tilbage, og beholdt man den i Hænde for at sælge den efter Behag, da opnaaede man ikke at erholde Vexlen hurtigst muligt accepteret. Vigtigheden af den hurtige Accept er saare indlysende. Selv om man derfor sælger en Vexel strax efter at den er udstedt, bør man helst selv besørge et Exemplar indsendt til Acceptalionsstedet for at faae det accepteret, da man ellers udsætter sig for, eftersom Præsentationen til en vis Grad afhænger af vedkommende Vexelihændehaver, at Vexlen først efter længere Tids Forløb bliver foreviist for Trassaten, og denne Omstændighed kan let have de skadeligste Følger for os.
Undertiden benyttes tre Exemplarer af Vexlen. Man sender da tvende til Accept. Denne Fremgangsmaade er hensigtsmæssig, naar Afstanden mellem Udstedelsesog Betalingsstedet er meget betydelig, og Postgangen maaskee mindre paalidelig. I slige Tilfælde bliver det først ankomne Exemplar præsenteret til Accept; det senere ankomne tilintetgjøres. Undtagelsesviis kan Udstedelsen af flere Exemplarer af en Vexel have sin Grund deri, at det først udstedte Exemplar er bortkommet endnu forinden det blev accepteret. Trassenten kan i saa Tilfælde meget vel udfærdige et nyt Exemplar, der fuldstændigt erstatter det tabte.
Det først udstedte Exemplar af en Vexel benævnes Prima (Prima, First of exchangel, det andet Secunda jSecunda, Second), det tredie Tertia (Tertia, Third). Selv om der kun udstedes eet Exemplar af Vexlen, benævnes dette som oftest »Prima«, endskjøndt Benævnelsen »Sola« (Sola, Sole), der betyder »ene«, vilde være mere betegnende. Ved Navnet »Prima« kan man imidlertid underforstaae, at .Trassenten forbeholder sig Ret til at udstede flere Exemplarer, og forsaavidt er altsaa Benævnelsen rigtig.
• Naar der er udstedt flere Exemplarer af en Vexel«, siger Forord. g 15, »bør det i ethvert Exemplar anføres,