Spring til indhold

Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/233

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Er et færre Antal end det lovbestemte tilstede, er i Reglen en ny Generalforsamling berettiget til at tage Beslutning, uanseet om Faa eller Mange give Møde.

Generalforsamlingen vælger Selskabets Bestyrelse (Repræsentantskab, Direction). Selskabets løbende Forretninger blive besørgede ved enkelte af Repræsentantskabets eller Directionen valgte Personer, der benævnes Directeurer; naar Forretningens Ledelse væsentlig er lagt i een Persons Haand, kaldes denne administrerende Directeur. Selskabets Regnskaber blive efterseete (reviderede) af en dertil valgt Revisor, og de Uenigheder, som opstaae i Anledning af Regnskabsførelsen og paavises af Revisoren, blive afgjorte af en dertil udnævnt Person, som kaldes Decisor, med mindre de kunne ordnes uden hans Mellemkomst.

Det er i Reglen bestemt i Actieselskabernes Love, at en vis Andeel af det aarlige Udbytte ikke tør fordeles mellem Actionairerne, men derimod skal henlægges til en Reservefond, hvis Bestemmelse altsaa er at dække overordentlige Udgifter.

Om Handelen med Actier gjælder for en stor Deel det Samme, som foran er sagt angaaende Handelen med Statspapirer. Da Udbyttet af en Aclie altid er usikkert, og Courserne derfor fluctuere meget, egne disse Papirer sig daarligt til midlertidig Anbringelse af Capitaler, ligesom ogsaa saadanne Personer, hvis Capital ikke er større, end at de netop kunne leve af Renten, ikke fornuftigviis kunne være tjente med at anbringe deres Penge i Actier. Det maa i det Hele taget betragtes som meget taabeligt, naar smaa Capitalister sætte deres Penge i Actieforetagende. De mangle i Reglen den Dømmekraft og det Kjendskab til Forholdene, som er nødvendigt, naar man skal afgjøre hvorvidt et Foretagende er fornuftigt i sit Anlæg eller ikke. Det er af denne Grund, at de saa ofte trække det korteste