Rigsretstidende 2den Sag (1877)/8de Retsmøde

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning



Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/5 258-260

PD-icon.svg Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.
PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

8de Retsmøde.




 Onsdagen den 13de Juni 1877, Kl. 9 Formiddag, var Rigsretten atter samlet, for, efter foregaaende Stemmegivning, at vedtage og afsige Dom i den i det sidste Møde til Paakjendelse indladte Sag.
 De samme Medlemmer vare tilstede som i forrige Møde.
 Efterat Stemmegivningen i Sagen var endt, og Dommen vedtagen af Rigsretten Kl. 514, aabnedes Dørene til Retssalen.
 Den offentlige Anklager (Hørup) og den beskikkede Defensor (Klubien) indtoge deres Pladser.

 Formanden (Mourier): I den ifølge Folketingets Beslutning af 5te Februar d. M. anlagte Sag mod de forhenværende Ministre, extraordinær Høiesteretsassessor, Dr. juris Krieger, Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein-Honsteinborg og Kammerherre, Geheimekonferentsraad Fonnesbech har Rigsretten vedtaget følgende

Dom:

 Ifølge Folkethingets Beslutning ere de forhenværende Mi­nistre, extraordinær Høiesteretsassessor, Dr. jur. Krieger, Over­kammerherre, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og Kammer­herre, Geheimekonferentsraad Fonnesbech tiltalte for Rigsretten til Straf, Erstatning og andet Ansvar, Førstnævnte fordi han har antaget et fra Etatsraad Tietgen fremkommet Tilbud om Over­tagelsen af Frederiks Kirkeplads med derpaa varende Ruiner. Materialier og Bygninger paa Vilkaar, ved hvis Indhold og Beskaffenhed han skal have overskredet sin Competence og til­sidesat Statskassens Tarv, og de to Sidstnævnte for at have fuldbyrdet den saaledes indledede Retshandel ved at underskrive henholdsvis Købekontrakten og Skjødet om den paagjældende Eiendom.
 Til at antage det af Etatsraad Tietgen gjorte Tilbud, der gik ud paa at overtage Frederiks Kirkeplads for en Kjøbesum as 200,000 Kr. med Forpligtelse for ham til blandt andet i passende Stil at fuldføie den paa Pladsen staaende Kirkebyg­ning, som efter Fuldendelsen med dertil hørende Grund skulde vedblive at vare Statens Eiendom, findes daværende Finantsminister Krieger imidlertid ikke at have savnet den fornødne kompetence. Ligesom nemlig Frederiks Kirkeplads ikke var eller er bleven behandlet som en Domæne, til hvis Afhændelse der ifølge Grundlovens § 47 kravedes sarlig Lovhjemmel, saaledes foreligger der ei heller iøvrigt Grunde, som kunde medføre, at Regjeringen skulde vare uberettiget til uden Rigsdagens Sam­tykke at afhænde denne Eiendom helt eller delvis, og efter dens særegne Karakter som væsentligen bestaaende af en fra For­tiden overleveret ufuldendt Bygning, hvis Værd fornemlig bestod i dens anerkjendte kunstneriske og historiske Betydning, var det derhos fuldt berettiget, ved Dispositioner over Eien­dommen tillige at tage andre Hensyn end de rent finantfielle, ligesom Regjeringen ogsaa maatte kunne lade Kirkebygningen fuldføre, naar delte knnde ske uden Tilskud af Statskassen. Vel blev nu „Frederiks Kirkeplads og den derpaa værende Ruin” i Finantslovene for 1869—70 og følgende Aar opført blandt de Eiendomme, ved hvis Salg der antoges at ville indkomme kontante Summer; men hverken af de brugte Udtryk eller af de førte Forhandlinger kan det udledes, at Regjeringens Myndig­hed herefter skulde vare indskrænket til Salg as Pladsen og Kirkebygningen under Eet med Ret for Kjøberen til at nedbryde denne sidste, og at Regjeringen derimod skulde vare udelukket fra — saaledes som sket — at afhænde en Del af Pladsen for en Kjøbesum, der efter de foreliggende Oplysninger maa be­tragtes som i og for sig passende, samt med Forpligtelse for Kjøberen til uden Udgift for Statskassen at fuldføre den Staten forbeholdte Kirkebygning. Forsaavidt de fornævnte
Finantslove kunde anses at indeholde en Opfordring til Regjeringen om i Forbindelse med Pladsen at sælge Kirkebygningen til Nedbrydelse, maa det endog, efter hvad der i saa Henseende foreligger, herved antages at vare forudsat, at der ingen Ud­sigt var til Bygningens Fuldførelse som Kirke eller til anden passende Anvendelse.
 Efter det gjorte Kjøbetilbuds hele Karakter i Forbindelse med samtlige øvrige tilstedeværende Omstændigheder mangler der endvidere al Føie til at antage, at forhenværende Minister Krieger ved den nærmere Fastsættelse af Vilkaarene for Afhændelsen eller paa anden Maade skulde have gjort sig skyldig i nogen Forsømmelse as at varetage Statens Interesser, ligesom der end ikke er paavist noget Tab for Statskassen, med Hensyn til hvil­ket der kunde blive Spørgsmaal om Ansvar. Han vil derfor være at frifinde for den offentlige Anklagers Tiltale, og det vil allerede heraf vare en Følge, at en lignende Frifindelse vil vare at tillægge de to andre anklagede forhenværende Ministre.
 Sagens Omkostninger, derunder de den offentlige Anklager og den beskikkede Forsvarer tilkommende Godtgjørelser, blive at udrede af Statskassen.

Thi Kjendes for Ret:

 Extraordinær Høiesteretsassessor, Dr. jurirs Krieger, Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og Kammer­herre, Geheimekonferentsraad Fonnesbech bør for den offentlige Anklagers Til­tale i denne Sag frie at være.
 Sagens Omkostninger, derunder i Godtgjørelse til Cand. juris Hørup og Høiesteretsadvokat Klubien 1,000 Kr. til hver, udredes af Statskassen.

 Efterat det Thingbogen Tilførte var oplæst, og Thing- bogen forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Medlemmer af Rigsretten, blev Mødet hævet Kl. 512.