Landet en Mængde Efterligninger af den slette danske Mønt, som vare fabrikerede i Udlandet. Ved Siden af alle disse forfalskede Mønter, circulerede fra tidligere Tid en heel Deel Kroner, som vare bedre end den bedste Courant, og som efterhaanden forsvandt, uagtet man ved forskjellige Forordninger bestemte Agioen paa Kroner først til 4 og senere til 10 pCt. Endelig begyndte man med Udgivelsen af Møntsedler til et Beløb af 1,600,000 Rdlr. og disse stode endog 50 pCt. slettere end Mønt. Alt dette Virvar i Landets Pengevæsen førte til en Strid med den nærliggende Hansestad Hamborg, hvis Indbyggere havde lidt følelige Tab ved den slette Mønt og nu ved forskjellige Forholdsregler vilde søge at sikkre sig herimod. Denne Strid, i hvilken Hamborgerne aabenbart havde Retten paa deres Side, vedvarede indtil Christian Vi i Aaret 1736 fik den bilagt ved en formelig Tractat, der navnlig fastsatte, at den danske Conrant for Fremtiden skulde gaae og gjælde i Hamborg lige med denne Stads egen, paa den udtrykkelige Betingelse, at man her ikke maatte vige fra Møntfoden af 1695. Denne Konge overholdt Tractaten samvittighedsfuldt og begyndte med Udmøntningen af større Mønter. Der sloges saaledes blandt andet under ham omtrent 3£ Mill. Rigsdaler i de saakaldte Bigsorter foruden omtrent 600,000 Rdlr. i Otteskillinger og Møntvæsenet stod fra nu af paa en bedre Fod, medens Landets Pengevæsen derimod efterhaanden blev bragt i en endnu sørgeligere Tilstand ved den Letsindighed, hvormed man benyttede sig af Seddeludgivelsen, hvorom vi i et følgende Afsnit nærmere ville komme til at tale*).
1 Aaret 1788 blev Courantmøntfoden for Holsteen og Slesvigs Vedkommende afløst af Speciesmøntfoden og en lignende Forandring blev indført for det øvrige Riges Vedkommende ved Oprettelsen af Rigsbanken i
") Efter M. L. Nathansons: Danmarks National- og Statshuusholdning.
