- 17 -
Rigsdagen sige: Nu har Kjøbenhavns Havn vokset sig stor for egen Regning, nu ville vi inkassere den, det gaar billigvis ikke an.
Jeg ved meget godt, at Spørgsmålet om, hvorledes Kjøbenhavns Havn skal ordnes, kan optages af Lovgivningsmagten, det er en Selvfølge. Men jeg siger, at det er et spørgsmaal, som man ikke skal røre altfor meget ved, fordi det kan lægge Vanskeligheder i Vejen for Loven. Der er desuden langt mindre Grund dertil nu, end der var i Fjor. I Fjor var det saaledes, at Havnen skulde forvalte de Arealer, der skulde tilvejebringes ved Frihavnen; i Aar skal Havnen indskyde Værdier i det nye Anlæg, men det er Selskabet, der forvalter alt det ny, altsaa er Stillingen væsentlig forandret fra i Fjor. Jeg tror altsaa, man gør bedst i at lade Kjøbenhavns Havn udvikle sig frit som hidtil. Lige overfor det ærede Medlem for Vejle Amts 2den. Valgkreds må jeg gøre opmærksom paa, at det, der kræves til Kjøbenhavns Havn, ikke er nogen Gave; hvis der er Tale om andre Havne, saa forærer man dem Midler og spørger ikke om mere. Det, der her forlanges, som det ærede Medlem nævnede, er, at hvis Havnen ikke i et Aar kan udrede Renter eller Afdrag, bliver det forskudt af Staten, men det bliver en paa Havnen blivende Gæld, som skal tilbagebetales. At man siger, at den ikke skal betale, før den kan, er en Følge af, at der er Tale om en offentlig Institution, det kan det ærede Medlem godt forstaa. Det er blot en lille Overdrivelse, at det ikke ser saa godt ud, at der staar, den skal betale naar den kan; men paa saa solide Institutioner i pekuniær henseende som Staten og Kjøbenhavns Havn, synes det mig dog, at en saadan bestemmelse maa være passende ...".
På en forespørgsel fra Skattedepartementet svarede Ministeriet for Offentlige Arbejder - der var blevet ressortministerium for havne i stedet for Indenrigsministeriet - ved skrivelse af 29. februar 1904, at Københavns Havn var en selvejende institution, der hverken var ejet af stat eller kommune.
I 1909 blev der nedsat en kommission, der skulle undersøge en række forhold vedrørende Københavns Havn. Man anså den daværende administration for forældet. Alle væsentlige afgørelser var henlagt til ministeriet. Resultatet blev en helt ny lov
