Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/341

forklares som X; dette skulde man ogsaa formode her, efterdi det sædvanlige Tegn for M senere findes paa den Plads, hvor det ellers sees i angelsaxiske Alfabeter. I Hornindskriften forekommer imidlertid ᛉ to Gange, og begge Gange saaledes, at det umuligt kan læses som X, men derimod som M, hvilket Bogstav det i nordiske Alfabeter stedse betegner. Skulde ᛉ i Bracteatalfabetet ogsaa betegne M, maatte Forskjellen mellem dette og det senere forekomnende ᛗ være den, at det förste, hvad Bredsdorff ogsaa mener, er final-M, det andet M inde i Ordet, ligesom man i nordiske Runer finder ᛦ som final-ʀ, ᚱ som det sædvanlige. Hvo veed, om ikke ᛉ i sædvanlige angelsaxiske Indskrifter ogsaa har denne Betydning? Navnet eolhx (Siv) kan her ei komme synderlig i Betragtning. I Alfabetet hos Hickes pag. 136 henföres Navnet iolx (eolhx) desuden til Figuren ᛦ, den 7de af

Tillægsbogstaverne, som betegner final-ʀ.

ᛊ, paa Horn-Indskriften ᛊ, er en Modification af ᛋ, S, og nærmer sig kun noget mere det latinske S.

ᛏ, ᛒ, ᛖ, gjenkjendes som T, B, E; om den lille Ring mellem Benene af Bogstavet ᛖ er tilfældig, eller en med Plan tilsat Forziring, er uvist.

ᛗ, ᛚ er M og L.

ᛜ indtager samme Plads, som hos Hickes ᛝ, ing. ɔ: Ng, eller Gutturalklassens Nasal-Lyd, forholdende sig til K som M til P og N til T. Bogstavet er egentlig sammensat af to over hinanden satte ᚷ ɔ: G, og svarer saaledes til den Betegningsmaade, der hyppigst forekommer hos Vulfila, nemlig gg (som bekjendt er ogsaa h hyppig i denne Betydning, f. Ex. hahan f. hangan, huhrus f. hungrus). ᛜ er maaskee enten et ᛝ med afrevne Yderspidser, eller en Sammensætning af tvende vinkelformige ᚲ (k); Figuren ᛃ paa Hornet, der umiskjendelig svarer til ᛜ, endog saaledes at det staar noget oppe i Linjen,