Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/176

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Denne Godtgjørelse benævnes Disconto, og med Hensyn til sammes Størrelse siger Forord. g66: »Disconto-Præmien skal fremdeles, som hidtil, være overladt til de Paagjældendes egen Overeenskomst, uden at den lovbestemte Rentefod derved kommer i Betragtning.«

Det sees af denne g at Rentefoden for Laan mod Vexler alt længe har været fri og at altsaa Hanrielsaandens Krav paa Frihed ikke her har noget at ønske. Vi henvise forøvrigt til hvad der Pg. 76 er sagt om Rentefoden.

Caution eller Aval omtales ikke i Vexelforord. og benyttes ogsaa sjeldent, saameget mere, som saadant er temmelig overflødigt, da Caution for en Endossents Vedkommende lettest kan skaffes tilveie derved, at Cautionisten endosserer Vexlen. Er det derimod Hensigten, at indestaae (cavere) for Acceptanten, da behøver Creditor blot at lade ham (Cautionisten) trække Vexlen til sin Ordre, hvorved netop det ønskede Resultat er opnaaet. Den, der sætter sit Navn paa Vexlen som Cautionist, paadrager sig samme Vexelforpligtelser, som den, for hvem han cautionerer. Cautionisten kaldes i Vexelsproget Avalist.

20. Om Vexelstempel.

Blandt de forskjellige Maader, hvorpaa Staterne tilveiebringe de nødvendige Midler til deres Udgifters Bestridelse, hører ogsaa den at paalægge en Stempelskat, eller en Afgift, som erlægges, hvergang Documenter, der angaae Pengeforpligtelser, udfærdiges. — Et Document er vel i og for sig lige bindende, hvad enten det er skrevet paa stemplet eller ustemplet Papir; men da man ved at benytte ustemplet i de Tilfælde, hvor Loven foreskriver stemplet, paadrager sig Straffeansvar, er det altsaa en Nødvendighed at finde sig i de Udgifter, som Anskaffelsen af stemplet Papir medfører; at undlade dette er at besvige Staten for en den tilkommende Indtægt.