forskjellige Verdensdele i Forbindelse med hverandre. Portugiserne passerede Linien i 1471; det gode Haabs Forbjerg opdagedes af Bartholomæus Diaz 1487, og Vasco de Gama, der ligesom Diaz var en Portugiser, omseilede dette Forbjerg i 1497 og landede Aaret efter i Calicut, den vigtigste Handelsstad paa Malabarkysten. Portugiserne trængte efterhaanden frem i Ostindien og allerede 1515 besade de hele Malabarkysten, endeel af Koromandelkysten, alle Havne og Øer fra den persiske Havbugt indtil Malabarkysten, største Delen af Halvøen Malakka, Ceylon, Sundaøerne og Molukkerne. Senere fik de af Chineserne Øen Macao, hvorfra de knyttede Forbindelsen med Japan. — Amerikas Opdagelse falder omtrent samtidigt hermed. I 1492 landede Christopher Columbus, en Genueser af Fødsel, paa St. Salvador, hvorfra han efter et kort Ophold seilede videre og opdagede Øen Cuba. Paa sin anden Reise (1493), som han ligesom den første gjorde med den spanske Konges Understøttelse, opdagede han Domingo, Guadaloupe, Antigua og Portorico; paa sin tredie Reise (1498—1500) Trinidad og det sydamerikanske Fastland. Englænderen Cabot fandt det nordamerikanske Fastland 1497, Cabral Brasilien 1500. I 1513 overskred Balbao Landtangen ved Panama, og man saae nu at Vestindien ikke, som man havde troet, var den vestlige Deel af Ostindien. Mexico besattes af Fernando Cortez i 1519, og Magellan omseilede Sydamerika i 1520 gjennem det Stræde, der bærer hans Navn. Et Aarhundrede senere (1606) opdagede Hollænderen Tasman Australien.
Alle disse store Opdagelser gave Verdenshandelen et uhyre Opsving; især blev Forbindelsen med Ostindien af øieblikkelig Betydning for Europæerne, som der fandt en stor Befolkning, der var istand til at kjøbe, hvad der tilførtes den, hvorimod Amerika først fik en større Vigtighed, efterhaanden som det ved Udvandring fra Europa var blevet bedre befolket. Dog have samtlige Opdagelser
