Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/342

synes virkelig at betegne en Sammensætning som den sidstnævnte. Lyden betegnes i de bedste nordiske

Rune-indskrifter alene med Tegnet for G eller K: ᚴ.

ᛟ er defect, da den överste, her puncterede Deel, er borttagen ved Öskenpladen. At Bogstaven er ᛟ, O, viser Pladsen ved Sammenligning med Alfabetet hos Hickes.

Paa det Sted, hvor Alfabetets 24de Bogstav ifölge det Foranförte maaskee er skjult eller borttaget, skulde man ifölge Alfabetet hos Hickes vente ᛞ ɔ: D. Da dette Bogstav udgjör en integrerende Deel af det angelsaxiske eller tydske Runealfabet, kan man heller ikke her antage at det fra först af skulde være udeladt. Der er netop Plads til et saadant Bogstav med et Tegn bagefter, og vi supplere derfor Rækken paa denne Maade.

Alfabetet bliver altsaa, sammenholdt med de paa Hornindskriften forekommende Bogstaver, fölgende:

ᚠ

ᚢ

ᚦ

ᚨ

ᚱ

c(ᚲ)

ᚷ

ᚹ(ᚹ)

᛬

ᚺ(ᚺ)

ᚾ(ᚾ)

ᛁ

ᚹ

ᛇ

ᚱ

ᛉ

(ᛉ)

ᛋ(ᛊ)

ᛏ

ᛒ

ᛖ

ᛗ

ᛚ

ᛜ(ᛃ)

ᛟ

ᛞ

f

u

þ

a

r

k

g

v

h

n

i

j

ĭ

p

m

(fin.)

s

t

b

e

m

l

ng

o

d.

At Hornet har ᛖ for brudt i (ᛇ) og ᛟ for brudt u, skal siden vises.

Vi have nu tilbage Bogstaverne ᛚᚢᚹᚨᛏᚢᚹᚨ, hvilke Finn Magnusen forklarer med lýð á (eg. hlýð á), þýð á ɔ: „Lyt til! Tyd paa!” Imod denne Forklaring indvende vi först og fremst, at man i hine ældgamle Tider, da Sproget maa have været udtalt saameget skarpere og bestemtere end i Middelalderen, som det i denne udtaltes skarpere og bestemtere end senere hen, neppe vilde have skrevet lýð istedetfor hlýð, ɔ: udelade Aspirationen; endmindre skrevet týð istedetfor þýð, altsaa T istedetfor Þ, en Forvexling, der her i Norden först indtraf i det 15de Aarhundrede, og blandt Angelsaxerne aldrig. Betragter man dernæst det 3die og 7de Bogstav noget nærmere, vil man finde, at Böilen ei staar midtpaa, men höit oppe, med andre Ord, at de ei ere ᚦ, Þ, men ᚹ ɔ: V. Endvidere er det