- 3 -
skulle være tilstrækkelige midler i selskabet til at sikre en dynamisk udvikling af havnevirksomheden.
Den selvejende institution Københavns Havn anlagde derefter sag mod staten v/Trafikministeriet, idet Københavns Havn gjorde gældende, at man var en selvejende institution, der var beskyttet af Grundlovens § 73, og at omdannelsen til et statsligt aktieselskab var ekspropriation.
Til grund for lovens vedtagelse forelå udtalelser fra Justitsministeriet, ifølge hvilke Københavns Havn kunne klassificeres som et "særligt forvaltningssubjekt" under staten, selvom havnen var en selvejende institution. Regeringen og Folketingets flertal gik på dette grundlag ud fra, at staten - lovgivningsmagten - kunne råde over havnen som statsejendom. Folketingets mindretal bestred rigtigheden af denne forudsætning.
På Finansministeriets og Trafikministeriets foranledning udarbejdede Rigsarkivet i september 1999 en redegørelse om Københavns Havns forvaltning 1167-1960. Den historiske beskrivelse i nærværende sag er i betydeligt omfang baseret på denne redegørelse.
Københavns civile havns, handelshavnens forhold, blev tidligt knyttet til byen under "byens egne anliggender" og således behandlet i stadsretten af 1443. Borgmestre og råd tog sig også af havnen. Som et magistratsanliggende sorterede havnevæsenet i København - ligesom købstædernes havnevæsen - under Danske Kancelli (svarende til justits- og indenrigsministerium m.m.).
Kongemagtens interesse for Københavns Havn var først og fremmest militær. Fra meget gammel tid var havnen blevet anvendt som flådehavn, og fra omkring 1510 byggedes orlogsskibe på
