siges med Sandhed, at den, hvis Virksomhed er unyttig, heller ikke vil være istand til at finde Nogen, der vil betale ham derfor, og det slaaer under frie Forhold næppe feil, at hver Enkelt i det Vederlag, der ydes ham for hans Virksomhed, har en paalidelig Maalestok for dens relative Nytte.
3. Om Handelens Betydning.
Medens vi i de foregaaende Afsnit have talt om den menneskelige Virksomhed i sin Almindelighed, skulle vi nu, overeensstemmende med denne Bogs særegne Plan, nærmere dvæle ved den enkelte Green af samme, som kaldes Handel.
Handel er den Virksomhed, som gaaer ud paa at lette Fordelingen af den store Masse Gjenstande, som Menneskene behøve deels til deres Livsophold og deels for at tilfredsstille deres Krav paa Behageligheder og Bekvemmeligheder.
Det er klart, at Arbeidets Deling maatte gaae forud for Handelens Tilblivelse, thi hvor den Enkelte kun sørger for sine og sine Nærmestes Fornødenheder, der vil han ikke have noget tilovers til Andre og følgelig heller ikke noget at omsætte. Det er ikke mindre vist, at saasnart Arbeidsdelingen begyndte, og den Enkelte som Følge deraf fik Overflod paa en eller anden Ting, som han selv ikke havde Brug for, var Nødvendigheden af en Ombytning dermed given. Handelen er følgelig af omtrent ligesaa gammel Oprindelse som selve den menneskelige Civilisation, hvis uadskillelige Ledsager den stedse har været og stedse vil vedblive at være. Den udvikler sig af sig selv, saasnart Mennesket træder ud af Naturtilstanden.
Det er først i den nyeste Tid, at Handelens Nytte for Samfundet er begyndt at blive anerkjendt. Oldtidens Grækere havde ingen Forstand derpaa, og Romerne foragtede
