21
22
kaste et valg, saa sidder nok den største Deel af os usikker paa vore Pladser.
Redacteur Rée: Jeg vil tillade mig at forespørge høs den ærede Ordfører, om Samsøs Valgbestyrelse har været tilstede ved Valget; det har ikke kunnet oplyses af Acterne, og derfor vil jeg tillade mig at foreslaae, at Forsamlingen udsætter den endelige Afgjørelse af Sagen, indtil man har indhentet Erklæring fra Valgbestyrelsens Medlemmer paa Samsø.
Etatsraad Algreen-Ussing: Det er formodentlig Valgbestyrelsen for det 4de Distrikt i Holbeks Amt, den ærede Taler mener; Fuldmagten findes underskrevet af 8 Medlemmer; dersom den ærede Formand, som Tilfældet var igaar, havde Afskrift af Protocollen ved Haanden, saa vilde man kunne see, hvormange Medlemmer Valgbestyrelsen bestaaer af.
Formanden: Der skal være 11 foruden Formanden.
Etatsraad Algreen Ussing: Der mangler altsaa 3, men om disse 3 ere Samsinger eller ikke, skal jeg lade være usagt; men det forekommer mig, at det ikke kan have nogen Indflydelse paa Valget, thi netop Valgbestyrelsens Medlemmer havde fortrinlig Opfordring til at være tilstede, og dersom de ikke vare det, forekommer det mig at være Noget, som ikke kan komme i Vetragtning.
Capitain Jespersen: Jeg kan oplyse, at af de Vælgere, som vare fra Samsø, var idetmindste een i Bestyrelsen. De Samsinger, som kom Dagen i Forveien, havde taget den korteste og hensigtsmæssigste Vei, idet de toge lige fra Samsø til Sjællands Odde, og ikke benyttede den længere Vei, som foraarsagede, at de Andre ikke kom tidsnok. Havde de Øvrige altsaa benyttet den korteste og naturligste Vei, vilde de altsaa kunne have mødt.
Formanden: Maa jeg tillade mig at spørge, om Flere ønske Ordet?
Cand. juris Schack: Det forekommer mig efter den Discussion, som har fundet Sted, at Forsamlingen ikke ganske er paa det Rene med, om slige Spørgsmaal som disse skulle afgjøres efter Omstændighederne, efter hvad der kan siges at være billigt, eller efter strængere juridiske Regler; idet nogle af de Medlemmer, som have udtalt sig, have fremhævet Omstændigheder, som at Valgbestyrelsen har udsat Mødet 112 Time, hvilket maatte henføres til hvad man kunde kalde Billigheds-Argumenter, saavelsom mange lignende Argumenter. Andre Argumenter, ere hentede fra Sagens juridiske Side. Det synes, at man saavel for dette Spørgsmaals Skyld som for de mange lignende, der kunne komme paa Bane, burde bestemme sig for at vælge et af disse Afgjørelses-Principer. Forøvrigt forekommer det mig, at, hvilket af dem man antager, er der ikke liden Grund til at forkaste det nærværende Valg. Holder man sig til Billigheds-Principet, saa er det et væsenligt Moment, at et betydeligt Antal Vælgere ikke har villet stemme paa denne Candidat, at de Medlemmer, som ikke have kunnet møde, have viist Iver for at lade sig indtegne og ligeledes have viist Iver for at møde. Holder man sig til det juridiske Standpunkt, da forekommer det mig ligesaa, at den ærede Deputeredes Valg burde forkastes. Den nærmeste Analogi herfor maatte vel hentes fra et almindeligt Møde i en civil Retssag; og er det i en saadan — ikke ubehageligt — men umuligt for en Part at møde, da er det, saa vidt jeg veed, Praxis at tillade den, som ikke har kunnet møde, at faae Sagen reassumeret, hvorimod den, som har mødt, har spildt sit Møde, idet han maa møde paany.
Prosessor Krieger: Det forekommer mig, at det vil være ligesaa urigtigt, eensidig at opstille et juridisk Prrincip, som eensidig at opstille et saakaldet Billigheds-Princip. Jeg troer ikke, at man ved disse Valgspørgsmaals Afgjørelse kan udelukkende holde sig til det ene eller til det andet af disse Principer, men derimod troer jeg vel, at man maa see hen til de individuelle Forhold, og jeg antager da, at man kan gjøre de Betragtninger gjældende, som bleve releverede af en æret Rigsdagsmand, nemlig Hensynet til, hvorledes Majoriteten og Minoriteten stiller sig under en vis Betingelse, men denne Betingelse troer jeg maa være den, at der foreligger Overtrædelser af Loven, men naar Overtrædelser af Loven ikke foreligge, finder jeg det urigtigt at tage Billighedshensyn. I de Tilfældee, hvor det er vist, at der er begaaet en Feil (for at tage et Tilfælde, som vi snart komme til, hvor der er stemt ved Fuldmagt), saa bliver der at tage Hensyn til, hvormange der have stemt ved Fuldmagt, om der have stemt saamange ved Fuldmagt, at det kunde have Indflydelse paa Valget, eller om Majoriteten er saa stærk, at selv om 2 eller 10 havde stemt ved Fuldmagt, den samme Rigsdagsmand vilde have havt utvivlsom Majoritet. Altsaa hvor der foreligger Overtrædelser af Loven, der indtræder en heel Række af saadanne Hensyn, thi det er vist, at man ikke kan cassere et Valg, blot fordi een eller anden Formfeil er begaaet; hvor man derimod ikke kan paavise en eneste Formfeil, der forekommer det mig at være aldeles urimeligt at tage noget Hensyn til en mulig Majoritets eller Minoritets Beregning, og paa et saadant Hensyn at støtte et Valgs Kuldkastelse. Man maa vel erindre, at hele Valglovens Tanke er den, at Vælgerne selv skulle sætte sig i Virksomhed for at benytte deres Ret; de skulle indtegne sig, de skulle møde paa et bestemt Sted, de skulle sørge for, at de kunne komme i Tide forat afgive deres Erklæring; om denne Erklæring paa enkelt Sted, paa Grund af særegne Forhold, kan blive noget vanskeligere, noget besværligere, det er en anden Sag; men dette kan ikke forandre det almindelige Synspunkt. Her foreligger nemlig Forholdet mellem en mindre Ø og en større (thi jeg troer ikke, at Sjælland kan kaldes „et Fastland“). Om Vanskeligheden end stiller sig lidt til den ene eller til den anden Side, kan ikke forandre den strænge Iagttagelse af Valgloven.
Cand. juris Schack: Med Hensyn til det af den sidste ærede Taler Anførte, maa jeg bemærke, at den af ham opstillede Distinction er temmelig vilkaarlig. Det forekommer mig dernæst, at det maa ansees godtgjort, at det ikke har været vanskeligt for disse Medlemmer fra Samsø at komme, men at det har været umuligt, idet det blev omtalt, at de formedelst Storm og Modvind maatte vende om.
Prosessor Krieger: Jo, det var umuligt for dem at komme, fordi de reiste for silde; men de Samsinger, der reiste itide, de vidste, at de kunde komme.
Cand. juris Schack: Men hvis nu Modvinden havde varet i 14 Dage?
Professor Krieger: Saa vilde Dampskibet have kunnet tage dem med itide.
Da Ingen begjerede Ordet mere, skred man efter Formandens Opfordring til Afstemning, ved hvilken der viste sig aldeles overveiende Pluralitet for, at det omhandlede Valg skulde erkjendes for gyldigt.
Etatsraad Algreen-Ussing: Det næste Valg, hvorom der er Spørgsmaal, er det for Hjørring Amts 2det Valgdistrikt; jeg skal i denne Anledning tillade mig at oplæse en Skrivelse fra endeel Vælgere i det nævnt Distrikt til Justitsministeriet, der indeholder Grundene, hvorfor de nævnte Vælgere ansee sig berettigede til at fordre det ommeldte Valg erklæret ugyldigt. Skrivelsen lyder saaledes:
Ved det under 5te dennes for Hjørring Amts 2det Valgdistrikt her foretagne Valg af en Rigsdagsdeputeret, blev Godsforvalter Theilmann, der erholdt 164 Stemmer (medens Modcandidaten, Pastor Kühuel, havde 125 Stemmer, hvoraf Halvparten af Landbeboerne) proclameret som Rigsdagsmand. Vi ere imidlertid komne til Kundskab om, at bemeldte Hr. Theilmanns Forhold er af den Beskaffenhed, at han formeentligen ikke kan ansees qualificeret til at vælge eller vælges.
Valgloven bestemmer blandt Andet som Betingelse for de nævnte Rettigheder, at den Paagjældende ikke staaer i noget privat Tjenesteforhold, med mindre han har egen Huustand og selv holder Dug og Disk. Dette formene vi neppe kan siges om Godsforvalter Theilmann, der, som betinget Deel af sit Gehalt, har Kost, Valdsk og, om han vil, Logis hos Stamhuusbesidderen, Baron Ahrenfeldt, paa dennes egen Bopæl Sæbygaard. Vel har denne overladt Forvalteren nogle Værelser i en i Nærheden af Hovedgaarden værende Mølle, hvor hans Familie boer; men da han selv nyder Kosten o. s. v. hos Baron Ahrenfeldt, saa kan denne Omstændighed formeentligen ikke hæve hans Afhængighedsforhold til Stamhuusbesidderen, hvilket Forhold Lovgiveren synes at have havt for Øie ved den nævnte Bestemmelse.
