Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst



Messina, 1 Cantaro à 250 Libras = 158+12 d. Pd.
Neapel, 1 Cantaro à 100 Rotoli =178 d. Pd.
Petersborg, 1 Berkowitz à 400 Pund = 328 d. Pd.

c. Kornmaal.


London, 1 Last à 10 quarters = 21 d. Tdr.
Bremen, 1 Last à 40 Scheff. = 21+13 d. Tdr.
Amsterdam, 1 Last à 30 Zak = 21+12 d. Tdr.
Kønigsberg, 1 Last à 60 Fass = 22+34 d. Tdr.
Berlin, 1 Last à 60 Scheff. = 23+34 d. Tdr.
Hamborg, 1 Last à 60 Fass = 23+34 d. Tdr.
Rostock, 1 Last à 96 Scheff. = 26+23 Tdr.


5. Tillæg til fjerde Capitel.

a. Tidsregning.

Et Aar er den Tid, som Jorden bruger til at bevæge sig een Gang rundt om Solen, og dette medtager nøiagtigt 365,2422 Dage. For imidlertid at kunne begynde hvert nyt Aar med en ny Dag, regnes Aaret til 365 Dage, og hvert 4de Aar, som kaldes Skudaar, indskydes en Extradag (den 29 Febr.). Dette er dog lidt formeget, og for at bøde herpaa, bliver Skuddagen bortkastet, hvergang Aarstallet er deleligt med Hundrede, medmindre det Antal Hundreder, som indeholdes deri, er deleligt med 4. 1900 bliver altsaa ikke Skudaar, men derimod 2000. Paa denne Maade er der opnaaet en saa stor Nøiagtighed mellem det astronomiske og det borgerlige Aar, at der først efter over 3000 Aars Forløb vil fremkomme en Forskjel af 1 Dag. — Denne Tidsregning bruges over hele den civiliserede Verden med Undtagelse af Rusland. Den blev i 1582 indført af Pave Gregor den 13de, og kaldes efter ham den Gregorianske Calender. I Danmark og Norge indførtes den først Aar 1700. — Russerne benytte endnu den Julianske Calender, som tidligere var den almindelige. Ved Forandringen i 1582