Ærter, men han kunde ikke finde ud af det, saa da den Dag kom, da han skulde møde i Retten, var han helt fortumlet i Hovedet. Saadan kom han da til Kjøbstaden, hvor han skulde møde. Da han gik op ad Gaden, saa' han helt forstyrret ud, og han saa' sig om til alle Sider. Da var der en Prokurator, som stod og saa' ud ad sit Vindue; han kunde strax se, at der var noget i Vejen med den Mand. Han løb ud og sagde: »Hvad fejler jer? min gode Mand!« — »Det kan aldrig hjælpe, jeg siger jer det,« sagde Manden; »jeg skal have fat paa en, som kan baade sno og dreje.« — »Det kan jeg,« sagde Prokuratoren, og han fik Manden ved Armen og fik ham ind til sig. Her gik Synderen til Bekjendelse og fortalte det hele, som det var tilgaaet. Kunde Prokuratoren nu hjælpe ham ud af denne Knibe? »Ja, det skal vi magelig,« sagde Prokuratoren; »naar du kommer op i Retten, og de vil spørge dig ud, saa skal du ikke sige andet end: ja pyt! hvad de saa siger til dig.«  — »Naa, det er godt,« sagde Manden; »men hvad skal I nu have for jeres Ulejlighed?« — »Det kan vi snakke om, naar du kommer tilbage, og vi ser, hvordan det er gaaet,« sagde Prokuratoren; »saa ser du indenfor til mig.«

Da nu Manden kom op paa Tingstuen, saa spurgte Herredsfogden ham, om han havde solgt sin Ko saaledes som han var beskyldt for. »Ja pyt!« sagde Manden. Herredsfogden blev ved: »Jeg spørger, om du har solgt din Ko til disse sex Mænd, hver især, og faaet ti Daler paa Haanden af enhver af dem.« — »Ja pyt!« svarede Manden. Herredsfogden spurgte ham tredje Gang, og han raabte ham det ind i Øret: »Har du solgt din Ko til disse sex Mænd?« »Ja pyt!« sagde Manden. Andet var der ikke at faa ud af ham, og han saa' jo helt taabelig ud. Da vendte Herredsfogden sig til Anklagerne og sagde: »Jeg kan ingen Ret skaffe jer, godt Folk! Manden er jo gal, og der er ikke andet at gjøre, end at lade ham gaa for det, han er.« — »Saa kan du gaa,« sagde Herredsfogden til Manden. »Ja pyt!« sagde han. Saa smed de ham ud af Tingstuen, og saa travede han ned ad Gaden, den samme Vej, han var kommen.

Prokuratoren saa' Manden komme gaaende; men han saa' ogsaa, at han ikke havde i Sinde at komme indenfor til ham; han var allerede gaaet hans Dør forbi. Saa sprang han ud og raabte: »Hej da! vil du ikke komme her ind?« — »Jo pyt!«  sagde Manden, og han travede videre hjemad.