Side:Af en endnu Levendes Papirer.djvu/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

71

uforklarlige, poetiske Længsler, at han til Skildringen af ham behøver i Erindringen at opfriske Sagnet om Venusbjerget — og i sin Gudfader et saa mageløst musicalsk Genie, at Andersen for at beskrive ham, maa tage sin Tilslugt til at erindre om Paganini, om "Nordens Amphion, Ole Bull," om "disse to Mestere i Jubals Kunst," et Genie, der vel ikke var i Besiddelse af "denne Fuldendthed, som disse to vor Tids Mestere i Jubals Kunst besidde," men maaskee derfor i endnu dybere Forstand istand til at beaande og levendegjøre det i Christian Slumrende — kort sagt hans Barndom er under Forhold, som netop maatte være istand til at befrugte ham for hele hans Liv.

See vi nu til det nærmere Forhold, han i sin Barndom traadte i til det Musicalske, da beskrives dette ved at fortælle, hvorledes Gudfaderens Musik gjorde dybt Indtryk paa Drengen, hvilket det jo, da det var saa udmærket som Andersen beskriver det, nødvendigviis maatte gjøre paa næsten enhver Dreng; tilmed da hans Musik havde den vistnok pikante, for Verden skjulte Synders hemmelighedsfulde Resonantsbund, som den barnlige Uskyld har en ligesaa