og Nytte, men dette, efter hvad vi nys have anført, kun kan opnaaes paa en for alle Parter lige hensigtsmæssig Maade ved at bytte, saa indsees det let, at Handelen og Handelsvirksomheden, som ikke er andet end en mere udviklet Form, hvorunder Ombytningen finder Sted, at Handelen, sige vi, maa være ligesaa fordeelagtig for dens enkelte Udøvere som for Samfundet i sin Heelhed.
Uden Handlende, hvilken Mængde af kostbar Tid vilde vi ikke hver især blive nødsagede til at opoffre for blot at skaffe os de allersimpleste Fornødenheder; og nu de andre, — Alt det som vel strængt taget kunde undværes, men som den stigende Cultur har lært os at sætte Priis paa, og som vi altsaa vilde føleligt savne! Vi vilde dog ikke, hver Enkelt af os, selv kunne forskrive vor Caffe, vor Sukker, vor Thee og de tusinde andre Ting, som høre med til Nødvendighederne i et civiliseret Land. Vel gjør Trangen hertil os afhængige af andre Lande, og Mange have jo meent, at det var heldigst for et Land, om det kunde staae paa egne Been. Men ligesom det enkelte Menneske kan drage Nytte af Andres Hjælp uden derfor at blive afhængigt, saaledes kan det ene Land meget vel hente endeel af sine Fornødenheder hos det andet, uden at dets Uafhængighed lider derunder; thi vi maae stedse lægge Mærke til, at de fremmede Producter kun kunne erholdes ved Bytte, altsaa Vederlag, at Tjenesten, der vises, er gjensidig og, om man vil, Afhængigheden ogsaa gjensidig.
Men Naturens Orden synes netop at føre dette med sig. Den store Forskjellighed i Jordbund, Klima og de andre Forhold, der have Indflydelse paa et Lands Productionsevne, synes netop at opfordre de forskjellige Landes Beboere til at udvexle deres Frembringelser med hverandre, hvorved Nydelsernes Mængde vil forøges, og den Overflod, som et Land har paa et enkelt Product,
