Rigsretstidende 2den Sag (1877)/8de Retsmøde
8de Retsmøde.
Onsdagen den 13de Juni 1877, Kl. 9 Formiddag, var
Rigsretten atter samlet, for, efter foregaaende Stemmegivning,
at vedtage og afsige Dom i den i det sidste Møde til
Paakjendelse indladte Sag.
De samme Medlemmer vare tilstede som i forrige Møde.
Efterat Stemmegivningen i Sagen var endt, og Dommen
vedtagen af Rigsretten Kl. 51⁄4, aabnedes Dørene til
Retssalen.
Den offentlige Anklager (Hørup) og den beskikkede
Defensor (Klubien) indtoge deres Pladser.
Formanden (Mourier): I den ifølge Folketingets Beslutning af 5te Februar d. M. anlagte Sag mod de forhenværende Ministre, extraordinær Høiesteretsassessor, Dr. juris Krieger, Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein-Honsteinborg og Kammerherre, Geheimekonferentsraad Fonnesbech har Rigsretten vedtaget følgende
Dom:
Ifølge Folkethingets Beslutning ere de forhenværende
Ministre, extraordinær Høiesteretsassessor, Dr. jur. Krieger,
Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og
Kammerherre, Geheimekonferentsraad Fonnesbech tiltalte for Rigsretten
til Straf, Erstatning og andet Ansvar, Førstnævnte fordi han har
antaget et fra Etatsraad Tietgen fremkommet Tilbud om
Overtagelsen af Frederiks Kirkeplads med derpaa varende Ruiner.
Materialier og Bygninger paa Vilkaar, ved hvis Indhold og
Beskaffenhed han skal have overskredet sin Competence og
tilsidesat Statskassens Tarv, og de to Sidstnævnte for at have fuldbyrdet den saaledes indledede Retshandel ved at underskrive
henholdsvis Købekontrakten og Skjødet om den paagjældende
Eiendom.
Til at antage det af Etatsraad Tietgen gjorte Tilbud, der
gik ud paa at overtage Frederiks Kirkeplads for en Kjøbesum
as 200,000 Kr. med Forpligtelse for ham til blandt andet i
passende Stil at fuldføie den paa Pladsen staaende
Kirkebygning, som efter Fuldendelsen med dertil hørende Grund skulde
vedblive at vare Statens Eiendom, findes daværende
Finantsminister Krieger imidlertid ikke at have savnet den fornødne
kompetence. Ligesom nemlig Frederiks Kirkeplads ikke var eller
er bleven behandlet som en Domæne, til hvis Afhændelse der
ifølge Grundlovens § 47 kravedes sarlig Lovhjemmel, saaledes
foreligger der ei heller iøvrigt Grunde, som kunde medføre, at
Regjeringen skulde vare uberettiget til uden Rigsdagens
Samtykke at afhænde denne Eiendom helt eller delvis, og efter dens
særegne Karakter som væsentligen bestaaende af en fra
Fortiden overleveret ufuldendt Bygning, hvis Værd fornemlig
bestod i dens anerkjendte kunstneriske og historiske Betydning,
var det derhos fuldt berettiget, ved Dispositioner over
Eiendommen tillige at tage andre Hensyn end de rent finantfielle,
ligesom Regjeringen ogsaa maatte kunne lade Kirkebygningen
fuldføre, naar delte knnde ske uden Tilskud af Statskassen.
Vel blev nu „Frederiks Kirkeplads og den derpaa værende Ruin”
i Finantslovene for 1869—70 og følgende Aar opført blandt
de Eiendomme, ved hvis Salg der antoges at ville indkomme
kontante Summer; men hverken af de brugte Udtryk eller af de
førte Forhandlinger kan det udledes, at Regjeringens
Myndighed herefter skulde vare indskrænket til Salg as Pladsen og
Kirkebygningen under Eet med Ret for Kjøberen til at nedbryde
denne sidste, og at Regjeringen derimod skulde vare udelukket
fra — saaledes som sket — at afhænde en Del af Pladsen
for en Kjøbesum, der efter de foreliggende Oplysninger maa
betragtes som i og for sig passende, samt med Forpligtelse for
Kjøberen til uden Udgift for Statskassen at fuldføre den
Staten forbeholdte Kirkebygning. Forsaavidt de fornævnte Finantslove kunde anses at indeholde en Opfordring til
Regjeringen om i Forbindelse med Pladsen at sælge Kirkebygningen
til Nedbrydelse, maa det endog, efter hvad der i saa Henseende
foreligger, herved antages at vare forudsat, at der ingen
Udsigt var til Bygningens Fuldførelse som Kirke eller til anden
passende Anvendelse.
Efter det gjorte Kjøbetilbuds hele Karakter i Forbindelse
med samtlige øvrige tilstedeværende Omstændigheder mangler der
endvidere al Føie til at antage, at forhenværende Minister
Krieger ved den nærmere Fastsættelse af Vilkaarene for Afhændelsen
eller paa anden Maade skulde have gjort sig skyldig i nogen
Forsømmelse as at varetage Statens Interesser, ligesom der end
ikke er paavist noget Tab for Statskassen, med Hensyn til
hvilket der kunde blive Spørgsmaal om Ansvar. Han vil derfor
være at frifinde for den offentlige Anklagers Tiltale, og det vil
allerede heraf vare en Følge, at en lignende Frifindelse vil vare
at tillægge de to andre anklagede forhenværende Ministre.
Sagens Omkostninger, derunder de den offentlige Anklager
og den beskikkede Forsvarer tilkommende Godtgjørelser,
blive at udrede af Statskassen.
Thi Kjendes for Ret:
Extraordinær Høiesteretsassessor, Dr. jurirs
Krieger, Overkammerherre, Lehnsgreve
Holstein-Holsteinborg og
Kammerherre, Geheimekonferentsraad
Fonnesbech bør for den offentlige Anklagers
Tiltale i denne Sag frie at være.
Sagens Omkostninger, derunder i
Godtgjørelse til Cand. juris Hørup og
Høiesteretsadvokat Klubien 1,000 Kr. til hver,
udredes af Statskassen.
Efterat det Thingbogen Tilførte var oplæst, og Thing- bogen forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Medlemmer af Rigsretten, blev Mødet hævet Kl. 51⁄2.