55
56
fra alle Kanter er udtalt, til at understøtte Regjeringen; et saadant Udtryk er paa sin rette Plads i Adressen, og vi bør udtale det. Jeg troer saaledes, at vi virkelig ere mere enige, end det lader til.
Otterstrøm: Jeg skal blot tillade mig endnu at yttre, at efter hvad jeg har hørt af flere af de Deputerede, har man i Almindelighed opfattet mit Forslag, saaledes som jeg har meent det. Kun den Bemærkning finder jeg Anledning til at fremføre med Hensyn til, hvad der af den Deputerede i det første District i Skanderborg Amt er yttret om, at der i Adressen udtales nogen Dom, at heller ikke jeg for mit Vedkommende har ønsket, at man allerede nu skulde komme just til det, der udgjør det egentlige Livsspørgsmaal, ligesom det heller ikke har været min Mening at udtale nogen Dom eller Kritik over Regjeringen, en Udtalelse, jeg har troet, at man burde udsætte til en anden Tid.
Udenrigsministeren: Det er allerede saavel af en æret Rigsdagsmand for Bornholm som af flere andre ærede Talere udtalt, at Rigsdagen maatte ønske at æske Oplysninger af Regjeringen om Landets Tilstand i det Hele, saavelsom angaaende de Forholdsregler, som denne maatte gjøre det nødvendigt at tage. I denne Anledning skal Jeg tillade mig at oplyse, at Regjeringen ogsaa fra sin Side har besluttet at komme Rigsforsamtingens Ønske imøde, saavidt det staaer til den; dette er ogsaa allerede antydet i den Tale, som Premierministeren ved Rigsdagens Aabning har holdt. I hvilken Form imidlertid en saadan Meddelelse fra Regjeringens Side vil finde Sted, maa nærmere beroe paa den Overeenskomst, som vil kunne træffes med den ærede Referent for Adressecomiteen, naar Forsamlingen har taget sin Beslutning om, paa hvilken Maade den agter at indgive sin Adresse, og naar den maate have taget Bestemmelse om, hvorledes den agter at fordele de forskjellige Sager, som ere omtalte t Regjeringens Meddelelse. I at afgjøre, i hvilket Omfang en saadan Meddelelse kan finde Sted, vil Regjeringen deels være ledet af Hensyn til den Pligt altid nøie at holde fast ved Grændserne for den executive og den lovgivende Magt, at holde fast ved de Grundregler, som ere nødvendige for enhver Stat, og dobbelt nødvendige, hvor man staaer ved Begyndelsen af det consitutionelle Liv; deels vil den derved have Landets Interesse for Øie, og det vil i denne Henseende ikke være vanskeligt for Regjeringen at komme overeens med vedkommende Referent, Saaledes og da vil man tale, og naar man da saaledes har talt, talt i fuld Oprigtighed og Sandhed, vil Enhver vistnok blive gjennemtrængt af Følelsen af, hvor vigtigt det er, at man agter paa og yttrer sig med stor Varsomhed om disse Forhold. Den Følelse vil da vistnok blive almindelig, at der er væsentlige Punkter, som ikke egne sig til offentlig Meddelelse, end ikke til at meddeles vedkommende Referenter. Jeg troer imidlertid, som allerede forhen yttret, at en nærmere Overeenskomst og Bestemmelse i denne Henseende vil kunne træffes, saasnart Rigsforsamlingen har taget sin Beslutning angaaende Adressen saavelsom angaaende de øvrige Sager, der ere omtalte i Regjeringens Meddelelse.
Ræder: Jeg skylder at aflægge min hjertelige Tak for hvad den ærede Minister her har meddeelt; jeg troer, at Ministeriet med Tillid kan bygge paa, at denne Forsamling kun bestaaer af trofaste, ærlige Danske, der ikke ville gjøre nogen Misbrug af samme. Jeg antager, at disse Meddelelser maaskee nok kunne gjøres til Forsamlingen inden lukte Dørre, men det turde dog være hensigtsmæssigere, at de gjordes til en i dette Øiemed særskilt udnævnt Comitee, bestaaende af Mænd, som forstode at bruge Discretion.
Madvig: Med Hensyn til hvad der før var yttret af Rigsdagsmanden fra Svendborg Amts 4de District om en dobbelt Maade, hvorpaa man kunde gaae frem ved Affattelsen af Adressen, maa jeg erklære, at jeg just vilde udtale mig derhen, at man her i Forsamlingen ikke skulde forlange disse Oplysninger, men at man her kun skulde referrere sig dem, og at man just derved vilde beholdee en fri Plads til at bevæge sig paa, fordi man ikke allerede nu behøvede at kræve disse Oplysninger, men havde, det i sin Magt at udtrykke sig
saaledes, at man kun forbeholdet sig dem til senere beleilige Tidspunkter, saaledes som ogsaa er udtalt af flere ærede Talere. Jeg udsiger kun dette, fordi der kunde opstaae ligesom en Tanke om, at jeg vilde, at man i Adresse-Comiteen skulde forlange visse Oplysninger, medens jeg dog udtalte mig derhen, at man i Adresse-Comiteen ikke skulde gaae ind derpaa; jeg gjentager altsaa, hvad jeg før har sagt, at her kun bør være Spørgsmaal om en Adresse, der ikke indlader sig paa nogen Dom, og altsaa heller ikke forubsætter de Oplysninger, som man maatte være i Besiddelse af, for at kunne udtale en saadan, men at man kun skulde holde sig til Udtrykket af den Stemning, som erkjendes levende hos Folket.
Udenrigsministeren: Jeg søgte blot at sammenfatte, hvad der alt af flere Talere var yttret; det var ikke undgaaet min Opmærksomhed, at den ærede Rigsdagsmand fra Bornholm ligesaalidt som flere af de øvrige Talere troede, at disse Oplysninger allerede nu af Regjeringen skulde æskes, men at dermed skulde udsættes til senere, indtil man, hvilket ogsaa Regjeringen nærmest har tænkt sig, var bleven enig om Behandlingen af de Sager, der ere antydede i Regjeringens Tiltale.
Gleerup: Det forekommer mig, at denne Discussion er gaaet ud over sin egentlige Oprindelse. Den jydske Deputeredes Forslag har jeg kun kunnet opfatte saaledes, som om at denne Forsamling skulde udtale sin Tak til Hans Majestæt. Denne Forsamling maa føle en Opfordring, den inderligste Opfordring til en saadan lovlig Henvendelse til Hans Majestæt, og dette maa jeg ganske tiltræde. Det forekommer ogsaa mig, at Adressen ikke burde indeholde nogen Dom, nogen Kritik over Ministeriet, men en Udtalelse af Stemninger og Tilstande, en varm Udtalelse af Nationens Tak til Hans Majestæt. Kongen trænger til en saadan Udtalelse, han trænger til at høre den af den første danske Rigsforsamling af Folkets egne Mænd. Vi ville skuffe Folkets Forventning, dersom vi ikke udtale Folkets Tak til Kongen. Det er ikke dermed meent, at der i en saadan Udtalelse skulde udelukkes det Spørgsmaal, som bevæger os Alle, det slesvig-holstenske; men det kan jo ikke udelukkes, naar vi takke Kongen for det, han har sagt, at han hverken har Magt eller Villie til at skille Slesvig fra Danmark; og naar vi takke ham for denne Udtalelse, saa sige vi ogsaa, at vi ere villige til at vove Alt, saa sige vi derved til vore slesvigske Brødre, at de kunne stole paa os. Jeg troer, at enhver Adresse, hvori dette ikke vilde findes udtalt, vilde faae et mat, et nebslaaende Anstrøg. Man har allerede af disse Discussioner kunnet fornemme det, thi man har talt om Modløshed og Forsagthed, og derved er allerede alt Opsving borte. Jeg maa saaledes fuldkommen holde mig til den ærede Repræsentant fra Bornholm, hans klare Foredrag: at Adressen alene skal være en Udtalelse af Stemninger og Ønsker.
Cultusministeren: Det maatte være mig tilladt at fremkomme med nogle Bemærkninger i Anledning af den sidste ærede Talers Yttringer.
Jeg troer, at en Forsamling, som staaer paa et blot raadgivende Standpunkt, kan udtale „Stemninger og Følelser” og kan tillade sig blot at tænke paa at tage „et Opsving”. Men, mine Herrer! Udtalelsen af Deres Følelser; det er Beslutninger, Udtalelsen af deres Stemning det er Tilkjendegivelse af Deres Villie, det er Handlinger, som kunne have uberegnelige Følger. Det gjælder altsaa om kun at udtale det, som De ere overbeviste om, med Hans Majestæt i Spidsen at ville kunne gjennemføre. Kun saavidt bør De gaae, at Gjerningen kan følge Skridt for Skridt med Ordet.
Dette troer jeg paa det Bestemteste at maatte gjøre gjældende, thi jeg mener, at vi maae føle vor egen ministertelle Tilværelse at beroe paa den Maade, hvorpaa De, mine Herrer, ville udtale Dem. Saaledes som denne Adresse iøvrigt opfattes af Flere, at den kun skal være en personlig Henvendelse til Hans Majestæt, vil hans Regjering, hvis denne Anskuelse finder Forsamlingens Bifald, staae udenfor de Spørgsmaal, som derved ville kunne komme under Behandling.
(Fortsættes.) Rettelse i No. 3: Pag. 21 Linie 12 fra oven: Afskrift af Protocollen, læs: Regulativ for Valgdistricternes Inddeling.Forlagt eg trykt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.
