- 18 -
for havnen, nemlig lov nr. 109 af 29. april 1913 om Bestyrelsen af Københavns Havnevæsen.
Forud for 1913-loven trængte to temaer sig på, nemlig ophjælpning af trafikken på havnen og stadfæstelse af havnens status som en selvstændig, selvejende og forretningsduelig organisation under et beslutningsdygtigt havneråd eller med den nye lovs term, havnebestyrelse.
Af ministeriets forarbejde til det forslag, der resulterede i loven, fremgår, at:
Forslaget må være baseret på, at Københavns Havn er en selvstændig af stat og kommune uafhængig institution. I forhold til staten må denne uafhængighed nødvendigvis undergå visse modifikationer".
I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at det var "unaturligt, at en institution som Havnevæsenet, der er selvstændig ejer af sin egen formue og tjener til fremme af selvstændige formål, ikke i det væsentlige er selvstyrende".
Under behandlingen i Landstinget blev det fra mange sider understreget, at Københavns Havn allerede var en selvejende institution. På den baggrund blev det i forbindelse med landstingsbehandlingen direkte indført i lovens 5 1, at "Københavns Handelshavn er en selvejende institution, der ledes af en havnebestyrelse".
Hverken under behandlingen i Landstinget eller i Folketinget problematiserede nogen taler spørgsmålet om ejendomsretten til havnens formue. Lovgiverne lagde stor vægt på at få rettet op på, at "... uagtet Københavns Havn har sin egen formue og er en selvejende institution, har Havnerådet ikke haft besluttende myndighed. Det siger sig selv, at dette forhold ikke svarer til, hvad man kræver i nutiden". I Folketinget glæ-
