Summer, medens Girobanken beregnede sig Gebyhrer derfor, men kunde ovenikjøbet give vedkommende Deponenter Renter af deres Depositum. Disse Renter ere vel ofte ikke meget høie, og maae naturligviis altid være lavere end de, som Depositobanken selv erholder, da der ellers ikke vil blive nogen Fortjeneste for den. Ikke destomindre opmuntres Publicum dog paa denne Maade til at gjøre Indskud i Banken, og mangen Capital, som ellers vilde ligge ufrugtbar hen, kommer paa denne Maade til at gjøre Nytte. Renten, som en Depositobank seer sig istand til at byde, afhænger ikke alene af Pengemarkedets Tilstand, men Banken maa først og fremmest tage Hensyn til de Betingelser, paa hvilke Deponenten vil indsætte Pengene. Jo længere det Tidsrum er, i hvilket han vil overlade Banken Benyttelsen af hans Penge, desto høiere Rentefod vil Banken kunne gaae ind paa, og ligeledes vil det i denne Henseende være af stor Betydning, om Deponenten gjør Fordring paa at have sine Penge til Raadighed ganske uden foregaaende Varsel eller med kortere eller længere Varsel. Den Sikkerhed, som Depositobanken tilbyder med Hensyn til den prompte Tilbagebetaling af de indskudte Summer, er vel ikke saa fuldstændig som Girobankens; thi da denne slet ikke gjør nogen Anvendelse af de i den beroende Summer, men blot opbevarer dem, vil der for dens Vedkommende ikke kunne være Tale om Tab, medens Depositobanken stedse løber en Risico.
Discontobanker benytte deres Capitaler til dermed at discontere Vexler, og yde saaledes Besidderen af en Vexel den meget væsentlige Tjeneste at forsyne ham med Penge inden den Fordring paa Penge, som han besidder i sin Vexel, endnu er forfalden til Betaling. Da de fleste Salg i det Store finder Sted paa den Betingelse, at Kjøberen betaler med sin 3 M. Vexel, vilde Sælgeren bestandigt komme til at afsee sine Penge, indtil Vexlen forfaldt, dersom Bankerne ikke paa den her berørte Maade
